Feedback Form

  

Oprettet: 02-11-2018

Der findes mange gode madrasser som alternativ til sand

SEGES har testet otte madrasser og fundet rigtig gode alternativer til sand.

Der er sket meget med udviklingen af madrasser de seneste år, og der findes rigtig gode alternativer til sand på markedet. Det er en af konklusionerne i en test, som SEGES har lavet på otte madrasser på det danske marked. Testen bestod af tre elementer: En vurdering af madrasserne udført af konsulent Vibeke Fladkjær Nielsen, hendes vurdering af køernes brug af madrasserne og landmændenes erfaringer med, hvordan madrasserne fungerer i hverdagen, og om de lever op til forventningerne.

Mængden af fyld er vigtig

Vibeke Fladkjær Nielsen peger især på én ting, man skal være opmærksom på, når man investerer i nye madrasser.

”Man skal være bevidst om, hvor blød den er, og hvilken volumen fyldet i madrassen har. Det er nemlig vigtigt, at madrassen ikke falder sammen efter få år. Derfor bør man gå efter madrasser med en volumen på 260-300 kg/m3,” råder hun og fortsætter:

”Når du vælger topdug, vælger du også, hvor meget du vil strø. Hvis du vælger en gummi- eller vævet topdug, skal du strø mindst 500 g/sengebås om dagen meget gerne mere for at undgå slid på køerne.”

Disse ting er der intet nyt i – det er stadigvæk de samme krav, vi stiller til madrassen og management af sengebåsene. Derfor har det været vigtigt for Vibeke Fladkjær Nielsens vurdering at vide, hvilke erfaringer landmanden har gjort sig i forhold til det valg, han har foretaget mellem de madrasser, der er på markedet lige nu.

Konsulentens vurdering

Vibeke Fladkjær Nielsen slår fast, at hun ikke ville fravælge nogen af testens madrasser, blot gøre opmærksom på, at pris og kvalitet oftest følges ad. Hun har i testen inddelt madrasserne i tre pris-kategorier.

Der er testet følgende madrasser:

  • Combi madras med CS Waxed Cover fra Dan Egtved
  • Combi madras med Tencates Nicolon topdug fra Dan Egtved
  • KEW Plus fra Dan Egtved
  • UniCup fra Jyden Bur
  • Aquastar fra Staldmæglerne
  • Latex madras med 50 mm topdug fra Staldmæglerne
  • Latex madras med 80 mm topdug fra Staldmæglerne
  • New Generation med Airtexdug, Ericomfort

Læs en beskrivelse og vurdering samt priser på de enkelte madrasser i artiklen ’Madrasser – videnskab eller sund fornuft’ på landbrugsinfo.dk/merekvaegnyt

Tjekliste til madraskøb:

  • Tykkelsen af madrassen må ikke være under 50 mm (hellere 60 mm)
  • Volumen skal være på 260-300 kg/m3 – dette er et udtryk for mængden af skum i madrassen og fortæller, hvor god den er til ikke at falde sammen
  • Topdugen må ikke kunne slide på køerne
  • Topdugen skal strammes helt op, når den monteres. Når køerne bruger den, vil den give sig, og hvis den ikke er strammet nok, giver det en løs topdug med buler, som gør det svært at skrabe ned.

Læs mere

Madrasser - videnskab eller sund fornuft?

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 20, 2018

Sidst bekræftet: 02-11-2018 Oprettet: 02-11-2018 Revideret: 02-11-2018

Forfatter

HusdyrInnovation
Kommunikationskonsulent

Lone Sylvest Søgaard

Marketing & Fagkommunikation, Events og Fagkommunikation


Af samme forfatter

Lige god økonomi i alle malkekvægsracer
Holstein er bedre for ydelse og eksteriør, mens RDM og Jersey er bedst for frugtbarhed og sundhed. Samlet set betyder det, ...
19.11.18
Viden om kalve samlet ét sted
Landbrugsinfo.dk/kalveliv er en overskuelig samling af viden om kalve.
16.11.18
Ny Sundhedsanalyse i DMS
Ny funktion i DMS gør det langt lettere at analysere bedriftens sundhed.
16.11.18
Inviter formand og direktør til debat
Sektordirektør Ida Storm og formand for L&F, Kvæg, Christian Lund har et stort ønske om at komme ud i landet og debattere m...
16.11.18
Data fra Lely er synlige i DMS
Dataudvekslingen er øget mellem Lely og DMS. Som det første skridt på vejen er daglige mælkemængder fra Lely nu synlige i D...
16.11.18
Kvægafgiftsfonden

Læs også