Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 22-01-2020

Diverse, Byggeri og Teknik 

Oprettet: 03-02-2006

Hvad er forskellen på nedre og øvre brændværdi

Forskellen på nedre og øvre brændværdi er, at øvre brændværdi medtager varmeindholdet i vanddampen, som kun kan udnyttes af en kondenserende kedel.


Brændsler består af tre dele
  • Organisk stof
  • Vand
  • Aske

Der kan udvindes energi af det organiske stof ved forbrænding. Der skal bruges energi til at varme vandet op (kan genvindes ved kondensering), og asken giver ingen energi.

Nedre og øvre brændværdi
Man skelner imellem den øvre og nedre brændværdi, henholdsvis Hø og Hn.
Den øvre brændværdi (Hø) angiver brændslets samlede energiindhold. Under forbrændingen dannes vanddamp ud fra brændslets brintindhold og ud fra brændslets naturlige vandindhold. Da denne vanddamps kondenseringsenergi normalt ikke kan anvendes i energianlægget, den udsendes gennem skorstenen som tab, har man vedtaget at se bort fra den energimængde, vanddampen repræsenterer. Man kommer derfor til begrebet den nedre brændværdi Hn.

Hø = Hn + (den dannede vanddamps kondenseringsvarme)

Kondenseringsvarmen er den energimængde, der frigøres, når vanddampen fortættes, (går fra damp til væske, eksempelvis dug på et glas).

Efter naturgassens indførsel er det blevet aktuelt med de såkaldte kondenserende kedler. Disse anlæg udnytter netop en stor del af kondenseringsenergien ved at køle røggassen ned til 30-40 oC. Herved opstår begrebet, at virkningsgraden bliver over 100 %. Da energien, som tidligere nævnt, er konstant i et lukket system, er det ikke muligt at opnå virkningsgrader over 100 %. Det er da også kun fordi, man anvender den nedre brændværdi som reference i stedet for den øvre brændværdi, at virkningsgraden bliver over 100 %.


Sammenligning af forskellige brændslers brændværdi (Hn).



til top

 

 

Sidst bekræftet: 19-09-2016 Oprettet: 03-02-2006 Revideret: 03-02-2006

Forfatter

Planter & Miljø
Bioøkonomichef

Lars Villadsgaard Toft

PlanteInnovation


Af samme forfatter

Husk analyser for kloridindhold i specielt afgasset gylle til brug stivelseskartofler
Nogle typer af husdyrgødning og specielt afgasset gylle kan indeholde et højt indhold af klorid, som nedsætter tørstofindho...
19.02.20
Forsyning af biomasser til forarbejdsningsanlæg
Produktion af græsprotein er et nyt område, som har stor opmærksomhed fra forskere. Senest har Det Nationale Bioøkonomipane...
19.11.18
Nøgletal for grøn bioraffinering
Hvor meget proteinfoder kan man producere fra græs og hvad koster det? Der er udviklet metoder til at trække protein ud af ...
20.09.18
Begrænsninger og muligheder for at implementere bioraffineringsscenarier fra BioValue i landbruget
I BioValue-projektet er der siden 2013 udført et omfattende forsknings- og udviklingsarbejde omkring bl.a. grøn bioraffiner...
28.08.18
Kløvergræs som proteinfoder for grise og fjerkræ
Hvorfor er det kun køerne, som skal have glæde af græsmarkerne? Gennem bioraffinering kan man fra kløvergræs udtrække et pr...
04.06.18