Landbrug & Fødevarer, Foreningen Biogasbranchen og SEGES har i fællesskab udarbejdet en rapport, som beskriver hvordan biogasanlæg kan være en del af løsningen i områder, hvor harmoniarealet udfordres med den ny fosforregulering.
Rapporten er udarbejdet på vegne af Sektorbestyrelserne for Landbrug & Fødevarer Svin, Kvæg og Planter. Rapporten har titlen Fosforregulering - er biogasanlæg en løsning eller en udfordring?.
I rapporten er fosforflowet gennem biogasanlæg kvantificeret i 14 regioner af Danmark, og det er beregnet, hvor stort et ”ledigt” harmoniareal, der er i disse regioner. Der er foreslået, hvordan biogasanlæg kan bidrage til at løse harmoniproblemerne i områder, der er særlig udfordret af den ny fosforregulering.
Nedenfor er sammendraget fra rapporten gengivet:
Indførelsen af fosforreguleringen giver udfordringer med afsætning af afgasset biomasse fra en række biogasanlæg, der rammer det ny fosforloft, som betyder, at en række bedrifter ikke kan udnytte kvælstofloftet. Biogasanlæg bygges primært i husdyrtætte områder, da hovedparten af biomassen typisk er husdyrgødning.
De restprodukter, energiafgrøder mv., der nyttiggøres i biogasanlæg beslaglægger en del af landbrugsarealet. Der er således risiko for, at harmoniproblemerne kan forøges i områder med stor husdyrproduktion, hvis der bygges et biogasanlæg i området, som modtager store mængder affald mv. Dette forøgede pres på harmoniarealerne øger behovet for, at biogasanlæggene medvirker til separering og borttransport af næringsstoffer fra området. Men modtagelsen af restprodukter som supplement til gyllen er samtidig en forudsætning for, at gyllen kan afgasses med de klima-, miljø- og gødningsmæssige fordele dette giver.
Der produceres knap 40 mio. ton husdyrgødning i Danmark, som samlet set indeholder ca. 36.000 ton fosfor. Husdyrproduktionen sker hovedsageligt i det sydlige, vestlige og nordlige Jylland og på Bornholm.
Baseret på bl.a. data fra Energistyrelsens biomasseopgørelse er det beregnet, at biogasanlæggene i 2016/17 modtog ca. 5,3 mio. ton husdyrgødning svarende til ca. 14 pct. af den samlede mængde husdyrgødning. Derudover modtog anlæggene ca. 1,6 mio. ton affald, energiafgrøder mv. Ud fra en opdeling af biomasserne på oprindelse er det beregnet, at 95 pct. af fosformængden i biogasanlæggenes biomasseinput stammer fra landbruget. Hovedparten i form af husdyrgødning men også en betydelig del fra landbrugets egne forarbejdningsvirksomheder (f.eks. slagterier og mejerier). Kun ca. 1 pct. af fosformængden stammer fra byernes spildevandsslam og husholdningsaffald.
Det er beregnet, at alle tilførte organiske gødninger beslaglægger ca. 1,5 mio. hektar, og på landsplan er der således godt 900.000 hektar ledigt harmoniareal (39 pct. af det samlede harmoniareal), men der er betydelige regionale forskelle. Der er færrest ledige harmoniareal i Syd-, Vest- og Nordjylland, hvor der er under 20 pct. ledigt areal, og i praksis viser erfaringen, at det er vanskeligt at udnytte en højere andel. En øget mængde fosfor i disse områder vil derfor sandsynligvis betyde, at en tilsvarende mængde skal flyttes ud af området igen.
Et regionalt fosforoverskud kan f.eks. løses ved separering af den afgassede biomasse på biogasanlæggene. En række mulige teknologier er listet i rapporten. Dekantercentrifuge og eventuelt tørring og pelletering synes at være de mest realistiske muligheder i praksis. Omkostning til separering med en dekantercentrifuge og transport af fiberfraktionen er beregnet til ca. 25 kr. pr. kg fosfor, der borttransporteres.
Ved gødskning med fiberfraktion kan en planteavler spare 600-700 kr. pr. ha, når alle besparelser og omkostninger er indregnet.
Sparede omkostninger til indkøb af handelsgødning er derfor et betydeligt incitament til at modtage fiberfraktion. Dertil kommer, at jorden tilføres en betydelig mængde kulstof, som bidrager til at forbedre jordstrukturen mv. Der er imidlertid en række barrierer for en øget anvendelse af fiberfraktion som alternativ til handelsgødning. Det kan være manglende viden og indsigt i gødningsværdien af produkterne, men også administrative barrierer såsom at det er vanskeligere at udfylde og overskue gødningsregnskabet, når der anvendes organiske gødninger.
Spredning af fiberfraktionen anses ikke for at være en teknisk udfordring. Eksisterende udspredningsudstyr i form af traditionelle staldgødningsspredere med spredeskiver har i forsøg og i praksis vist sig at være velegnede.
Forsøg viser, at den afgassede biomasse kan erstatte startgødningen til majs - specielt ved placeret nedfældning. Herved kan det samlede regionale fosfortryk mindskes ved at der indkøbes mindre handelsgødningsfosfor. Der kan også være et fortsat uudnyttet potentiale for at mindske fosforoverskuddet gennem en optimal fodring.
Transportomkostningerne kan mindskes, hvis fiberfraktionen afbrændes, hvorved fosforindholdet opkoncentreres i asken, mens kvælstoffet tabes i forbrændingsprocessen. Forskellige undersøgelser viser, at fosforens tilgængelighed i asken sandsynligvis er høj nok til at sikre afgrødernes fosforforsyning.
En eventuel løsning af regionale fosforoverskud ved at reducere biogasanlæggenes anvendelse af f.eks. restprodukter fra industrien og kildesorteret husholdningsaffald vurderes ud fra en helhedsmæssig vurdering ikke at være en hensigtsmæssig løsning, fordi biogasanlæggene går glip af et betydeligt indtægtsgrundlag, og fordi den alternative bortskaffelse af organisk affald vil være både dyrere og mindre bæredygtig.