Feedback Form

SEGES Heste 

Oprettet: 07-09-2015

Græsmarken i eftersommeren

Af Landskonsulent Eric Clausen

De gamle græsmarker, som hestene har gået på hele sommeren, er efterhånden ved at være godt nedbidte og snavsede af gødningsklatter, og kan sammenlignes med en ”beskidt tallerken”. Selvom der stadig er et rimeligt udbud af græs på marken, på grund af den megen nedbør, vil hestenes ædelyst til dette ”snavsede” græs være meget aftagende. En afpudsning af marken, efterfulgt af en hvileperiode på ca. 3 uger, vil gøre marken mere attraktiv, men græsset vil normalt være ret inficeret med parasitter på nuværende tidspunkt.

Eftergræsning på rene marker
Græsvæksten følges nøje her i efteråret, og efterhånden som græsset svinder suppleres med tilskudsfodring. Efterslætsmarker og nye udlægsmarker giver nogle gode “rene” fo­derenheder på et tidspunkt hvor de gamle græsmarker er nedbidte og “snavsede” af gødningsklatter, slidtage m.m.
Særligt de fravænnede føl og plage bør have 1. prioritet til de rene græsmarker. Alle dyr tilbydes stråfoder i foderhæk samt mineralfoder på stald eller på græsmarken.

Græs- og naturarealer hvor der er søgt grundbetaling eller plejetilskud
Det er en betingelse for at få grundbetaling at græs i omdrift, permanent græs skal være slået mindst en gang i perioden 1. juni til 15. september. Slåningen kan dog erstattes af afgræsning. Så skal arealerne fremstå som anvendt til afgræsning 15 september. Det betyder at mindst 50% af plantedækket skal bære præ af afgræsning og være under 40 cm højt.

Mange hestefolk har søgt støtte til pleje af græs- og naturarealer i 2015.  Græs- og naturarealer skal i hele tilsagnsperioden på 5 år plejes med enten afgræsning eller med slæt kombineret med afgræsning. Har man valgt afgræsning, med forpligtigelsen synligt afgræsset, er det vigtigt at arealerne fremstår synligt afgræssede den 15. september. Det vil sige at mindst halvdelen af plantedækket skal bære præg af afgræsning og være under 40 cm højt. Har man valgt en forpligtigelse med fast græsningstryk gælder, at arealerne skal være afgræsset med mindst 1,2 storkreatur pr. ha i hele perioden 1. juni til 31. august. Hvis der tages slæt på arealet, skal det tydeligt fremgå, at der er taget mindst et slæt i perioden fra den 21. juni til den 15. september.

Bekæmpelse af brandbæger
Her i midt- og eftersommeren har der været rigtig mange problemer med engbrandbæger i græsmarkerne. Engbrandbægeren er væsentlig mere giftig i forhold til vårbrandbægeren og forekomster af engbrandbæger skal absolut tages alvorligt. Hvor vårbrandbægeren er synlig og blomstrer i forsommeren (maj-juni) er engbrandbægeren senere i udvikling og blomstrer først i juli og august. Brandbægerne har en skarp og bitter smag, pga. indholdet af de giftige alkaloider, som betyder at dyrene normalt undgår planterne ved afgræsning. Men efter tørring forsvinder den skarpe smag og dermed stiger risikoen for forgiftning. Der er også eksempler på at nogle heste kan få smag for planten og æder denne i frisk tilstand, selvom der i øvrigt er rigeligt med græs til stede. Et vigtigt tiltag med henblik på at bekæmpe brandbægerne er at bortluge brandbægerne inden planten sætter frø for at forhindre frøspredning.  Der findes også forskellige muligheder for kemisk bekæmpelse. 

Afgræsning af nyt udlæg
Efter høst kræver de nye udlægsmarker en pause på 4-5 uger inden de forsigtigt kan afgræsses.
De nye græsplanter skal nemlig have tid til at udvikle rodsystemet og samtidig vokse sig så store, at det skygger for ny fremspiret ukrudt.
Afgræsningen af det nye udlæg bør stoppes når græshøjden er ca. 5 cm og før hestene træder arealet op.

Fravænning
De fleste steder vil føllene nu være 6 mdr. gamle og store nok til fravænning, Det er bedst at fravænne flere føl samtidig, flytte hopperne så langt væk som muligt, og lade føllene gå i vante omgivelser. Det er vigtigt, at føllene inden fravænning er tilvænnet en velsmagende kraftfoderblanding. Herved undgår vi, at føllene går i stå når de pludselig ikke længere har mælken fra hoppen.

Den første tid efter at føllet er taget fra, holdes der et ekstra vågent øje med hoppens yver samtidig med at hoppens foder reduceres.

Fravænningen sker typisk ved at holde føl og hoppe adskilt om natten og fortsat, i nogle uger, lade dem gå sammen om dagen, inden føllet definitivt tages fra. 
Hvis hoppen og føllet om natten placeres i to nabo bokse, kan de stadig opretholde kontakten ved at snuse til hinanden. Fravænnes to føl samtidig kan de med fordel placeres sammen i en boks i midten, med en af hopperne på hver side.

Har man mange føl er den gradvise fravænning ofte for tidskrævende, og føllene tages derfor helt fra på en gang. Er føllene i forvejen vandt til at æde tilskudsfoder, forløber fravænningen i reglen uden problemer.

Når føl og hoppe har været adskilt fra hinanden i 3-4 uger kan man i reglen slippe dem sammen igen uden at føllet prøver at die.

Mange har meget positive erfaringer med løsdrift
Løsdrift er på mange måder en ideelt til opstaldning af føl og plage- under forudsætning af, at opstaldningen bliver håndteret professionelt. Hermed menes, at løsdrift absolut ikke er det samme som at overlade unghestene til sig selv, og avleren blot tager sig af, at hestene har foder og vand.

Selve stalden
Løsdriftsstalden bør ikke placeres for langt væk fra gården i øvrigt. Løsdrifts­stalden består i princippet af en tildækket liggehal, hvor hver hest, afhængig af størrelse, har et liggeareal på 10-14 m2, afhængig af hestens størrelse.

Kraftfoderkrybber sættes op med så stor indbyrdes afstand, at hestene ikke kommer op at toppes. Krybberne bør være forsynet med en opbindingsanordning. Med til en hensigtsmæssig indretning af løsdriftsstalden hører også et foderbord eller høhæk, hvor dyrene har fri adgang til hø eller wrap, saltsten samt frostfrie drikkeanordninger.

Nogle råd for at opnå velfungerende løsdriftstalde er:

 

* Etabler en sluse mellem løbegård og selve løsdriftsstaldens liggeareal for at forhindre træk.

* Opbyg en tyk dybstrøelsesmadres i et dybt lag halm så føllene kan ligge bekvemt. Føl og plage har et stort behov for hvile.

* Dørene til selve løsdriftsstalden bør være høje og brede.

* Løsdriftsstalden skal helst placeres, hvor undergrunden er sandet eller gruset- i modsat fald bliver området hurtigt optrampet og mudret. Et kuperet terræn er at foretrække.

Løsdrift giver sunde og robuste heste
Opvækst i løsdrift bidrager positivt til udviklingen af hestens knogleudvikling og muskelopbygning. Samtidig bidrager denne opstaldingsform til robuste heste med et godt immunforsvar.

Planlægning af vinterfodringen
Efter høsten er i hus gælder, det om at få overblik over hvad der er til rådighed af eget foder og få planlagt vinterfodringen. Der er tid og penge at spare ved at få udregnet en foderplan, og efterfølgende lave aftale med foderfirmaet om køb af foder. Det er dyrt og tager meget tid at købe 1 eller 2 sække havre hver fredag eftermiddag.

 

 

Sidst bekræftet: 07-09-2015 Oprettet: 07-09-2015 Revideret: 07-09-2015

Forfatter

Heste
Landskonsulent, Heste

Eric Clausen

Heste


Af samme forfatter

Indgræsning af heste
Når hestene lukkes på græs om foråret er det vigtigt, at de får en tilvænningsperiode på et par uger, hvor græsningstiden l...
24.04.17
Vær opmærksom på foderets hygiejniske kvalitet
En god hygiejnisk kvalitet af foderet er en forudsætning for en høj sundhedstilstand i besætningen.
24.11.16
Brandbægeren står i fuldt flor mange steder her sidst på sommeren
Problemet med denne giftige plante er større i år end normalt.
10.08.16
Brandbægeren står i fuldt flor mange steder her sidst på sommeren
Problemet med denne giftige plante er større i år end normalt.
09.08.16
Fruktaner ved afgræsning
Når græsplanterne vokser danner de fruktaner som en form for energireserve.
06.06.16