Feedback Form

  

Oprettet: 01-03-2019

Meddelelse vedr. karantæne for heste som har deltaget i Norwegian Horse Festival

I sidste weekend deltog danske heste i Norwegian Horse Festival i Lillestrøm, Norge. Under stævnet blev der torsdag identificeret en hest med feber, lette luftvejssymptomer og neurologiske symptomer. Hesten blev straks fjernet fra stævnepladsen.

Dansk Ride Forbund fik information om hændelsen mandag morgen og informerede straks alle danske deltagere om, at deres heste skal i karantæne i minimum 10 dage, hvor der skal tages temperatur på hestene, og de skal overvåges for symptomer på feber, snot eller hoste.

I dag er der fra stævneledelsen i Norge offentliggjort prøvesvar fra den syge hest. Prøvesvaret viser, at den er positiv for herpesvirus 1. Det medfører, at karantænen for heste, der har deltaget i Norwegian Horse Festival forlænges til 21 dage. Karantænen gælder for alle heste opstaldet på samme staldområde (matrikel).

I karantæneperioden skal der tages temperatur på hestene. Temperaturen skal være under 38.3. Hvis der er øget temperatur eller tegn på snot, hoste eller neurologiske symptomer, bør egen dyrlæge kontaktes.

Hvis ingen heste i stalden viser tegn på feber, snot eller hoste indenfor 21 dage efter hjemkomst ophæves karantænen.

Der gøres opmærksom på, at der ikke er registreret nogen syge heste efter hjemkomsten fra stævnet i Norge, karantænen skal derfor udelukkende ses som en forebyggende foranstaltning i forhold til en alvorlig smitsom sygdom.

Den Danske Dyrlægeforening, Faggruppe heste
SEGES Heste
Dansk Ride Forbund

 

Sidst bekræftet: 01-03-2019 Oprettet: 01-03-2019 Revideret: 01-03-2019

Forfatter

HusdyrInnovation
Chef, Heste

Jørgen Kold

Heste


Af samme forfatter

Propositioner til Stationsafprøvning 2019
Propositioner til Stationsafprøvning for Frederiksborg- og Oldenborghingste 2019
03.09.19
Herpesvirus opdatering, 18. juli 2019
Herpesvirus er en etableret virus i den danske hestebestand og over hele verden, og der er således omkring 80% af alle hest...
18.07.19
Stor glæde hos hestebranchen over nye EU-regler
Med et nyt direktiv fra EU åbnes der nu op for, at de enkelte EU-lande kan fravælge at lade handel med levende dyr være omf...
22.05.19
Herpesvirus opdatering, 21. maj 2019
Når vi oplever udbrud af herpesvirus1, som vi har oplevet det både i foråret 2018 og i foråret 2019, så melder der sig natu...
21.05.19
Vejledning - Voldgift om heste
Hestevoldgiften har til formål at træffe hurtige og kompetente afgørelser i tvistsager vedrørende heste.
15.04.19