Feedback Form

  

Oprettet: 29-03-2010

Rettelse af pas med isætning af medicinsider

Alle heste i Danmark skal have et pas med medicinsider. Dette præciseres i bekendtgørelse nr. 1448 af 15/12/2009, der er trådt i kraft 1. januar 2010. Bekendtgørelsen supplerer EU forordning 504/2008 af 6. juni 2008.

 

De nye regler medfører at:


  1. Hestepasset skal indeholde sider til brug for registrering af medicinering (i pas udstedt af Videncentret for Landbrug, Heste side 41-56).
     
  2. Hestepasset skal relateres til en mærkning af hesten. Gyldige mærkningsformer er chipmærkning, brændemærkning (med cifre) og frysemærkning.

    Undtaget fra kravet om mærkning er dog heste fra EU-anerkendte avlsforbund, der i perioden 1999-2009 har fået udstedt pas uden mærkning på baggrund af avlsforbundet valg om at dette var frivilligt. Ældre heste med blå stamtavler er underlagt krav om mærkning, før pas kan udstedes.

    Alle heste registreret første gang efter 1. juli 2009 skal chipmærkes.

    Hvordan foregår rettelse af pas med isætning af medicinsider?

    For heste med pas udstedt af Videncentret for Landbrug, Heste foregår rettelsen med  isætning af medicinsider således:

    1.  Der forudbetales for isætning af medicinside. Der betales med Dankort og prisen er kr. 345,- inkl. moms pr. hestepas. Der skal, inden betaling, udprintes en bestillingsformular.

    2.
    Efter betalingen er godkendt, vil du modtage en faktura/kvittering sammen med et værdibevis på e-mail.

    3. Passet sendes til SEGES, Heste sammen med den udprintede værdibevis og bestillingsformular. Af denne fremgår oplysninger om, hvilken hest det drejer sig om og hvor passet skal sendes retur til.

    SEGES Heste kan kun opdatere pas udstedt af Videncentret for Landbrug, Heste. Undtagelsen hertil er pas på islændere, som skal opdateres hos Dansk Islandshesteforening. Udenlandske pas har i nogle tilfælde allerede medicinsider, i andre tilfælde skal de opdateres hos det udenlandske forbund. 
     

    Bestil rettelse af pas med isætning af medicinsider her

    Forudbetal for rettelse af pas med isætning af medicinsider her

    Såfremt der skulle være spørgsmål hertil er du velkommen til at kontakte 

    SEGES, Heste på tlf.nr. 8740 5475.

      

    Sidst bekræftet: 16-03-2011 Oprettet: 29-03-2010 Revideret: 29-03-2010

    Forfatter

    Stambogsfører

    Maiken Holm

    Heste


    Af samme forfatter

    Bedækningsskema til indberetning af bedækning
    Er du hingsteholder eller dyrlæge og skal indberette bedækninger med en avlsgodkendt hingst kan denne blanket benyttes.
    20.06.17
    HesteData
    Tilmelding gælder kun for avlsforbund og hingsteholdere
    07.06.17