Kvæg

Hvordan bestilles genetiske analyser af malke- og kødkvæg?

I webbutikken kan alle ejere af malke- og kødkvæg nemt og hurtigt bestille genetiske analyser, tilkøbe TSU-rør til udtagning af vævsprøver, få overblik over bestillinger, se status på analyserne og meget mere.

I webbutikken kan du bestille

  • Genomiske test
  • Forældreskabsbestemmelse
  • Arvelige sygdomme og andre genetiske analyser

Sådan finder du webbutikken

I Webdyr og Webdyr Plus finder du webbutikken under ”Øvrige links”.

I DMS Dyreregistrering finder du webbutikken på siden ”Dagligt overblik”. Det er på samme side, som du kan bestille øremærker.

Hvordan bruges webbutikken?

Du kan bestille genetiske analyser til enten malke- eller kødkvæg.

De ønskede genetiske analyser lægges i kurven og bestilles for de udvalgte dyr.

Bestilling af TSU rør

TSU-rør kan bestilles samtidig med bestilling af en genomisk test.

Mangler du ekstra TSU-rør til udtagning af vævsprøver, eller er de bestilte TSU-rør ikke kommet frem med posten, kan du kontakte VikingDanmark på tlf. 8728 2000.

Indsendelse af vævsprøver

HUSK – altid at vedlægge følgeseddel ved vævsprøverne, når de sendes ind. Følgeseddel modtages på e-mail kort tid efter bestillingen er gennemført.

Vævsprøver skal sendes til:

Eurofins/Aros

”A3581 GS”

Smedeskovvej 38

8464 Galten

Hvornår er analysen færdig?

Følg din analyse under ”Mine Ordrer”. Her kan du se, hvor langt analysen er nået. Der kan f.eks. stå ”afventer prøve”, ”i gang”, ”ikke brugbar” eller ”afsluttet”.

Til forældreskabsbestemmelse skal du være opmærksom på, at analyserne kan stå som ”afsluttet”, uden at forældreskabet er bekræftet. Det sker, hvis der mangler væv på en eller begge forældre, eller disse bliver analyseret senere end afkommet.

Hvor findes resultaterne?

Resultater fra genetiske analyser finder du i DMS Dyreregistrering eller i Webdyr Plus på udskrifterne stamtavle og id-kort.

I Webdyr er det er ikke muligt at se resultater af analyserne på udskrifter. Her kontaktes Kundecenter for udskrivning af stamtavler eller id-kort.

Oplever du problemer eller har spørgsmål

Hvis der er problemer med den indsendte vævsprøve, skriver vi til dig på den e-mail, som du har oplyst ved bestillingen af den genetiske analyse.

Har du andre spørgsmål eller brug for hjælp til bestilling, så kan du kontakte SEGES Kundecenter på tlf. 7015 5015 eller e-mail: Kundecenter@seges.dk.

Vil du vide mere?