Feedback Form

  

Oprettet: 19-07-2018

Landmænd får lov at bruge plantedækket fra brakmarker til foder fra 20. juli

Brakarealet kan fortsat tælle med i de to grønne krav om hhv. afgrødevariation og som MFO, miljøfokusområde. De lempede regler træder i kraft 20. juli 2018.

Landbrugsstyrelsen har netop udsendt en ændringsbekendtgørelse, hvor det fremgår, at brakarealer må udnyttes til foder, altså både til afgræsning og slæt, allerede fra 20. juli 2018. Det gælder foder til både egne og naboens dyr.
Det vil sige, at slåning af brakarealer kan erstattes af slæt eller afgræsning fra  20. juli. Hvis slåning erstattes af afgræsning, så skal du være opmærksom på, at det er reglerne for plantedække på græsarealer, der gælder. Det betyder, at over 50 pct. af plantedækket skal fremstå afgræsset og være under 40 cm højt 15. september. Delarealer under 100 m2, hvor plantedækket er over 40 cm kan godkendes. Delarealer over 100 m2, som ikke fremstår afgræsset eller slået er ikke støtteberettiget.

Selvom arealet afgræsses eller høstes, mister arealet ikke sin status som brak i forhold til kravet om flere afgrødekategorier eller MFO-brak i forhold til beregningen af opfyldelsen af de grønne krav.

Pas på vildtet

Når du tager slæt på dine brakarealer, så skal du tage hensyn til vildtet, da der kan være ynglende vildt og andre dyr på marken.

Se Landbrugsstyrelsens pjece: Undgå at skade vildt ved høst

Læs mere:

Landbrugsstyrelsen har udsendt denne nyhed: Tørke: Ny bekendtgørelse om mulighed for udnyttelse af MFO-brak træder i kraft i morgen

Du finder ændringsbekendtgørelsen her: BEK nr. 1034 af 18/07/2018, Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.,

 

Sidst bekræftet: 19-07-2018 Oprettet: 19-07-2018 Revideret: 19-07-2018

 Hurtig hjælp i tørken

Forfatter

PlanteInnovation
Konsulent

Susi Lyngholm

PlanteInnovation


Af samme forfatter

Flydende husdyrgødning mv. til grøngødning forud for sukkerroer
Der må udbringes flydende husdyrgødning, flydende affald, afgasset vegetabilsk biomasse eller bundfald til grøngødning best...
02.10.18
Landbrugsstyrelsen: Indkaldelse af gødningsregnskaber 2017/18 udskydes til 10. oktober
Landbrugsstyrelsen har orienteret SEGES om, at på grund af problemer med korrekt indlæsning af forudfyldte fosfor-oplysning...
28.09.18
Udbringning af fast gødning i efteråret
I perioden fra 15. november til 1. februar må der ikke udbringes fast husdyrgødning. Fast husdyrgødning må udbringes på nog...
27.09.18
Reglerne om forbud mod jordbearbejdning forud for vårsåede afgrøder
Planlægger du vårsæd på en mark, skal du være opmærksom på, hvornår du må foretage jordbearbejdning. Der er en række undtag...
12.09.18
Udsættelse af frister for efterafgrøder i 2018
Fristerne for etablering og destruktion af MFO, pligtige, målrettede og husdyrefterafgrøder er i 2018 rykket 14 dage. Det v...
03.09.18
Promilleafgiftsfonden