Feedback Form

Information til landmand - sælger 

Oprettet: 07-09-2015

Generel information til sælger

Gemerel information til landmand - sælger.

Gå i gang i god tid

Ejer- og generationsskifte er en proces, som kræver meget planlægning og forberedelse. Derfor er det vigtigt, at du går i gang i god tid, så processen bliver gennemført på en måde, der lever op til dine forventninger.

Vigtige overvejelser

Hvem er køber?

Det er vigtigt at overveje, hvilke kvalifikationer du vurderer som vigtige for den, der skal overtage din virksomhed. Derudover skal I blive enige om, hvad din rolle fremadrettet skal være i virksomheden. Skal det være et ”clean cut”, eller skal du bidrage med arbejdskraft eller viden – og i givet fald på hvilken måde. Det kan også være, at køber har nogle tanker om, hvilken ejerform virksomheden skal drives i, der kan påvirke ejerskiftet.

Hvad kan virksomheden tilbyde køber?

Hvis køber ikke har det nødvendige overblik over virksomheden, kan du med fordel lave en virksomhedsbeskrivelse, som forklarer det unikke ved virksomheden, forretningsgrundlaget, strategien, udviklingsmulighederne med flere. Så bliver det tydeligt for køber, hvad din virksomhed er værd og lettere at se udviklingsmulighederne i købet.

Har du styr på paragrafferne?

De juridiske forhold i virksomheden kan være afgørende for, om en køber finder den interessant eller ej. Mundtlige aftaler og problemer med at overholde lovkrav afspejles direkte i virksomhedens værd og vil få mange købere til at træde på bremsen. Det skal  derfor kunne dokumenteres, at virksomheden overholder lovens krav.

Hvilke skatteregler gør sig gældende?

Et ejerskifte kan udløse store skattekrav, men med god planlægning kan disse minimeres fx gennem udskydelse af skattekravet. Et skattebegunstiget generationsskifte kræver ofte opfyldelse af en række betingelser, hvorfor overvejelser om skat bør være en vigtig del af planlægningen.

Hvordan får du virksomheden klar til salg?

Der er meget, du selv kan gøre for at få virksomheden til at fremstå bedst mulig i forbindelse med et salg. Overvej eksempelvis om du har det rigtige antal medarbejdere med de rette kvalifikationer ansat, om aftalerne med leverandører er skriftlige og ajourførte, og ikke mindst om virksomhedens økonomi er trimmet. Derudover skal du selvfølgelig sørge for, at virksomheden er vedligeholdt, og at der er ryddet op. Det sender de bedste signaler til en kommende køber.

Tag din rådgiver med på råd

Denne og de efterfølgende sider giver et overordnet indblik i de overvejelser, der er ved et ejer- og generationsskifte. Ejer- og generationsskifte af en virksomhed er komplekst og bør derfor altid drøftes grundigt med din rådgiver. Kontakt din sædvanlige rådgiver for mere information om ejer- og generationsskifte og dine muligheder.

Værktøjer til ejerskifte

Her finder du en række værktøjer, der kan hjælpe dig i ejer- eller generationsskifteprocessen.

Ejerskifteblomsten

Få overblik over de vigtigste overvejelser i forbindelse med ejerskifte.

Ejerskiftepjecen

I denne pjece kan du læse mere om ejerskifte og få klarhed over, hvor en rådgiver kan være behjælpelig.

Ejerskifteprocessen

Her kan du få overblik over, hvilke stadier du skal igennem i et ejer- og generationsskifte, og hvilke overvejelser du skal gøre dig hvornår.

Ejerskiftemodeller

Se hvilke modeller der eksisterer, og læs mere om, hvilken der passer bedst til din situation.

Interessenter i dit ejerskifte

Dette værktøj hjælper dig til at få overblik over, hvem der har interesse i dit ejerskifte. Måske er der flere end du umiddelbart tror.

”Test dit ejerskifte” (sælger)

Tag testen og få et overblik over, hvad du først og fremmest bør overveje i forbindelse med dit ejerskifte.

Miniguide

I denne miniguide kan du få overblik over de nye regler for bo- og gaveafgift, som gør det muligt at overdrage familievirksomheden til en lavere afgift. 

 

Sidst bekræftet: 01-09-2016 Oprettet: 07-09-2015 Revideret: 07-09-2015

Forfatter

Økonomi & Virksomhedsledelse
Senior Tax Manager

Jane Karlskov Bille

Jura & Skat, Skat


Af samme forfatter

SKATM-2019-26-04. Stutteri og galopheste var privat aktivitet. Ikke momsfradrag. Ikke reklameudgift
Stutteri med galopheste var ikke erhvervsmæssigt drevet. Aktiviteten havde heller ikke karakter af økonomisk virksomhed, hv...
28.06.19
SKATM-2019-26-03. Travstutteri og landbrug. Væsentlig omlægning. Ej erhvervsmæssig drift
Driften af et landbrug med travstutteri skulle vurderes særskilt henholdsvis før og efter en omlægning, som havde haft væse...
28.06.19
SKATM-2019-26-02. Stutteri med travheste. Opstartsperiode. Erhvervsmæssigt drevet
Et travstutteri blev anerkendt som erhvervsmæssigt drevet. Driften var i de pågældende år i en opstartsfase, og efter en in...
28.06.19
SKATM-2019-26-01. Hesteopdræt. Ikke fornøden intensitet. Fagligt kontingent
Hestehold med 3 heste, der havde givet meget små indtægter, blev ikke anset for drevet med fornøden intensitet og fradrag n...
28.06.19
SKATM-2019-19-03. Værdiansættelse efter 15 % regel uanset videresalg til kommune
Ved overdragelse af en landbrugsejendom i levende live skal skatteforvaltningen acceptere en værdiansættelse til +/- 15 %. ...
28.06.19