Dagpengereform – selvstændige i dagpengesystemet

Lov nr. 1670 af 26/12 2017 om selvstændige i dagpengesystemet.

Nye definitioner

Hovedelementet i den nye dagpengemodel er, at det ikke længere er personen, som defineres som selvstændig eller lønmodtager, men derimod personens aktiviteter, som det også er tilfældet i skattesystemet. Den nye dagpengemodel læner sig i langt højere grad op ad skattesystemet.

Særlig liste

Liste over aktiviteter, der er fritidsbeskæftigelse

Fritidsbeskæftigelse er ikke omfattet af tidsbegrænsningen, men der sker modregning i dagpengene. Disse behøver derfor ikke længere fremgå af listen. Desuden er kravene til deltidslandbrug forenklet og gjort objektive.

Listen

1. Deltidslandbrug, hvis

• personen har sin bopæl på landbruget,
• personen har drevet deltidslandbruget forud for ledigheden,
• deltidslandbruget ikke udvides under ledigheden, medmindre det skyldes udefrakommende lovmæssige forhold, som personen ikke selv har indflydelse på,
• der som udgangspunkt ikke er ansat arbejdskraft,
• personen har skriftligt på tro og love erklæret at stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet som lønmodtager, og
• personen har i gennemsnit haft mindst 130 timers lønmodtagerarbejde pr. måned inden for 6 måneder umiddelbart før ledighed eller har en samlet indtægt (A- og B-indkomst og overskud) på 228.348 kr. i det seneste afsluttede indkomstår op til ledighed og ikke har modtaget dagpenge.

2. Drift af én udlejningsejendom med op til 10 lejemål. Personen må kun i mindre omfang personligt udføre administration, små reparationer og vicevært-funktioner.

3. Fredskov på højst 5 hektar. Fredskoven skal ligge på medlemmets faste bopæl eller fritidsbopæl.

4. Egen vindmølle, eget solcelleanlæg eller lignende vedvarende energikilder, når personens arbejde herved er helt ubetydeligt.

5. Biavl inden for en bagatelgrænse, som fastsættes i forbindelse med udmøntningen.

Optjening af ret til dagpenge

Dagpenge kan optjenes på baggrund af en summering af al A-indkomst og B-indkomst og overskud selvstændig virksomhed.

Optjening

Trin 1: Retten til dagpenge er betinget af, at personen har en samlet indtægt på mindst 228.348 kr. inden for de seneste 3 år fra selvstændig virksomhed og lønmodtageraktiviteter.

Trin 1 opgøres på månedsbasis, og det gælder, at der højst kan medregnes 19.029 kr. pr. måned.

Eksempel

Indtægt i alt udgør 100.000 kr. + 50.000 kr. + 100.000 kr. = 250.000 kr., dvs. optjeningskravet på 228.348 kr. er opfyldt på trin 1.

Trin 2: Hvis personen ikke opfylder optjeningskravet i trin 1, kan personen optjene alene på baggrund af den selvstændige virksomhed – her er optjeningsperioden 5 år.

Indtægten skal være mindst 228.348 kr. inden for de seneste 5 år.

Eksempel

Indtægt i alt udgør kr. 50.000 + kr. 100.000 + kr. 0 = 150.000 kr.  

Trin 2: Hvis personen ikke opfylder optjeningskravet i trin 1, kan personen optjene alene på baggrund af den selvstændige virksomhed – her er optjeningsperioden 5 år.

Indtægten skal være mindst 228.348 kr. inden for de seneste 5 år.

Indtjeningskravet i de seneste 3 år er ikke opfyldt. Derfor kan man gå 5 år tilbage og summere indtægterne, År 4 udgør 50.000 kr. og år 5 udgør 200.000 kr., dvs. i alt 400.000 kr. Optjeningskravet er opfyldt på trin 2..

I periode C bliver følgende medtaget:

• 6 måneders A- og B-indkomst fra eIndkomst.

I periode B bliver følgende medtaget:

• 24 måneders A-indkomst fra eIndkomst
• 24 måneders B-indkomst og positivt nettooverskud af virksomhed fra selvangivelsen/årsopgørelsen.

• I periode A bliver følgende medtaget:
  
  6 måneders A-indkomst fra eIndkomst (periode A2).
• 12 måneders positivt nettooverskud af virksomheden fra selvangivelse/årsopgørelsen (periode A1 og A2).
• 12 måneders B-indkomst fra selvangivelsen/årsopgørelsen (periode A1 og A2.)Herfra fratrækkes 6 måneders B-indkomst fra eIndkomst (periode A1).

Satsberegning

Dagpengesatsen udgør højst 90 % af hidtidige indtægt.

Mindstesatsen afskaffes. Der bruges samme indtægter som til optjening, dvs. A- og B-indkomst og overskud fra selvstændig virksomhed. Det er overskud fra den senest afsluttede årsopgørelse, der anvendes.

Trin 1. Anvendes, hvis optjeningskravet (se ovenfor) er opfyldt på trin1. Beregnes på samme måde som lønmodtagere:

1. De 12 måneder med den bedste indkomst inden for de seneste 24 måneder forud for ledigheden.
2. Hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder forud for ledigheden foreligger 12 måneder med indtægt, beregnes satsen på baggrund af gennemsnittet af alle måneder med indkomst inden for 24 måneder.
3. Hvis der i 24 måneders perioden overhovedet ikke foreligger måneder med indtægt, udvides beregningsperioden til 36 måneder.

Bemærk: Selvstændige har kun mulighed for at anvende den senest afsluttede årsopgørelse. Det betyder, at selvstændige aldrig vil kunne bruge 2 hele regnskabsår.

Trin 2. Anvendes, hvis optjeningskravet (se ovenfor) er opfyldt på trin 2.

Grundlaget for satsberegningen er:

• Overskud af selvstændig virksomhed og den selvstændige med afgørende indflydelses ejerandel af selskabets overskud (selskabsskattegrundlaget) tillagt A-indkomst udbetalt fra selskabet til ejeren med afgørende indflydelse. Der anvendes overskud fra den senest afsluttede årsopgørelse.
• Satsen beregnes ud fra gennemsnittet af de 2 år med de højeste indkomster inden for de seneste 5 år

Eksempel trin 1: Optjening og satsberegning

Drevet selvstændig virksomhed 5 år før ophør og overgang til dagpenge – som sker i fx 2019.

Optjeningskrav

Først skal det undersøges, om den selvstændige optjener retten efter trin 1. Indtægt i de seneste 3 år udgør: 2016: 200.000 kr. + indtægt i 2017: 50.000 kr. + indtægt i 2018: 50.000 kr. = 300.000 kr. Da indtægten er over 228.348 kr. indenfor de seneste 3 år, opfyldes indtægtskravet for optjening.

Satsberegning

Da den selvstændige opfylder betingelsen for optjening efter trin1 – skal han have beregnet satsen efter trin 1, dvs. på samme måde som for lønmodtagere med de bedste 12 måneder indenfor 24 måneder. Det betyder, at satsen bliver beregnet for perioden 2017 og 2018, og her vil de 12 bedste måneder betyde, at satsen for beregning af dagpenge/efterløn vil være 50.000 kr. årligt, svarende til ca. 4.100 kr. pr. måned.

Eksempel trin 2: Optjeningskrav og satsberegning – trin 2

Drevet selvstændig virksomhed 5 år før ophør og overgang til dagpenge – som sker i august 2019.

Overskud virksomhed

Optjeningskrav

Den selvstændige opfylder ikke optjeningskravet på 228.348 trin 1, da han i de seneste 3 år ikke har haft indtægt. Derfor kan man gå 5 år tilbage og lægge alle år sammen. Dvs. der er en indtægt på i alt 600.000 kr. over den 5-årige periode. Optjeningskravet opfyldes derfor efter trin 2.

Satsberegning

Da optjeningskravet er opfyldt efter trin 2, skal den selvstændige bruge satsberegningen efter trin 2, dvs. gennemsnittet af de 2 bedste af 5 år. De to bedste år er 2014 og 2015 i alt 600.000 kr. svarende til et gennemsnit på 300.000 kr. Dvs. der kan ydes maks. dagpenge.

Satsberegning medarbejdende og medejende ægtefæller

• Ægtefæller med lønaftale – anses for at være lønmodtagere – og satsen beregnes efter lønmodtagerreglerne
• Medarbejdende ægtefæller med overført indkomst – får beregnet dagpengesatsen på baggrund af den overførte indkomst, dvs. max 235.800 kr. Dette betyder, at medarbejdende ægtefæller med overført indkomst aldrig kan få max dagpenge, når der skal fratrækkes arbejdsmarkedsbidrag og 90 % af det overførte beløb. Det vil derimod være muligt at få max. skattefri præmie.
  Medejende ægtefæller (ægtefæller der har en ejerandel i den i den anden ægtefælles virksomhed evt. fælles virksomhed) anses for at være selvstændige i forhold til beregning af dagpenge/efterløn, og beregning sker på baggrund af halvt overskud af det beløb, der fremgår af årsopgørelsen.

Genoptjening – 1924 timer

Genoptjening af retten til dagpenge sker som for lønmodtagere i timer på baggrund af samme løn- og indtægtsgrundlag som ved optjening. B-indkomst og overskud af selvstændig virksomhed omregnes til timer ved hjælp af en ny omregningssats, der fastsættes på baggrund af indkomstkravet ved optjening på ca. 118,68 kr.

Der vil som ved optjening gælde et månedligt indkomstloft på 19.029 kr. på baggrund af de aktiviteter, hvor indtægten omregnes til timer. Efter omregning af timer op til det månedlige indkomstloft kan den omregnede indtægt summeres med eventuelle løntimer fra eIndkomst (A-indkomst).

Fleksibel genoptjening af dagpengeretten - forlængelse af dagpengeretten med op til 1 år

Det er muligt at genoptjene ret til at forlænge dagpengeperioden (fleksibel genoptjening) med ét år (1.924 timer indenfor 18 måneder.

• Det er kun løntimer og B-indkomst omregnet til timer med den nye omregningssats på 118,68 kr., der kan anvendes til fleksibel genoptjening.
• Indkomst fra selvstændig virksomhed kan således ikke anvendes til den fleksible genoptjening.

Bibeskæftigelse

Definition selvstændig bibeskæftigelse:

Løntimekrav, som opgøres, når man meldes ledig:

• Mindst 80 løntimer i gennemsnit pr. måned i de seneste 6 måneder, inden ledighed er indberettet til eIndkomst. Ved ukontrollabel arbejdstid omregnes indkomsten til arbejdstimer med den omregningssats, som anvendes ved genoptjening
• Der skal være mindst én løntime i 5 af de seneste 6 måneder inden ledighed.

Hvis den selvstændige virksomhed defineres som bibeskæftigelse, har den ledige ret til dagpenge. Forudsætningen er dog, at den pågældende kan stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet. Det foreslås samtidig, at de gældende regler om, at virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid, afskaffes.

Hvis den selvstændige virksomhed ikke er bibeskæftigelse, er der tale om hovedbeskæftigelse, der skal ophøre, for at personen kan få ret til dagpenge.

Der skal ske fradrag for de timer, man bruger i den selvstændige bibeskæftigelse.

Dagpengebegrænsning ændres fra 78 uger til 30 uger

Længden af tidsbegrænsningen for dagpenge med selvstændig bibeskæftigelse fastsættes til 30 uger svarende til tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Alle måneder med dagpenge indgår i opgørelsen af forbruget af tidsbegrænsningen, uanset om der har været fradrag i dagpengene for den selvstændige bibeskæftigelse. Måneder, hvor der ikke udbetales dagpenge, indgår ikke i opgørelsen af forbruget af tidsbegrænsningen.

Perioder med supplerende dagpenge som lønmodtager og perioder med selvstændig bibeskæftigelse, mens der modtages dagpenge, skal ses under ét, og perioden må ikke må overstige 30 uger inden for 104 uger.

Fritidsbeskæftigelse (herunder deltidslandbrug) er ikke omfattet af begrænsningen på 30 uger. Se liste over aktiviteter der er fritidsbeskæftigelse ovenfor.

Fleksibel forlængelse af de 30 uger - max 12 ugers

Det bliver også muligt at forlænge fleksibelt på grundlag af selvstændig virksomhed:

• Hvis personen ikke modtager dagpenge i én måned på et vilkårligt tidspunkt, mens personen fortsat har sin selvstændige virksomhed, forlænges tidsbegrænsningen med 4 uger.

Der kan i alt forlænges med op til 12 uger.

Det er en betingelse, at virksomheden har haft CVR-nummer i 6 måneder ved tidspunktet for forlængelsen.

Forlængelse efter ovenstående og kan bruges både sammen med deltidsbeskæftigelse som lønmodtager og selvstændig bibeskæftigelse.

Genoptjening af ny periode med supplerende dagpenge på 30 uger

Det vil løbende være muligt at optjene ret til en ny periode med supplerende dagpenge på følgende måder:

• Ved 6 måneders lønmodtagerbeskæftigelse (svarende til 146 timer pr. måned) uden dagpenge
• Ved en samlet indtægt (A- og B-indkomst og overskud i selvstændig virksomhed) i et år på 228.348 kr., uden at personen får dagpenge det pågældende år.

Ophør

• Der indføres en række nye ophørsformer, som både skal gælde for hoved- og bibeskæftigelse.
• Selvstændig virksomhed kan betragtes som ophørt, hvis virksomheden/selskabet er afmeldt på virk.dk, og man har fremvist ophørsbeviset fra SKAT til a-kassen.
• Personer, som ikke umiddelbart kan ophøre på virk.dk, og derfor ikke kan få et ophørsbevis med det samme, kan udfylde en tro og love-erklæring om, at virksomheden/selskabet er ophørt. Efter udfyldelsen af erklæringen har personen 6 måneder til at få et ophørsbevis, ellers mistes resten af dagpengeperioden. Timer brugt på afvikling af virksomheden skal medføre fradrag i dagpengene.
• Personer, der udtræder fra en virksomhed med flere ejere, ophører med kvitteringen fra virk.dk for ændrede ejerforhold. Det er en betingelse, at man træder helt ud af virksomheden.
• Personer kan ophøre fra et selskab med flere ejere ved at ændre ejerforholdene i Det Offentlige Ejerregister. Personen er ophørt, hvis personen ikke længere har afgørende indflydelse.
• Personer kan ophøre ved udtræden af selskaber som eneejer, hvis personen omdanner selskabet til et holdingselskab (kapitalselskab) og i den forbindelse ændrer formålsparagraffen for selskabet til formueforvaltning. Dette skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen.
• De gældende regler for ophør ved konkurs samt ophør ved bortforpagtning og udleje videreføres. En eventuel nedjustering af perioden – efter gældende regler 5 år – hvor forpagtningskontakten skal være uopsigelig, vil skulle fastsættes i forbindelse med udmøntningen af aftalen.

Ophør medarbejdende/medejende ægtefæller

• Medarbejdende ægtefæller, som har fået overført en del af ægtefællens overskud på selvangivelsen, kan fortsat ophøre på tro og love. Det samme gælder for medarbejdende ægtefæller, som ikke har en lønaftale efter kildeskatteloven.
• Ægtefæller med lønaftale efter skattelovgivningen skal angive på tro og love på ledighedserklæringen, at de ikke længere arbejder i ægtefællens virksomhed. Der indføres en karenstid på 3 uger. De kan kun stoppe arbejdet i ægtefællens virksomhed en gang udover indplaceringen. Derefter skal retten genoptjenes på samme vilkår som aktiviteter i selvstændig virksomhed
• Medejende ægtefæller, som ikke står registreret med en ejerandel på virk.dk, men som står opført i SKATs registre som medhæftende for virksomheden/selskabet, kan udtræde ved en tro og love-erklæring om, at den medhæftende ægtefælle er udtrådt af virksomheden.
• Medejende ægtefæller, som er anført med en ejerandel af ægtefællens virksomhed, ophører ved kvitteringen for ændrede ejerforhold.

Der indføres en jobsøgningsperiode efter ophør fra hovedbeskæftigelse, hvor den selvstændige ikke må starte en selvstændig virksomhed eller indtræde i en virksomhed eller et selskab ved siden af dagpengene. Jobsøgningsperioden bliver på 6 måneder. Medarbejdende og medejende ægtefæller kan ligeledes først genindtræde i ægtefællens virksomhed ved siden af dagpengene efter jobsøgningsperioden. Jobsøgningsperioden gælder dog ikke ved konkurs.

De nuværende karensregler for selvstændige fastholdes, således at der generelt er 3 uger ved ophør, men én uges karens ved konkurs. Ved ophør med på tro og love er en karensperiode på 2 måneder, såfremt der ikke er tale om ophør med bibeskæftigelse.

Man kan maksimalt ophøre én gang indenfor hver dagpengeperiode efter første indplacering. En person, som er ophørt én gang udover ophøret ved indplaceringen, skal genoptjene retten til at ophøre igen. Personen kan derfor først ophøre med en ny selvstændig virksomhed, når personen:

1. har genoptjent retten til dagpenge, og
2. har haft 6 måneders lønarbejde uden dagpenge eller et samlet overskud i ét år på 228.348 kr. uden dagpenge det pågældende år.

Forholdet til efterløn

Der lægges op til, at de ændrede dagpengeregler også finder anvendelse i forhold til efterlønsreglerne.

Det betyder bl.a.:

• Indkomst- og beskæftigelseskrav på 228.348 kr. indenfor 3 år mv. finder anvendelse for efterløn
• Beskæftigelseskravet for genoptjening sker på baggrund af løntimer og overskud fra selvstændig virksomhed omregnet med en sats på 118,68 kr.
• Beskæftigelseskravet for genoptjening anvendes også ved beskæftigelse til opfyldelse af efterlønsbevis, udskydelsesreglen og optjening af skattefri præmie (dvs. timeopgørelse).
• Beregning af efterlønnens størrelse sker på samme måde som ved beregning af dagpenge
• Der gælder de samme regler om ophør som ved dagpenge – der vil dog ikke blive pålagt karens, når en selvstændig skal overgå til efterløn
• Selvstændig virksomhed samtidig med efterløn: De nye definitioner, som gælder for dagpenge, kommer også til at gælde for efterløn. I 18½ timers ordningen og 962 timers ordningen vil det ikke længere være et krav, at virksomhed skal være drevet i væsentligt omfang. Det foreslås, at medlemmet, for at få tilladelse til disse ordninger, ikke må have haft lønarbejde, som overstiger 30 timer om måneden i hver måned i de seneste 3 hele regnskabsår inden overgang til efterløn.

Ikrafttræden og opfølgning

Elementerne i aftalen træder i kraft den 1. oktober 2018. Dog kan B-indkomst, der er lønmodtagerbeskæftigelse, og som ikke skal indberettes til eIndkomst, allerede fra 1. januar 2018 indgå i indtægtsgrundlaget til optjening af ret til dagpenge og satsberegningen.

Kilde: Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked)