Oprettet: 19-03-2002
Revideret: 06-07-2010

Handlingsplan ved konstatering af arvelig sygdom hos kvæg

Får man mistanke om, at en defekt kalv har en medfødt arvelig sygdom, skal det indberettes til SEGES - Landbrug & Fødevarer på et skema, som printes her fra siden eller fås hos dyrlægen, kvægavlsforeningen eller på kvægbrugskontoret.

Skemaet sendes til:

Ann Margaret Sørensen
SEGES
Landbrug & Fødevarer
Agro Food Park 15, Skejby
8200  Århus N
tlf. +45 8740 5265
fax. +45 8740 5089
e-mail: ama@seges.dk 

Som besætningsejer kan det være svært at afgøre, hvor vidt der er tale om en arvelig lidelse eller ej. Derfor kan det ofte være en god ide at tage en snak med dyrlægen eller avlskonsulenten - som måske har fået henvendelser fra andre besætningsejere, der har fundet lignende tilfælde.

Såfremt kalven skal obduceres skal dyrlægen eller konsulenten rekvirere de nødvendige papirer fra Ann Margaret Sørensen (tlf.: 87 40 52 65). Besætningsejeren vil herefter få tilsendt nærmere skriftlig instruktion om proceduren for afsendelse af kalven - og kan derefter sende kalven af sted til "Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet - Københavns Universitet" Institut for Klinisk Veterinærmedicin. Forældreskabsbestemmelse af kalvene betales af Dansk Kvægavl, mens fragten til København bliver betalt af SEGES - Landbrug & Fødevarer.

Skemaet til brug ved indberetning er vist i figur 1.


Figur 1.Skema til anmeldelse af en mulig arvelig sygdom

Oplysningerne fra kortet bliver tastet i en database hos SEGES - Landbrug & Fødevarer. Hvis kalven samtidig er sendt til obduktion vil resultatet af obduktionen blive ført ind i samme database. Dermed bliver det muligt at finde nye arvelige defekter og identificere tyre, som er bærere af disse.

Når resultatet af undersøgelsen for den arvelig lidelse foreligger, får besætningsejeren be­sked og resultatet bliver indført i den tidligere nævnte database med oplysninger fra indberetningskortet.

En betydelig del af de kalve, der bliver anmeldt, har tilfældige misdannelser. Indberetningen og registreringen sikrer, at man løbende kan overvåge, om der kommer særligt mange efter bestemte tyre - eller om misdannelserne efter en tyr har særlige fælles kendetegn. Når en sådan situation opstår, bliver der sat en undersøgelse i gang.

Det er meget vigtigt at defekte kalve bliver registreret. I dansk kvægbrug har man haft stor succes med identifikation af arvelige sygdomme og avl mod disse sygdomme. Eksempler herpå er sygdommene BLAD og RVC, som i løbet af kort tid stort set er udryddet fra den danske kvægbestand.

Formålet med at obducere kalvene er at identificere nye, ukendte genetiske defekter. Derfor vil det ikke være nødvendigt at indsende flere kalve med en bestemt defekt til obduktion, når der er foretaget obduktion af et tilstrækkeligt antal kalve med netop dén arvelige defekt

Pligt til indberetning

Allerede i 1988 besluttede Landsudvalget for Kvæg og det daværende Veterinærdirektorat at nedsætte et "Udvalg vedrørende kontrol og registrering af arvelige sygdomme hos kvæg". Dette Udvalg eksisterer endnu og laver løbende retningslinjer for, hvordan en arvelig sygdom skal registreres og håndteres.

I 1992 trådte en bekendtgørelse om arvelige sygdomme hos tamkvæg i kraft - i følge dén har dyrlæger, konsulenter, inseminører, og kontrolassistenter pligt til at foretage indberetning, når de får mistanke om forekomst af en arvelig sygdom. Landmanden har pligt til at indberette en mistanke om en arvelig sygdom til en af de fire nævnte persongrupper. 

 

Sidst bekræftet: 07-10-2019 Oprettet: 19-03-2002 Revideret: 06-07-2010

Forfatter

Kvæg
Konsulent

Martha Bo Almskou

Avlsværdivurdering, Kvæg


Af samme forfatter

Antal aktive dyr pr. kvægrace
42 forskellige kvægracer er repræsenteret i danske kvægbesætninger
04.02.20
Kåringer får og geder 2020
Eksteriørtal for får og geder bedømt i 2020
03.02.20
Årsstatistik Avl - 2018/19
33. udgave af ”Årsstatistikken, Avl” med beskrivelse af avlsmæssige analyser, indsamlet og beregnet for kvægavlsforeningsej...
09.01.20