Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark - februar 2020

Statistik over anvendelsen af kønssorteret sæd (KSS) og opnåede drægtighedsresultater - februar 2020. Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS)

blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående statistik udarbejdet. Formålet med statistikken er også at vise opnåede drægtighedsresultater med KSS. Statistikken er beregnet d. 7. februar 2020.

Statistikken er opdelt i 6 afsnit:

1. Forbrug af KSS generelt
2. Forbrug af KSS i besætninger med systematisk anvendelse af KSS
3. Reproduktionsresultater for kvier i besætninger med systematisk anvendelse af KSS
4. Reproduktionsresultater for 1. lakt. køer i besætninger med systematisk anvendelse af KSS
5. Reproduktionsresultater for 2. lakt. køer i besætninger med systematisk anvendelse af KSS
6. Reproduktionsresultater for 3. og øvrige lakt. køer i besætninger med systematisk anvendelse af KSS

1. Forbrug af KSS generelt

Tabel 1a viser forbruget af KSS og almindelig sæd i det seneste år fordelt mellem økologiske og konventionelle besætninger.

Tabel 1b viser det totale forbrug af KSS og almindelig sæd i det seneste år. Der er en tendens til, at KSS anvendes i større udstrækning til kvierne end køerne.

2. Forbrug af KSS i besætninger med systematisk anvendelse af KSS

En stor del af malkekvægsbesætninger bruger ikke KSS og andre bruger kun KSS i meget begrænset udstrækning. Tabel 2a viser, antal besætninger som i de sidste 12 måneder har foretage mere end 20 insemineringer i alt, samt andelen af disse som bruger mere end 10 % KSS. Blandede besætninger kan indgå hos flere racer, hvorfor det totale antal besætninger i tabel 2a er større end det reelle antal malkekvægsbesætninger i Danmark.

Tabel 2a viser, at godt 60% af Holstein besætninger og ca. 59% af alle røde besætninger bruger mere end 10% KSS til kvierne, mens det er over 90% hos Jersey. Der anvendes generelt mindre KSS hos køerne, dog bruger ca. 65-82% af Jersey besætninger mere end 10% KSS til køerne og min 5 stk.

For at få et indtryk af anvendelsen af KSS i besætninger med systematisk brug er andelen af alle insemineringer og første insemineringer med KSS beregnet. Tabel 2b viser andelen af KSS blandt alle de foretagne insemineringer, mens tabel 2c viser andelen af KSS blandt de foretagne 1. insemineringer.

Sammenligning af tabel 1b og 2b viser, at det er en stor andel af det totalt forbrugte KSS som anvendes i besætninger, der systematisk bruger KSS.

Sammenligning af tabel 2b og 2c viser, at KSS udgør en stor andel af 1. insemineringerne. Hvis køerne og kvierne ikke bliver drægtige ved 1. inseminering skiftes ofte til almindelig sæd.

3. Reproduktionsresultater for kvier i besætninger med systematisk anvendelse af KSS

Formålet med statistikken er at kunne sammenligne drægtighedsresultater ved brug af KSS og almindelig sæd. Derfor er resultaterne baseret på besætninger, som både bruger KSS og almindelig sæd.

For at kunne beregne opdaterede drægtighedsresultater er ”Ikke Omløber % ved 56 dage” (IO56) anvendt som mål for drægtighedsprocent. Statistikkerne i tabel 3a, 3b og 3c er baseret på en periode på et år.

Tabel 3a – 3c viser racevise reproduktionsresultater for kvier, som er påbegyndt i det seneste år i besætninger, der bruger mellem 10 og 90 % KSS og har minimum 20 1. Insemineringer og 5 insemineringer med KKS hos kvier pr. år.

4. Reproduktionsresultater for 1. laktations køer i besætninger med systematisk anvendelse af KSS

Formålet med statistikken er at kunne sammenligne drægtighedsresultater ved brug af KSS og almindelig sæd for køer i 1. laktation. Derfor er resultaterne baseret på besætninger, som både bruger KSS og almindelig sæd.

For at kunne beregne opdaterede drægtighedsresultater er ”Ikke Omløber % ved 56 dage” (IO56) anvendt som mål for drægtighedsprocent. Statistikkerne i tabel 4a, 4b og 4c er baseret på en periode på et år.

Tabel 4a – 4c viser racevise reproduktionsresultater for 1. laktations køer, som er påbegyndt i det seneste år i besætninger, der bruger mellem 10 og 90 % KSS og har minimum 20 1. Insemineringer og 5 insemineringer med KKS hos 1. laktations køer.

5. Reproduktionsresultater for 2. laktations køer i besætninger med systematisk anvendelse af KSS

Formålet med statistikken er at kunne sammenligne drægtighedsresultater ved brug af KSS og almindelig sæd for køer i 2. laktation. Derfor er resultaterne baseret på besætninger, som både bruger KSS og almindelig sæd.

For at kunne beregne opdaterede drægtighedsresultater er ”Ikke Omløber % ved 56 dage” (IO56) anvendt som mål for drægtighedsprocent. Statistikkerne i tabel 5a, 5b og 5c er baseret på en periode på et år.

Tabel 5a – 5c viser racevise reproduktionsresultater for 2. laktations køer, som er påbegyndt i det seneste år i besætninger, der bruger mellem 10 og 90 % KSS og har minimum 20 1. Insemineringer og 5 insemineringer med KKS hos 2. laktations køer.

6. Reproduktionsresultater for 3. og øvrige laktations køer i besætninger med systematisk anvendelse af KSS

Formålet med statistikken er at kunne sammenligne drægtighedsresultater ved brug af KSS og almindelig sæd for køer i senere laktationer. Derfor er resultaterne baseret på besætninger, som både bruger KSS og almindelig sæd.

For at kunne beregne opdaterede drægtighedsresultater er ”Ikke Omløber % ved 56 dage” (IO56) anvendt som mål for drægtighedsprocent. Statistikkerne i tabel 6a, 6b og 6c er baseret på en periode på et år.

Tabel 6a – 6c viser racevise reproduktionsresultater for 3. og øvrige laktations køer, som er påbegyndt i det seneste år i besætninger, der bruger mellem 10 og 90 % KSS og har minimum 20 1. Insemineringer og 5 insemineringer med KKS hos 3. og øvrige laktations køer.