Feedback Form

  

Oprettet: 03-01-2018

Brugerbetaling på Kvægkongres 2018

Færre midler til faglig udvikling og formidling betyder, at deltagerne kommer til at betale for at deltage i Kvægkongres 2018.


Ifølge formand for L&F Kvægs sektorbestyrelse Christian Lund, skyldes beslutningen om brugerbetaling, at kvægsektoren har fået langt færre udviklingsmidler.

”Det har ikke været nogen nem beslutning, men vi må bare indse, at det er nødvendigt.” Sådan lyder det fra formand for L&F Kvægs sektorbestyrelse Christian Lund, der sammen med en enig bestyrelse forleden vedtog deltagerbetaling på den årlige kvægkongres. Dermed brydes en årelang tradition for, at kvægbrugere og andre interessenter har kunnet deltage gratis i to kongresdage med præsentation af ny kvægfaglig viden og inspiration.

Færre udviklingsmidler

Baggrunden for beslutningen er, at kvægsektoren har fået langt færre midler i 2018 til faglig udvikling og formidling.
”Færre midler har sendt bestyrelsen ud i en benhård prioritering for at sikre en fortsat udvikling af kvægsektoren,” fastslår Christian Lund. ”Og i den prioritering har vi fundet, at delvis brugerbetaling på kvægkongressen er nødvendig for at sikre den høje faglig standard på kongressen, vi har tradition for,” forklarer formanden.

En tredjedel af den reelle udgift

Med beslutningen håndterer kvægsektoren finansieringen af den årlige kongres på lige fod med plante- svine- og økologisektoren, hvor der altid har været brugerbetaling. Brugerbetalingen for kvægkongressen udgør cirka en tredjedel af den reelle udgift, og den vedtagne betalingsmodel kan ses nedenfor.

Deltagelse i direktørens og formandens beretning mandag formiddag er gratis og kræver kun tilmelding. Det samme gælder programmet mandag aften med bl.a. raceforeningernes årsmøder. Prisen er fastsat, så deltagelse er billigere for landmænd end for øvrige interessenter. Ligeledes er det billigere for nummer to og efterfølgende deltagere fra samme bedrift. Se betalingsmodellen nedenfor.

Værd at betale for

”Vi håber naturligvis, at kvægbrugerne og alle andre med interesse for kvægsektoren fortsat vil se kongressen som det årlige samlingspunkt, hvor man bliver opdateret på den nyeste viden og tendenser fra ind- og udland – og dermed også en vigtig begivenhed, som er værd at betale for,” slutter Christian Lund.

Kvægkongres 2018 finder sted den 26. og 27. februar i MCH Herning Kongrescenter. Tilmelding til kongressen åbner den 26. januar på www.kvægkongres.dk. Her kan man allerede nu finde smagsprøver på programmet.

Betalingsmodellen for kongressen ser sådan ud:

Deltager mandag tirsdag begge dage
Landmand (CHR-nummer) 400 kr. 600 kr. 900 kr.
Deltager nr. 2 og flere fra samme CHR nummer 250 kr. 300 kr. 500 kr.
Konsulenter og øvrige interessenter 750 kr. 900 kr. 1.500 kr.
studerende/elever 250 kr. 300 kr. 500 kr.
Deltagelse - udelukkende i L&F Kvægs årsmøde med formandsberetning 0 kr. -  -
Deltagelse - udelukkende mandag aften med bl.a. raceforeningernes årsmøder. 0 kr.

-

-

Frokost mandag 0 kr.
(hvis du deltager i eftermiddagens program) 

60 kr.
(hvis du kun deltager i Kvægs formandsberetning)

-

-

Middag mandag aften (alle) 200  - -

Sidste tilmeldingsfrist 18. februar. Ved tilmelding senere pålægges et gebyr på 100 kr.
Alle priser er ekskl. moms.

 
Sidst bekræftet: 03-01-2018 Oprettet: 03-01-2018 Revideret: 03-01-2018

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Marketing & Fagkommunikation, Events og Fagkommunikation


Af samme forfatter

KvægNyt nr. 12 - 2018
Læs bl.a. om: Fosforfælden i afgasset gylle; Om få år kan vi lave superkalve; Giv malkestalden lidt kærlighed
15.06.18
Giv malkestalden lidt kærlighed
God yversundhed kræver bl.a. en tiptop malkestald. Men mange steder er den trist, slidt og mørk. Det kan ordnes med god org...
15.06.18
Luk stalddøren op i ferieperioden
En rundtur på gården og en snak med landmanden er det, der skaber størst forståelse for vores produktion. På Lemvigegnen åb...
15.06.18
Mælkekvalitetsrådgivernes råd i sommervarmen
Hver dag kører SEGES’ kvalitetsrådgivere rundt til mælkeproducenter og tager hånd om problemer og udfordringer med mælkekva...
11.06.18
Film – God pasning og fodring af slagtekalvene
Ny film fra SEGES viser best practice for pasning og fodring af slagtekalve fra indsættelse til slagt.
06.06.18