Feedback Form

  

Oprettet: 08-03-2019

Kvægkongres: Fasefodring med protein viser gode takter

Mere protein i startlaktation og mindre i senlaktation tyder på en positiv effekt på ydelse og kvælstofudnyttelse, viser helt nye beregninger.

”Vi ved, at køerne er i en negativ AAT-balance efter kælvning, lavest efter en uge. Og det har fået os til at interessere os for, om fasefodring med protein kan have positive effekter, og det tyder det bestemt på.”

Sådan lød det fra seniorforsker Mogens Larsen, AU på årets kvægkongres.

Sammen med forskerkollegaer har han undersøgt potentialet i at tildele køer mere protein i startlaktationen og mindre i slutlaktationen, hvor man formoder at få mindre effekt af øget proteintildeling. De har afprøvet effekten ved at pumpe protein direkte i tyndtarmen på køer på forsøgscenter Foulum. Derved undgik man påvirkninger fra vommen, og så den direkte effekt.

”Det gav en ydelsesstigning på 20 pct., og det var en vedvarende effekt, der holdt ud over de fire uger, vi pumpede koen med protein. Det betød, at vi fik 2/3 af proteinet igen som mælkeprotein,” fortalte han.

Beregninger på fasefodring

De gode resultater har givet Mogens Larsen blod på tanden, og han har derfor regnet på, hvad man bør få ud af følgende fasefodring med protein gennem laktation:

  • 23 pct. protein 0-30 dage efter kælvning
  • 17 pct. protein 30-150 dage efter kælvning
  • 15,4 pct. protein 150-305 dage efter kælvning.

Beregningerne tyder på, at det vil give en ydelsesstigning på 14 pct. i forhold til køer, der tildeles 17 pct. protein gennem hele laktationen, og Mogens Larsen håber på at få mulighed for at afprøve, om effekten også ses i forsøg med gængse fodermidler.

Se Mogens Larsens diasshow fra sessionen her

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 5, 2019

 

Sidst bekræftet: 08-03-2019 Oprettet: 08-03-2019 Revideret: 08-03-2019

Forfatter

HusdyrInnovation
Kommunikationskonsulent

Lone Sylvest Søgaard

Marketing & Fagkommunikation, Events og Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kvægnyt nr. 10 - 2019
Læs bla. om: Hæld mere viden på udenlandske medarbejdere, smartere lagerstyring m.m.
17.05.19
Hæld mere viden på udenlandske medarbejdere
De kommer godt fra start – og så går de i stå. Ny undersøgelse viser, at der er et stort udviklingspotentiale i udenlandske...
17.05.19
Kvægnyt nr. 9 - 2019
Læs bla. om: Arbejdsmiljø, Græstema m.m.
03.05.19
Kvægnyt nr. 8 - 2019
Læs bla. om: Derfor skal kalvene have mere mælk. Kom godt fra start med afgræsningen m.m. ....
19.04.19
Kvægnyt nr. 7 - 2019
Læs bla. om: Afskallet havreviser gode takter.., Tørsyre velegnet til stabilisering af fuldfoder ...
05.04.19