Feedback Form

  

Oprettet: 08-03-2019

Kvægkongres: Klima og digitalisering fylder meget på kvæg-direktørens bord

Tilbage i arbejdstøjet tager Ida Storm fat i de mest presserende arbejdsopgaver med fornyet inspiration.


"Jeg ser et stort potentiale i at bruge vores data mere,” siger sektordirektør Ida Storm. Foto: SEGES

Sektordirektør Ida Storm lægger ikke skjul på, at hun har haft noget nær en drømme-kongresdebut.

”Det har været fantastisk at møde så mange mennesker, der er så positivt stemte og gerne vil inspireres. Kvægproducenterne vil virkelig gerne udvikle sig, og det er dybt inspirerende for mig også,” lyder hendes umiddelbare kommentar efter hendes første kongres som sektordirektør for L&F, Kvæg.

Men hun er hurtigt ude af festtøjet igen, for bunken med opgaver ligger klar på arbejdsbordet. De to øverste er klima og digitalisering.

”I forhold til klima er vi i fuld gang på SEGES med at få et overblik over, hvilke virkemidler vi har, og hvad vi skal have udviklet for at komme videre. Nogle har vi, men skal have til at virke i praksis, og så skal vi kunne dokumentere, at det virker. Det nytter ikke bare med forskning – det skal også virke,” lyder det fra Ida Storm.

Data skal øge forbrugeraccept

Øget digitalisering er en anden opgave, der ligger højt i bunken på sektordirektørens bord. Ikke nødvendigvis flere data – men en øget og intelligent brug af dem – ikke mindst i forhold til omverdenen, mener Ida Storm.

”Vi har allerede præcisionslandbrug i kvægbruget, og det skal vi blive bedre til at udnytte. Vi skal meget længere både i forhold til at kæde data sammen på bedriften og i forhold til at bruge vores data til dokumentation over for forbrugerne og det omgivende samfund. Her ser jeg et stort potentiale,” forudser Ida Storm.

Og hun er ikke i tvivl om, at det nok skal lykkes.

”Noget af det bedste, jeg tog med mig hjem fra kongressen er, at vi kan snakke sammen i kvægbruget. At der er en så positiv dialog er fantastisk. Der, hvor vi har udfordringer, finder vi fælles løsninger, og det er jeg også sikker på, vi gør i forhold til de udfordringer, vi møder i fremtiden,” lyder det fra direktøren.

Se diasshow fra Ida Storm og Christian Lunds beretning her

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 5, 2019

Sidst bekræftet: 08-03-2019 Oprettet: 08-03-2019 Revideret: 08-03-2019

Forfatter

HusdyrInnovation
Kommunikationskonsulent

Lone Sylvest Søgaard

Marketing & Fagkommunikation, Fagkommunikation


Af samme forfatter

Søg tilskud til en brovægt – og meget andet
Miljøteknologiordningen giver bl.a. 40 pct. tilskud til brovægte. Det betyder, at du med tilskuddet kan få installeret en b...
18.10.19
Kvægnyt nr. 19 - 2019
Læs om: Jeg er mor for mine babykalve; Direktørrolle giver frihed og skaber resultater; Stor japansk interesse for dansk mæ...
18.10.19
Kvægnyt nr. 18 - 2019
Nu ved jeg køerne har megalange tunger; Driv forretning som Mærsk; Høj kodødelighed i sommeren 2019 ......
04.10.19
Driv forretning som Mærsk – og hold køerne sunde
Rettidig omhu, sagde Mærsk Mc-Kinney Møller. Det princip følger Jakob og Henning Hansen fra Lintrup, når man spørger, hvord...
04.10.19
Ny side samler materiale om kvæg på engelsk
Gør dine udenlandske medarbejdere endnu dygtigere med film, digitale kurser, faktaark og meget mere. Find det på: www.land...
20.09.19