Feedback Form

  

Oprettet: 08-03-2019

Kvægkongres: Stress fik Klaus til at trække stikket i tre måneder

En sen nattetime traf Klaus Jørgensen en beslutning. Han uddelegerede alle sine arbejdsopgaver, og i tre måneder var bedriften helt ude af hans hænder.


Psykolog Malene Viderup Worm supplerede Klaus Jørgensen (til højre) og Anders Overgårds historier med fakta og viden om stress. I boksene ved siden af kan du læse nogle af de symptomer, hun angav, og hendes råd til håndtering. Find mere på www.kvægkongres.dk under session 23. (Foto: SEGES)

Der var stille i salen – meget stille. Det var, som om alle tilhørere sad med let tilbageholdt åndedrag. Mange kunne helt sikkert genkende lidt af sig selv i de to mælkeproducenter, Klaus Jørgensen og Anders Overgård, som hver fortalte deres historie om at blive ramt af stress.

Før stressen ramte Klaus, fik han et kick ud af at sige ja til så meget som muligt. Hjælpe til her – give et bidrag der, deltage i foreningsarbejde og arbejde som folkevalgt.

”Men efterhånden fik jeg ikke gjort opgaverne helt færdige – skubbede dem foran mig. Min lunte blev kortere, og min familie sagde, at jeg ikke hørte efter. Men jeg hørte dem ikke,” forklarede han fra scenen. Og selvfølgelig sagde Klaus også ja, da en bekendt, som var ved at uddanne sig til stress-coach spurgte, om han ville være med til at tage en stresstest. Testen slog ikke ud i det røde felt – kun det gule. Men Klaus blev alligevel opmærksom på symptomer som trykken for brystet, manglende overblik, træthed, kort lunte, høj puls osv.

”Jeg tænkte, at det skulle jeg nok klare. Men alligevel begyndte spørgsmålene at kværne rundt: Kan jeg byde min familie det her? Kan jeg være virksomhedsleder sådan her? Hvad vil jeg med mit liv?”

Sov, spiste og gik tur

Så en nat vågnede han og traf en beslutning. Klokken fem vækkede han sin kone og meddelte, at han ville tage en time out.

”Efter tre dage var alt uddelegeret. Mit landbrug var ude af mine hænder, og jeg havde trukket mig fra alle andre opgaver,” fortæller Klaus, som i de efterfølgende tre måneder stort set intet lavede – udover at sove, spise og gå ture.

”Jeg kan huske, at jeg sad og så badminton i tv. Gennem vinduet kunne jeg se min familie, medarbejdere og naboer snitte majs. Det var forfærdeligt, men nødvendigt”.

Lyt til jeres krop

Efter tre måneder begyndte Klaus langsomt at deltage i bedriften igen.

”Og jeg er godt på vej nu. Men alt i alt vil der nok være gået halvandet år, før jeg er helt tilbage,” forklarede han. Heldigvis har forløbet også gjort ham klogere.

”Jeg har lært at være kritisk overfor, hvad jeg siger ja til. Jeg lytter til min krop og sover otte timer i døgnet.

Hans budskab til andre er: Husk, at familien er det vigtigste. Lyt til jeres krop.

Symptomer på stress

  •     Humørsvingninger
  •     Tankemylder
  •     Hukommelsesproblemer
  •     Nedtrykthed
  •     Lav selvfølelse
  •     Hovedpine
  •     Hjertebanken

Når du mærker stress-symptomer

  • Snak med dine nærmeste og lyt til deres observationer
  • Snak med kolleger
  • Kontakt egen læge – er det stress eller noget andet?
  • Kontakt psykolog eller stresscoach
  • Vær villig til at lave ændringer

Se psykolog Marlene Viderup Worms diasshow fra sessionen ’Når landmænd får stress

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 5, 2019

Sidst bekræftet: 08-03-2019 Oprettet: 08-03-2019 Revideret: 08-03-2019

Forfatter

HusdyrInnovation
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Marketing & Fagkommunikation, Events og Fagkommunikation


Af samme forfatter

Smartere lagerstyring øger interessen for udbytteregistrering
Ny brugervenlig brugerflade og flere funktioner i DMS Lagerstyring har fået interessen for udbytteregsitrering til at stige...
17.05.19
Kvægnyt nr. 10 - 2019
Læs bla. om: Hæld mere viden på udenlandske medarbejdere, smartere lagerstyring m.m.
17.05.19
Da kviehotellet blev smittet med salmonella
Det har været barskt for Gert Thomsen at opleve sit kviehotel smittet med salmonella. Hans anbefaling til andre kviehotelle...
17.05.19
Eksperter i yversundhed fra hele verden samlet i København
Yversundhed er på dagsordenen i disse dage, hvor ledende eksperter fra hele verden er samlet i København til udveksling af ...
15.05.19
Gode film
til dine udenlandske medarbejdere.
03.05.19