Udviklingen i kvægproduktionen har gennemgået store forandringer gennem de seneste 20 år. Den teknologiske udvikling har bidraget til et andet billede af nutidens kvægbrug, hvor udviklingen kræver, at den enkelte landmand konstant forholder sig til nye tiltag.
Dansk Kvægs vision er, at dansk kvægbrug skal være EU´s mest konkurrencedygtige kvægbrug i fremtiden - set i relation til økonomi, bæredygtighed og kvalitet. Set i dette lys er dyrevelfærd en vigtig parameter for at få visionen til at lykkes. Visionen for dyrenes velfærd i dansk kvægbrug er, at dyrene har et godt liv i de nuværende og fremtidige kvægbedrifter og at dyrene behandles med omsorg og respekt. Landmænd er bevidste om dyrenes velfærd og handler i overensstemmelse med lovgivningen, videnskabelig opnået viden og praktisk erfaring.
En branchepolitik må ikke forveksles med et kontrolsystem, der er et fast sæt regler, som producenterne skal overholde for at kunne levere mælk eller kød. Lovgivningen og eventuelle kvalitetskoncepter hos afsætningsleddet (f.eks. mejeriernes kvalitetsprogram eller Code of practice) er eksempler på "kontrolsystemer".
Branchepolitikken formulerer en etik (et sæt principper) om, hvordan den enkelte landmand bør (ikke "skal") tænke og handle i forhold til at have med produktionsdyr at gøre.
Branchepolitikken understøtter det gode arbejde, der allerede er etableret for at tilgodese dyrenes velfærd.
Begrebet branchepolitik kan med andre ord omskrives til et "værdigrundlag" eller "hvilke værdier," vi lægger til grund for mælke- og kødproduktionen. Branchepolitikken starter med en formulering af en almengyldig holdning til husdyrproduktionen indenfor kvægproduktionen. Derefter opdeles branchepolitikken i konkrete holdninger og handlinger blandt andet med udgangspunkt i en definition på dyrevelfærd.
Selve politikken efterfølges af et bilag, hvor forskellige begreber defineres i relation til dyrevelfærd.
Dyrevelfærd består af dyrenes positive og negative oplevelser. Dyrene har en interesse i at undgå lidelser og smerter, hvilket er en negativ oplevelse. Tilfredsstillelse af vandbehov eller foderbehov er et eksempel på en positiv oplevelse. Bedømmelsen af dyrevelfærd skal baseres på videnskabelige erkendelser og praktisk erfaring vedrørende dyrenes adfærd, sundhedstilstand og fysiologi.
Ved at udpege overordnede indikatorer for måling og vurdering af dyrevelfærd følger vi løbende, hvordan dyrevelfærden udvikler sig på vores bedrifter.
Vi tilser dyrene i vores besætninger systematisk. I tilfælde af tekniske svigt eller menneskelige fejl har vi en beredskabsplan, som vejleder os i at handle og iværksætte tiltag, så dyrevelfærden opretholdes. Beredskabsplanerne skal være kendt af alle, der arbejder med dyrene.
Beredskabsplaner er især vigtige på følgende områder:
Med det formål at kunne håndtere ovenstående udfordringer på en optimal måde, udarbejdes i 2006 en præcis og målrettet brugervenlig og let tilgængelig vejledning om de hjælpemidler, der forventes at være til stede i de enkelte staldafsnit.
Vi arbejder for at dødeligheden blandt vores dyr holdes på eller nedbringes til et minimum. Det kræver, at den daglige styring og ledelse af besætningen afpasses efter besætningens behov. Det indebærer, at den enkelte landmand deltager i en løbende vurdering af besætningens sundhed i samarbejde med relevante rådgivere. Vi er opmærksomme på, at dyrene har krav på en værdig afslutning på livet. Derfor foregår aflivning efter nøje retningslinier.
Reduktion med 20-25% af nedenstående nuværende frekvensstørrelser for dødelighed skal tilstræbes:
Kalve til og med 1. levedøgn - 7,5 %
Kalve 1 - 28 dage - 5,5 %
Køer - 4,0 %
Når dyr transporteres sikrer vi at dyrene ikke lider overlast og at transporttiden er maks. 8 timer. Vi er opmærksomme på, at dyrene læsses og transporteres så lempeligt som muligt, og at transporttiden minimeres. Dyrets egnethed til transport vurderes altid. Er dyret uegnet til normal transport anvendes skånetransport eller hvis dyret ikke er transportegnet, så nødslagtes eller aflives dyret på korrekt vis.
Moderne stalde er åbne med masser af lys og frisk luft og rigelig med plads. Staldene er indrettet med tørre og rene båse samt skridsikre gangarealer. Den udvikling har medført, at stadig færre køer kommer på græs, idet staldene i høj grad imødekommer dyrenes behov mht. motion og social adfærd. Dyr fra mindre besætninger eller fra bindestalde er typisk på græs. Dyr fra økologiske besætninger er altid på græs i sommerhalvåret i minimum 150 dage.
Udviklingen går mod at vores dyr er løsgående. Dyrenes behov for social adfærd og naturlige bevægelser tilgodeses bedre hos løsgående dyr end hos opbundne dyr.
Erhvervet arbejder for, at der ikke laves bokse med fuldspalter ved nybygning. Når eksisterende bokse med fuldspalter ændres og renoveres, etableres systemer, hvor der kan anvendes strøelse.
Kælvningsbokse indrettes så de både tilgodeser koens/kviens behov for plads og ro under kælvningen og giver mulighed for fødselshjælp. Stalden tilpasses antallet af dyr mht. til liggepladser og ædepladser.
Ekstern beskyttelse
Som besætningsejer har man et ansvar for, at besætningen ikke tilføres smitte udefra. Derfor er der en række forhold, man må iagttage landmænd imellem. Vi åbner gerne vore gårde for eksterne gæster og sikrer at regler omkring gårdbesøg overholdes. Indkøb af dyr minimeres. Hvis det er nødvendigt at købe dyr er det dyr med kendt og accepteret sundhedsstatus, der købes til besætningen. Trafikken internt på gården minimeres og krydser ikke den eksterne trafik.
Besøgende modtages kun efter aftale. Besøgende skal være rene, og medbragt udstyr skal være rengjort og desinficeret. Besøgende skal vaske hænder og fodtøj før og efter besøget. Besøgende tilbydes overtrækstøj og -fodtøj. Vi opstiller rengørings- og vaske faciliteter mellem staldafsnit og det bør være muligt at vaske støvler og hænder, når et gødningsområde forlades. Området forlades via en særskilt udgang og ikke via fodergang. Vi tager stilling til, om dyrene må berøres og røre en.
Intern beskyttelse
Vi sørger for, at der tages hånd om nyfødte kalve og sørger for, at de får rettidig og tilstrækkelig råmælk. Vi holder afdelingen med kalve ren og sørger for en god hygiejne i forbindelse med kalvenes foderoptagelse. Vi tager hånd om syge dyr, så risikoen for videre smitte minimeres.
Vi indsætter kun kalve i rene og desinficerede bokse og stier. Vi sørger for korrekte interne arbejdsgange, så yngre dyr ikke udsættes for unødig smitte fra ældre dyr. Vi anvender ikke kælvningsbokse som sygebokse. Vi sørger for rengjorte kælvningsfaciliteter til alle kælvende dyr. Sygebokse rengøres efter endt brug. Syge dyr, der kan smitte andre, isoleres. Vi sørger for pasningsrutiner, herunder malkning, der minimerer risikoen for smitte mellem køer.
Der udarbejdes handlingsplaner tilpasset den enkelte besætning.
Vi forebygger yversygdomme ved at:
Vi forebygger problemer med klovene ved at:
Konkrete målsætninger formuleres for følgende sygdomme inden udgangen af 2006:
I relation til dyrevelfærd anvendes begreber, som kræver en nærmere forklaring, idet de tit bliver brugt i flæng, og der dermed kan opstå misforståelser. Formålet med notatet er således et forsøg på at skabe et overblik over begreberne og deres anvendelse.
Dyrevelfærd er et udtryk for, hvordan vi (landbruget) sikrer, at dyrenes liv og interesser kommer til udtryk på bedst mulig vis. Dyrenes velfærd måles ved at iagttage og registrere deres adfærd, sundhed og fysiologiske reaktioner. Dyrene "fortæller" os, hvordan de har det. Dyrevelfærdsmålinger viser om vi ligger rigtig i vores etik overfor dyrene.
Dyreetik vedrører menneskers opfattelse af dyrenes situation. Det drejer sig om de overvejelser og afvejninger, vi som mennesker gør os, når vi tager stilling til, hvad der er et godt liv for dyrene, og hvordan vi skaber det.
Dyreværn og dyrebeskyttelse bruges om de handlinger, som landmænd, lovgivere og andre udfører for at beskytte dyrene mod unødvendige smerter og lidelser.
Dyreværn og dyrebeskyttelse kan ses som et minimum af tiltag for at sikre et minimum af velfærd.
Vanrøgt: Et synonym er at misrøgte.
Vanrøgt kan forstås som en mangel på omsorg og pleje. Vanrøgt af dyr starter med små "forseelser" som man ikke umiddelbar kan få øje på. Ophobningen bliver synlig når dyrene er møgbeskidte eller afmagret. Typisk er det personlige problemer hos landmanden som er årsagen til at dyrene svigtes.
Dyremishandling: Et andet ord: at maltraktere eller at beskadige.
En bevidst handling hvor dyret bliver udsat for en unødvendig og stor smerte. F.eks. at brække en hale eller slå med en hård genstand.