Guide til at vurdere om koen er transportegnet

Fødevarestyrelsen har udgivet en guide til styrelsens egne kontroldyrlæger, som de kan bruge, når de skal vurdere, om et dyr er egnet til transport.

Guiden til vurdering af transportegnethed beskriver, hvad man skal tage i betragtning ved eventuel transport af hhv. halte og magre køer. 

Den indeholder samtidig gode fotos med eksempler. Dermed er den også et rigtig godt værktøj for landmanden, når han sender kvæg til slagteriet. 

Transport af halte køer under ekstra opsyn

I guiden definerer Fødevarestyrelsen halthed som enhver form for uregelmæssig gang, som skyldes forstyrrelser i bevægeapparatet – og at halthed normalt et udtryk for, at dyret har smerter, når det bevæger sig. 

I forbindelse med halte køer er det Fødevarestyrelsens opfattelse, at dyr med lettere halthed og gangbesvær, som er forårsaget af det, godt kan transporteres – forudsat, at dyret ikke påføres yderligere lidelser på grund af transporten. 

For at undgå det, bør man derfor ved planlægning af transporten, tage hensyn til disse dyr. 

Det vil sige eksempelvis sørge for rigelig strøelse på hele gulvet og/eller transport uden omlæsninger og/eller kort transporttid og/eller rigeligt med plads og adskilt fra raske dyr.

Tydeligt halte køer er ikke egnet til transport

Dyr, der ikke kan gå og stå ved egen hjælp, eller dyr, der er springhalte (undlader helt støtte på et ben), svært støttehalte (undviger så vidt muligt at støtte på et ben) eller udpræget gangbesværede på grund af knoglebrud, ledskred, smertefulde betændelsestilstande i lemmerne må ikke transporteres.

Transport af magre køer under ekstra opsyn

Magre køer har nedsatte fedtdepoter på kroppen og dermed bl.a. fremtrædende ribben, hoftehjørner, m.m. 

Tilstanden opstår normalt kun som følge af længere tids underforsyning med energi, perioder med sygdom, eller som en følge af høj ydelse med negativ energibalance i en periode. 

Magre køer ses også efter kortere sygdomsforløb, hvor koen ikke har indtaget nok foder. 

Køerne kan være svækkede, og kan derfor have sværere ved at holde til den belastning, som transport er, end andre køer i god konstitution. 
Disse køer har større risiko for at kunne støde mod inventar eller blive klemt mellem andre køer under transporten - og hvis de falder, eller når de ligger ned, vil de have sværere ved at komme op igen.

Det er Fødevarestyrelsens opfattelse, at køer, der er magre med upåvirket almenbefindende og uden komplikationer fx i form af trykninger eller andre lidelser, er egnet til transport.

Magre køer med upåvirket almenbefindende, men med komplikationer i form af fx ydre skader som trykninger eller lignende, som også belaster dem, er kun egnet til transport under ekstra hensyn. 

Det samme gælder iflg. Fødevarestyrelsen køer, der er så magre, at det vurderes, at de ikke kan modstå en almindelig transport. 

Derfor bør man ved planlægning af transporten tage ekstra hensyn til disse køer, fx ved direkte transport uden omlæsninger på et marked eller samlested, rigeligt med plads, og rigeligt strøelse på hele gulvet.

Magre køer ikke egnet til transport

Magre køer, der er alment påvirkede, er ikke egnet til transport.