Sådan undgår du metalrester i foderet til kvæg
Metal i foderet til kvæg skyldes primært 3 forhold. Læs her, hvordan du undgår, at metalsplinterne ender i foderet og husk at lægge en vommagnet i køerne. Det kan reducere kodødeligheden.
Mørnede dæk på ensilagestakken
Mørnede dæk fra ensilageafdækning er en oplagt kilde til de fatale metalstumper i foderet.
Derfor er det en god idé at gennemgå dækkene i løbet af vinteren, da dækkene på nogle ensilagestakke har ligget derude siden det tidlige forår. Og måske blev dækkene til ensilageafdækningen vurderet lidt hurtigt i en hektisk tid med græshøst.
Hvis der er dage, hvor der er lidt stille hen over vinteren, og man har brugt ældre dæk eller dæksider til ensilageafdækningen, anbefales det derfor, at man bruger en eftermiddag på at gennemgå ensilagestakkene og udskifte de dæk, der ved nærmere øjesyn udgør en risiko for, at der kommer metaltråde i foderet.
Allerbedst er det, hvis man bruger dæksider af lastbildæk i stedet for hele dæk, da de er i en langt højere kvalitet og derfor giver mindre risiko for at afgive metaltråde.
Sække med perlegrus kan bruges til ensilageafdækning
En mulighed er også at bruge sække med perlegrus til at dække ensilagestakkene med.
Sækkene lægges i rækker over ensilagestakken. De er tunge og giver et stort tryk pr. cm2. Samtidig er sækkene til ensilageafdækning fleksible og følger overfladen af ensilagestakken, hvis der er ujævnheder, så hele deres vægt overføres korrekt til folien.
Sække til afdækning af ensilagestakken er derfor effektive til at forhindre, at luft kan trænge ind under plastfolien. Fyld sækkene med perlegrus uden sand. Så suger de ikke vand, fryser ikke om vinteren og bliver ved med at være smidige og fleksible.
Læg sækkene med perlegrus ende mod ende og med 3-4 meter mellem rækkerne. Langs kanten af ensilagestakken – og helt ud til kanten – lægges en række sække ende mod ende, som skal klemme vulken flad, så luft ikke kan sive langs kanten og op under plastfolien. Foto: Brødr. Ewers.
Ifølge Foderhygiejneforordningen er landmanden forpligtet til at sikre, at foderet ikke har negativ indvirkning på dyrenes sundhed. Fødevarestyrelsens kontrollører kan dermed sanktionere, hvis de vurderer, at dårligt afdækningsmateriale på ensilagestakkene medfører risiko for, at der afgives metaltråde til foderet.
2. Metalnet under taget afgiver metalstumper til foderet
En, måske overset, kilde til metalstumper i foderet til kvæg er det metalnet, der sidder under taget i nogle kvægstalde.
Metalnettet holder ikke evigt, og når det begynder at mørne, drysser der små metalstykker ned i hele stalden og dermed også i foderet.
Hvis man har mistanke om metalsplinter i køernes foder, anbefales det derfor at sikre, at et eventuelt metalnet under staldens tag ikke kan være kilden.
3. Fuldfoderblanderen er sidste chance for at fange metalstumper
Foderblanderen er sidste chance for at fange metalstykker inden udfodring.
De fleste fabrikanter af foderblandere har magnetløsninger, der kan monteres enten på foderblanderens snegle eller låge i blandekarret.
Magneter på foderblanderen har flere gode egenskaber:
- De fanger farlige metalstykker
- De fanger små metalstykker, som måske ikke er farlige i sig selv, men som fylder magneterne i køerne op
- Endelig kan man være så heldig, at det værktøj, man tror, man har smidt væk, sidder på en magnet i blanderen.
Husk at rense magneterne på fuldfoderblanderen jævnligt.
Alle kvægbrugere opfordres til at montere magneter i fuldfoderblanderen – og huske at tømme dem jævnligt. Som det ses, har de en effekt.
Fuldfoderblanderens magneter kan ødelægge mobil, pacemaker og hænder
Vær opmærksom på, at magneter i foderblandere er meget kraftige, så hold din mobiltelefon på god afstand.
Det er også vigtigt, at du ikke kommer i nærheden af magneterne, hvis du bruger pacemaker.
Og rens ikke magneterne med de bare hænder, da metallet sidder utrolig godt fast, og der derfor er stor risiko for, at man skærer sig.
Vommagneter fanger metalsplinter og redder ko liv
Og der er grund til at forebygge metalsplinter i foderet, for diverse fremmedlegemer tager hvert år livet af adskillige køer.
Mange af dem kunne dog reddes, hvis de fik lagt en såkaldt vommagnet i netmaven.
Vommagneter er en billig og effektiv måde til at undgå, at køerne får skader eller dør på grund af læsioner fra metalsplinter og fremmelegemer, der trods grundig forebyggelse alligevel er havnet i foderet.
I nogle tilfælde kan vommagneterne endda virke helbredende, fordi de kan trække fremmedlegemer ud af vævet igen.
Det anbefales, at man forebyggende lægger vommagneter i sine køer. Fx allerede i forbindelse med drægtighedsundersøgelse af løbekvien. På det tidspunkt ved man, at man ikke udsætter kvien på grund af reproduktionsproblemer, og man er sikker på, at kvien er stor nok til at få ilagt vommagneten uden ubehag eller skader på spiserøret.
En vommagnet virker hele livet, og skulle man komme til at lægge to vommagneter i samme ko, har det ingen negativ betydning.
Fremmedlegemer, der kiler sig fast i netmaven på en ko bør undgås. Foto: Henrik Elvang, KU.
Emneord