Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 05-09-2019

  

Oprettet: 07-09-2018

Jeg ved vi kan få dødeligheden ned

Både ko- og kalvedødeligheden er steget på landsplan. Men Christian Lund er overbevist om, at kurven kan knækkes igen.


Christian Lund

Det ser ikke godt ud, når man kigger på kurven over dødelighed på landsplan. Både ko- og kalvedødeligheden er steget og har hele året ligget over niveauet for 2017. Den gennemsnitlige kalvedødelighed er steget fra 7,4 pct. i juli sidste år til 7,8 pct. i juli i år. Kodødeligheden er steget fra 4,9 pct. i juli 2017 til 5,2 pct. i år, og begge dele er et godt stykke fra L&F, Kvægs mål om en kalvedødelighed på 5,5 pct. og kodødelighed på 3,5 pct.

Det er naturligvis en udvikling, der ærgrer formand for L&F, Kvæg, Christian Lund. Men han er overbevist om, at landets kvægbrugere vil formå at knække kurven igen.

”Jeg tror på, at vi kan få bugt med både den høje dødelighed hos køerne og hos kalvene. Vi præsterer så godt på mange andre områder, så når vi sætter os for at få styr på dødeligheden på bedriften, skal det nok lykkes,” lyder det fra Christian Lund, der samtidig henviser til de mange gode værktøjer på LandbrugsInfo og de specialiserede rådgivere, der kan støtte op om arbejdet.

Godt for velfærd, rammevilkår og klima

Ifølge Christian Lund er der mange fordele ved at nedbringe dødeligheden. Først og fremmest er der velfærden. Ikke bare dyrevelfærden, men også velfærden for alle, der arbejder på bedriften.

”Vi ved jo godt, at det er sjovere at gå igennem stalden, når kalvene strutter af sundhed, og køerne ser godt ud,” siger han og fortsætter:

Se dine tal i DMS

Fra fredag den 7. sep. og en uge frem er der fokus på dødelighed i DMS. Vurdér dine tal og overvej, om en ekstra indsats er nødvendig på din bedrift.

” Det er vigtigt, at vi hele tiden bliver lidt bedre. Først og fremmest for vores egen skyld og vores bedrifters levedygtighed. Men også for at opnå samfundsaccept og dermed adgang til bedre rammevilkår. Hvis vi viser, at vi selv kan få styr på tingene, giver det flere muligheder. Det er et godt signal at sende,” påpeger formanden.

Og så gør han opmærksom på, at en lav dødelighed også er et stærkt kort at have på hånden i klimadebatten.

” Når sundheden er god og dødeligheden lav, producerer dyrene bedre. Det betyder alt andet lige en lavere klimabelastning fra vores sektor – et område, der kun kommer til at fylde mere i fremtiden. Så det er utrolig vigtigt, at vi får dødeligheden ned,” lyder det fra Christian Lund.

 

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 16, 2018.

Sidst bekræftet: 07-09-2018 Oprettet: 07-09-2018 Revideret: 07-09-2018

Forfatter

HusdyrInnovation
Kommunikationskonsulent

Lone Sylvest Søgaard

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kvægnyt nr. 22 - 2019
Læs om: Erfagruppe for udenlandske medarbejdere; Faste procedurer og arbejdsro forebygger antibiotikauheld m.m.
29.11.19
Ukrainsk begejstring over erfagruppe
Fem sjællandske mælkeproducenter samler deres ukrainske medarbejdere i en erfagruppe, der giver dem både netværk, glæde og ...
29.11.19
Undgå kalvediarré med ren mælk, ren boks og ren kalvepasser
Diarré giver kalven et livsvarigt knæk. Derfor bør hygiejnen prioriteres tårnhøjt hos såvel tyre- som kviekalve.
15.11.19
Her kan udenlandske ansatte genopfriske klovbeskæring
Hvis dine udenlandske medarbejdere udfører klovbeskæring, kan de korrekte metoder genopfriskes i film med engelsk underteks...
15.11.19
Kvægnyt nr. 21 - 2019
Læs om: Vi har kæmpe succes med fasefodring af goldkøer; Uændret niveau for termoresistente kim – desværre; Pas på den snig...
15.11.19