Fotosensibilitet hos husdyr

Hvad er fotosensibilisering

Ved fotosensibilisering forstås en forøget følsomhed i huden overfor lys. Årsagen kan skyldes en ophobning af porfyriner i organismen, hvilket kendes fra planteædende dyr i tilknytning til leverbeskadigelser. Under disse forhold kan der opstå en hæmning af udskillelsen af fylloerytrin, der dannes ved bakteriel nedbrydning af klorofyl i fordøjelseskanalen. Under lyspåvirkning kan fylloerytrin sætte en proces i gang hvorved hudens lysfølsomhed bliver sygeligt forøget. Resultatet bliver en nedbrydning af hudens proteiner med voldsomme betændelsesforandringer til følge. Der er tale om en kemisk reaktion som afhænger af såvel lysintensitet som af pigmenteringsgraden. Fotosensibilisering kan formodentlig også udløses ved direkte kontakt mellem dyrets mund/mule, ben eller andre områder med tyndt hudlag og fugtig Alsikekløver. Hvide og svagt pigmenterede områder med tyndt hårlag er de mest udsatte.

Symptomer

Alle planteædende husdyr kan få fotosensibilisering.

Symptomerne på fotosensibilisering er:

• Dyret bliver uroligt. Når det er ude i sollys, søger det skygge.
• Huden begynde at klø voldsomt.
• Huden bliver rødlig og hævet. Specielt ved næsebor, ører, øjenlåg, ben samt ved hvide aftegninger. Ved yver og halerod og andre steder med tyndt hårlag ses også ofte symptomer.
• Angrebne områder på huden afsondrer væske og danner sårskorper.
• Huden bliver på et senere tidspunkt pergament- eller læderagtig.
• Den døde hud kan falde af i store flager.

Hvorfor får dyr fotosensibilitet?

Flere forskellige plantearter blandt andet Alsikekløver, Lupin og Benbræk samt svampetoksiner indeholder stoffer som har en skadelig effekt på leveren. De giftige stoffer bliver således ikke nedbrudt og udskilt fra leveren, men i stedet ophobes de i blodet og kommer efterfølgende ud i huden. Lignende symptomer kan ses hvis dyrene æder Grøn boghvede, Pericon samt nogle rapssorter.

Lidelsen forekommer ofte på de områder af dyret (mund/mule, nederste del af benet) som er i berøring med de fugtige planter.

Hos heste der har afgræsset Engbrandbæger og som derved har optaget giftstoffet pyrrolizin-alkaloid, som er skadelig i større mængder ses nedsat leverfunktion. Som følge af denne nedsatte leverfunktion skal man også her være opmærksom på at der kan optræde fotosensibilisering.

Indenfor de senere år er fotosensibilitet her i landet konstateret hos heste der afgræssede marker med Alsikekløver (Alsikekløver dækkede ca. 90% af marken). Tilsvarende er der konstateret fotosensibilitet hos får. Her formodes årsagen at være en forekomst af planten Benbræk på de pågældende arealer. I reglen angribes kun lammene. Sorte får er ikke udsat for fotosensibilisering.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at fotosensibilitet ikke er alm. solskoldning men en kemisk proces af cellerne i huden, som derved får nedsat evne til at modstå lyspåvirkninger i huden. Følgelig kan dyrene også få symptomerne selv i gråvejr.

Dyr inficeret med den store leverikte (Fasciola Hepatica) er særligt udsatte for fotosensibili­sering. Tyske undersøgelser viser, at op mod 80% af tilfældene med fotosensibilitet hos kvæg, forekom hos køer med leverikter. Kvæg og får, bør ved mistanke for fotosensibilitet, altid undersøges for leverikter.

I Norge hvor sygdommen optræder ret udbredt hos får kaldes den for "Alveld" hvilket henviser til at alferne kom om natten og dryssede ild på dyrene.

Behandling

Angrebne dyr bringes på stald og placeres i skygge indenfor, idet det langbølgede lys der starter reaktionen kan passerer almindeligt vinduesglas. Beskadigede hudområder behandles med salver og blødgørende liniment. Undgå afgræsning af marker med høj dækning af alsikekløver.