Feedback Form

  

Oprettet: 09-08-2018

Ammoniakbehandling af halm bliver tilladt

På grund af tørken bliver det tilladt at ammoniakbehandle halm i 2018 fra sidst i august. Vi forventer, at tilladelsen bliver fulgt af afstandskrav på 300 meter fra kategori 1 - og - 2 natur.

Tilladelse til at ammoniakbehandle halm med afstandskrav

Som det er fremgået af pressemeddelelser, bliver det tilladt at ammoniakbehandle halm i 2018 fra omkring 1. september. Tilladelsen forventes givet som en ændring af Husdyrgødningsbekendtgørelsen, der forventes at træde i kraft sidst i august. Det er imidlertid meget vigtigt at iagttage, at tilladelsen vil blive fulgt af afstandskrav. Det betyder, at stakkene med ammoniakbehandlet halm skal stå mindst 300 meter fra kategori 1 - og - 2 natur. Vejledende kort med kategori 1- og – 2 natur kan ses her.
Det er vigtigt at overveje nødvendigheden af at ammoniakbehandle halmen, da det er en meget dyr måde at skaffe energi på.

Høj foderværdi af tørkeskadet halm

Det primære formål med at ammoniakbehandle tørt halm er at forbedre foderværdien og ædelysten. Som det fremgår af KvægInfo nr. 2554, har tørkeskadet halm imidlertid en højere foderværdi end halm fra normale høstår. Effekten af ammoniakbehandling falder med stigende tørstofindhold og stigende fordøjelighed ifølge” Oversigt over Landsforsøgene, 1989” Det betyder, at effekten af at ammoniakbehandle halmen på foderværdien må forventes at blive lav i år. En lav effekt betyder at der vindes få foderenheder (FEN), som til gengæld bliver meget dyre. Som det fremgår af KvægInfo nr. 2554, var effekten af ammoniakbehandling af halm i 1992 kun 0,06 FEN for byghalm og 0,04 FEN for hvedehalm. Vi kender ikke foderværdien i 2018, men vi forventer nogenlunde samme foderværdi i 2018 som i tørkeåret 1992.

Prisen på de indvundne foderenheder beregnes ud fra udgifterne til at ammoniakbehandle halmen og antallet af indvundne foderenheder. I tabel 1 er vist eksempler på beregningerne af prisen på de indvundne foderenheder, hvis vi får en høj virkning på 0,08 FEN pr. kg tørstof, og for den forventede effekt, som baseres på analyser af ubehandlet og ammoniakbehandlet halm fra 1992. Priserne på ammoniak, tilsætning og plastik, kan selvfølgelig variere, og derfor bør der laves aktuelle beregninger for hver enkel situation. Under tabel 1 er anført forudsætningerne for beregningerne. Resultaterne viser, at selv med en høj virkning af ammoniakbehandlingen, bliver de indvundne foderenheder relativt dyre i forhold til prisen på korn. I tabellen er vist prisen med og uden plastik og med og uden arbejdsløn, fordi der i nogle tilfælde etableres markstakke uanset. Selv om korn stiger i pris, bør det ikke være for at skaffe energi, at man ammoniakbehandler. Det vil sjældent kunne betale sig, og i mange tilfælde vil det blive en endog meget høj foderpris. Specielt er forventningerne til hvedehalm helt håbløse rent prismæssigt.

Tabel 1. Pris på indvundne foderenheder ved forskellig virkning af ammoniak. Den forventede virkning af ammoniakbehandling på energiværdien er baseret på analyser af ubehandlet og ammoniakbehandlet halm i tørkeåret 1992, mens den høje virkning svarer til den generelle teoretiske effekt, som vi ville forvente i halm tilsvarende 1992.

 Byg og hvedehalm, høj virkning Byghalm, forventet virkning Hvedehalm, forventet virkning
Indvundne FEN/kg halm  0,08 0,06 0,04
Indvundne FEN, antal  7200 5400 3600
Værdi af øget N i foder, kr./FEN  0,05 0,05 0,05
Pris pr. indvundne FEN uden plastik og arbejdsløn  1,36 1,83 2,78
Pris pr. indvundne FEN med plastik og arbejdsløn  1,71 2,30 3,48
Pris pr. indvundne FEN incl. plastik og arbejdsløn  1,81 2,43 3,67

Forudsætningerne for beregningerne er en stak på 90 tons halm. 5,65 kr. pr. kg ammoniak, incl. udgifter til tilsætning, ca. 15 m2 plastik pr. tons halm, 1,80 kr. pr. m2 plastik, 5 øre pr. FEN i øget proteinværdi og 700 kr. i arbejdsløn til indpakning

Advarsel mod ammoniak i frøgræshalm og halm med meget græs

Ammoniakbehandling frarådes i frøgræshalm og hø samt halm med meget græs, på grund af en betydelig risiko for dannelse af giftstoffet 4- methylimidazol, som er en nervegift. Stoffet giver det såkaldte ”crazy cow” syndrom. I almindelig halm uden indhold af sukker, er risikoen for dannelse ubetydelig. Kun i halm med meget græs, som ikke vil være situationen i år, er risikoen til stede.

Praksis for ammoniakbehandling af halm

Halmen skal indpakkes i plastik til et lukket kammer. Bundplasten kan være 0,1 mm plastik, mens dækplasten kan være 0,15 mm. Kammeret lukkes tæt ved at rulle bund- og afdækningsplasten sammen og sikre med jordlag. Plasten skal være stram, så den ikke blafrer i vinden og ødelægges. Eventuelt dækkes med net.
Vi anbefaler at tilsætte 2 % ammoniak. Mange vil måske huske, at der normalt blev anbefalet 3 %, men med meget højt tørstofindhold i halmen er merværdien af at tilsætte 3 % i forhold til 2 % meget lille ifølge Landsforsøgene i 1989.
Hvis ammoniakken tilsættes med spyd i stakken, må afstanden mellem tilsætningsstederne ikke overstige 2,5 til 3 meter, og hullerne tætnes med tape.
Ammoniakken skal virke ved at gøre cellevæggene i halmen lettere tilgængelige for fordøjelsesenzymerne. Efter tilsætningen stiger temperaturen i nogle dage, hvorefter den tilpasser sig udetemperaturen. Efter ca. 3 uger, er behandlingen ført til ende, men dette er meget temperaturafhængig, således at koldt vejr hæmmer processen. Derfor anbefales det, at ammoniakbehandle straks når tilladelsen foreligger, for at få den bedste og hurtigste effekt.

Miljøeffekt af at ammoniakbehandle halm

Man regner med at op mod 65 % af den ammoniak der tilsættes, tabes til omgivelserne. Det er begrundelsen for at det blev forbudt i sin tid, og derfor bør ammoniakbehandling begrænses til de tilfælde, hvor det har en fodringsmæssig begrundelse, så længe prisen på foderenhederne er større end i alternativer som f. eks. korn.

Kvælstof og gødningsregnskab

Kvælstof anvendt til foderformål skal med i gødningsregnskabet, men maskinstationen skal indberette det, som kvælstof anvendt til foderformål. Det beslaglægger derfor ikke noget af ejendommens kvælstofkvote til markerne, og der skal ikke betales kvælstofafgift.

Liste over maskinstationer der kan ammoniakbehandle halm

De maskinstationer, der er anført på Danske Maskinstationer og Entreprenørers liste over maskinstationer der råder over udstyr, ses her

 

Sidst bekræftet: 09-08-2018 Oprettet: 09-08-2018 Revideret: 09-08-2018

 Hurtig hjælp i tørken

Forfatter

HusdyrInnovation
Landskonsulent

Ole Aaes

HusdyrInnovation, Foderkæden, kvæg


Af samme forfatter

Beregnet gødningsmængde ud fra den faktiske andel af Jersey i dyret
Ændring af Gødningsbekendtgørelsen betyder, at man kan beregne næringsstofmængderne fra jerseykrydsninger ud fra raceandel,...
09.07.18
Næringsstofindholdet i malkekøernes gødning er steget
Næringsstofindholdet i malkekøernes gødning er steget. Det gælder især for fosfor, hvorfor forholdet mellem kvælstof og fos...
22.06.18
Vigende protein- og fosforudnyttelse i mælkeproduktionen
Når mælkeydelsen stiger, stiger mængden af næringsstoffer køerne udskiller også. Det betyder større krav til harmoniareal p...
24.05.18
Hør hvordan næringsstofudnyttelsen opgøres på hollandske kvægbrug
Gratis webinar mandag aften om næringsstofudnyttelse og næringsstofomsætning på kvægbedrifter.
25.04.18
Type 2 korrektion – måske en hjælp ved fosforloft
Hvis fosforloftet er et problem, kan en type 2 korrektion med egne tal i stedet for normtal måske hjælpe.
06.04.18