Feedback Form

KvægInfo - 2554

Oprettet: 17-07-2018

Høj foderværdi af årets halm

Halm af en tørkeskadet afgrøde har højere fordøjelighed end normalt.

Udbyttet af halm pr. ha er væsentligt lavere i år end i et normalt år, men til gengæld kan det forventes, at fordøjeligheden af halmen vil være høj. Halm af en tørkestresset afgrøde har en højere fordøjelighed end halm af en normal afgrøde. Det skyldes, at lignificeringen af stråets fiber (NDF) reduceres, når væksten går i stå. Ammoniakbehandling ville derfor også have haft en begrænset effekt, hvis det var tilladt.

Måske samme foderværdi som i 1992

Det kan forventes, at foderværdien af årets halm vil være høj ligesom i tørkeåret 1992. Tabel 1 viser analyser af foderværdien af forskellige korn- og græsarter i 1992 sammenlignet med tabelværdierne. Som det ses, havde halmen af alle arter højere fordøjelighed end normalt. Forskellen var mindst for vinterbyghalm, fordi vinterbyggen var mindre påvirket af tørken end de andre afgrøder.

Tabel 1. Standard tabelværdier og forventede foderværdier for halm i 2018.

 

Vårbyg

Vinterbyg

Vinterhvede

Rajgræs

Rødsvingel

Standard foderværdi

 

 

 

 

 

Organisk stof fordøjelighed, %

44

44

44

44

27

NEL 20, MJ pr. kg tørstof

2,67

2,90

2,87

2,27

1,87

FEN pr. kg tørstof

0,36

0,39

0,39

0,37

0,25

Kg tørstof pr. FEN

2,8

2,6

2,6

2,7

4,0

Kg halm pr. FEN (85 pct. tørstof)

3,3

3,0

3,0

3,2

4,7

 

 

 

 

 

 

Forventet i 2018 (= 1992)

 

 

 

 

 

Organisk stof fordøjelighed, %

50

45

50

53

36

NEL20, MJ pr. kg tørstof

3,07

3,02

3,40

3,43

2,54

FEN pr. kg tørstof

0,41

0,41

0,46

0,46

0,34

Kg tørstof pr. FEN

2,4

2,4

2,2

2,2

2,9

Kg halm pr. FEN (85 pct. tørstof)

2,9

2,9

2,6

2,6

3,5

 

 

 

 

 

 

Ammoniakbehandlet halm 1992

 

 

 

 

 

Organisk stof fordøjelighed, %

57

56

 

 

NEL20, MJ pr. kg tørstof

3,59

3,74

 

 

FEN pr. kg tørstof

0,48

0,50

 

 

Kg tørstof pr. FEN

2,1

2,0

 

 

Kg halm pr. FE (85 pct. tørstof)

2,5

2,4

 

 

 

Begræns forbruget af halm til foder

Halm er normalt nødvendig til goldkøer, kvier, slagtekalve og i år også i mange tilfælde til malkekøer som fyldende eller strukturgivende foder, hvor der vil være begrænsede mængder grovfoder til rådighed. Til gengæld bidrager halm kun med en begrænset mængde energi pr. kg tørstof, hvilket også vil gælde i år, selvom halmen har en højere fordøjelighed. Halm forventes derfor at blive noget af det dyreste foder, der vil være til rådighed i den kommende fodringssæson. Det gælder derfor om ikke at bruge mere halm end nødvendigt til foderbrug.

 

Ikke økonomi i ammoniakbehandling

Effekten af ammoniakbehandling er lavere, jo højere fordøjelighed halmen har, og jo mere tør den er. Derfor forventes en ret begrænset effekt af en eventuel ammoniakbehandling af årets halm, hvis det blev tilladt. Det ses også i tabel 1, hvor værdien af ammoniakbehandlet byghalm og hvedehalm er vist. Forskellen i energiværdien mellem behandlet og ubehandlet halm var kun ca. 0,06 FEN pr. kg byghalm og 0,04 FEN pr. kg hvedehalm. Det svarer til forbedringer i foderværdien på ca. 15 og 10 procent.

Vi har beregnet prisen ved ammoniakbehandling ud fra en effekt på 0,08 FEN pr. kg halm til omkring 1,70 kr. pr. indvundne FEN, når omkostningerne er reduceret med værdien af den bundne ammoniak i halmen. Der er ikke indregnet ekstra arbejde til at lave og dække halmstakken. Det vurderes derfor, at det vil være billigere at anvende mere korn fremfor at ammoniakbehandle halm, der i forvejen vil være et meget dyrt fodermiddel.

Sidst bekræftet: 17-07-2018 Oprettet: 17-07-2018 Revideret: 17-07-2018

 Hurtig hjælp i tørken

Forfatter

HusdyrInnovation
Afdelingsleder

Rudolf Thøgersen

HusdyrInnovation, Foderkæden, kvæg


Af samme forfatter

Pas på udvikling af giftig gas i majsensilagen
Risikoen for at der udvikles farlige gasser er ekstra stor i ensilage af tørkestresset majshelsæd.
17.08.18
Byghelsæd 2018, økologisk
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af økologisk dyrket byghelsæd. Dvs. NorFor fodergruppe 6, fode...
16.08.18
Kløvergræsensilage 2018, konventionel, sammenligning mellem slæt
På denne side vises en sammenligning af foderværdien for forskellige slæt af analyseret konventionel dyrket kløvergræsensil...
16.08.18
Kløvergræsensilage 2. slæt 2018, konventionel
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af konventionel dyrket anden slæt kløvergræsensilage. Dvs. No...
16.08.18
Hø 2018, konventionel
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af konventionel dyrket hø. Dvs. NorFor fodergruppe 6, foderkod...
16.08.18

Læs også