Feedback Form

  

Oprettet: 21-06-2018
Revideret: 11-07-2018

Vurdér behovet for supplerende grovfoder

Udbyttet af græs ser ud til at blive mindre end normalt. Majsen er tidlig udviklet og ser godt ud, men fortsætter tørken, rammes også majsudbyttet. Vurdér lagrene og behovet for at supplere foderforsyningen med helsæd eller andre foderafgrøder.

Der er indsat afklaring med rødt 11-07-2018

Fodersituationen

Tag et tjek på foderbeholdningerne og vurdér det forventede udbytte. Er der ikke udsigt til tilstrækkelig med grovfoder så supplér om nødvendigt med f.eks. helsæd, indkøbt majs, efterafgrøder eller andre alternativer.

Græsmarkerne kom sent i gang i foråret, og udbytterne i 1. slæt har knap været på normalt niveau. Tørke og høje temperaturer har bevirket et lille 2. slæt, og 3. slæt bliver også lille, hvis der ikke kommer større mængder regn. Kompensatorisk vækst kan erstatte en del af det manglende udbytte i 2. slæt, såfremt der kommer tilstrækkelige mængder regn i resten af vækstsæsonen.

Majsen er sået over en lang periode fra midt i april til midt i maj. Majs sået i april er 2 til 3 uger foran normal udvikling, mens majs sået midt i maj er på normal udviklingstrin.

Vandes majsen optimalt, eller kommer der tilstrækkelige mængder regn, er der udsigt til udbytter noget over normalt niveau i de tidligst såede majsmarker og på normalt niveau i de sent såede majsmarker. Fortsætter tørken, bliver udbytterne under normalt, såfremt der ikke vandes.

Til top

Tørkeskadede kornafgrøder til helsæd

I tørkeskadede kornafgrøder er det den del af marken, der bidrager mest til udbyttet, som bestemmer høsttidspunktet. Stopper væksten på grund af tørke før det optimale tidspunkt, høstes marken, og der etableres evt. en grønafgrøde. Afgrøden høstes så vidt muligt med maks. 35-40 pct. tørstof og afgrøden finsnittes så kort som muligt. Vær omhyggelig med indlægning og komprimering af afgrøden i tynde lag i stak eller silo. Er tørstofindholdet i afgrøden til den høje kant, eller er afgrøden meget uens moden, tilsættes evt. et ensileringsmiddel i form af heterofermentative mælkesyrebakterier for at forbedre ensilagens stabilitet under opfodring. Se listen over markedsførte ensileringsmidler.

Efterafgrøder efter ikke-planlagte helsædsafgrøder

Efter kornafgrøder høstet som helsæd, som ikke er udlagt med græs, kan etableres en efterafgrøde af ital. rajgræs, en blanding af ital. rajgræs og westerwoldtisk rajgræs eller en blanding af vårbyg eller rug med ital. rajgræs. Efterafgrøderne sås omkring 10. juli og ikke senere end 20 juli. Ved såning midt i juli har udbyttet i forsøg været 2.000-4.000 foderenheder pr. ha ved høst i begyndelsen af oktober.

Der sås:

  • 30 kg ital. rajgræs pr. ha,
  • en blanding 15 kg ital. rajgræs og 15 kg westerwoldisk pr. ha 
  • en blanding af 120 kg vårbyg pr. ha og  20 kg ital. rajgræs pr. ha
  • en blanding af 80 kg vinterrug pr. ha og 20 kg ital. rajgræs pr. ha.

Til slæt vælges en diploid sort af ital. rajgræs. Kvælstofnormen til grønafgrøden er normen for udlæg efter helsæd, dvs. 132-141 kg N pr. ha alt efter jordtype. Der sprøjtes mod fritfluer, når græsset har et blad.

Hvis afgrøden høstes, og der etableres ny afgrøde før 25. juli, kan det få indflydelse på den grønne støtte. Det vil dog kun være i de situationer, hvor der kommer kontrol for afgrødevariation, efter der er høstet, og dvs. den anmeldte hovedafgrøde ikke kan ses på kontroltidspunktet. Her vil hovedafgrøden formodentligt blive ændret til den nye afgrøde, eller evt. til ”bar jord”, hvis der ikke er en afgrøde på arealet.

Til top

Eksempler på udnyttelse af efterafgrøder til foder

Spørgsmål 1: Kan ital. rajgræs eller en blanding af vårbyg eller rug med ital. rajgræs, sået efter en helsædsafgrøde, gødes, udnyttes og samtidig anvendes som MFO-, pligtig-, husdyr- eller målrettet efterafgrøde eller som græsudlæg på 230 kg N kvægbrug? Se svar i tabel nedenfor.

Svar

Er arterne ok?

Krav til etableringstidspunkt

Kan der gødes?

Kan efterafgrøden udnyttes til slæt/afgræsning

Må efter-
afgrøden blive næste års hoved-
afgrøde

MFO-græsudlæg

Kan ikke anvendes, da frist for etablering er 31. maj.

MFO-efterafgrøder i blanding (sået før/efter høst)

Ja, dog ikke italiensk rajgræs alene

Senest 1. august

Ja, med handelsgødning fra bedriftens N-kvote, men efterafgrøden har ingen norm

Først efter 20. oktober

Nej

Pligtig/husdyr/
målrettet efterafgrøder

Ja

Senest 1. august

Ja, med handelsgødning fra bedriftens N-kvote, men efterafgrøden har ingen norm

Ja, så længe kravet til plantedække overholdes (20-40 pct. dækning afhængig af kontroltidspunkt)

Nej

Græsudlæg på kvægundtagelsesbrug

Kun hvis der anvendes ital. rajgræs uden korn, da det skal bestå af rent græs

 

Spørgsmål 2: Kan der isås italiensk rajgræs med en skiveskærs-såmaskine i en etableret græsefterafgrøde, og må den gødes, og udnyttes og stadig tælle som hhv. MFO-, pligtig-, husdyr- eller målrettet efterafgrøde eller som 80 pct. græsudlæg på kvægundtagelsesbrug? Se svar i tabel nedenfor.

Svar

Er arterne ok?

Krav til etablerings-tidspunkt

Kan der gødes?

Kan efterafgrøden udnyttes til slæt/afgræsning

Må efter-afgrøden blive næste års hovedafgrøde

MFO-græsudlæg

Ja (husk dog sprøjteforbud fra høst af hovedafgrøden og frem til 20. oktober)

Oprindeligt græsudlæg skal være etableret senest 31. maj

Ja, med handelsgødning fra bedriftens N-kvote

Ja, så længe kravet til plantedække overholdes (20-40 pct. dækning afhængig af kontroltidspunkt)

Ja

MFO-efterafgrøder i blanding
(sået før/efter høst)

Nej

 

Pligtig/husdyr/-
målrettet efterafgrøder

Ja

Senest 1. august

Ja, med handelsgødning fra bedriftens N-kvote, men efterafgrøden har ingen N-norm

Ja, så længe kravet til plantedække overholdes (20-40 pct. dækning afhængig af kontroltidspunkt)

Nej

Græsudlæg på kvægundtagelses-brug

Ja

Senest 1. august

Ja

Ja

Ja

Spørgsmål 3: Kan der isås rug med en skiveskærs-såmaskine i et etableret græsudlæg efter høst af majs i september-oktober for at høste grønrug til foråret inden såning af majs? Se svar i tabel nedenfor.

Svar

Kan der isås rug…?

Kan der gødes?

MFO-græsudlæg

Ja, men det er græsset alene, som skal udgøre en tilfredsstillende dækningsgrad. (Husk sprøjteforbuddet på otte uger fra høst af majsen). (Landmanden må selvfølgelig selv vurdere risikoen for at skade/ødelægge græsset ved isåning af rug)

Ja

MFO-efterafgrøder i blanding (sået før/efter høst)

Vurderes ikke som aktuelt

Pligtig/husdyr/målrettet efterafgrøder Ja, der kan godt isås rug i det etablerede græsudlæg efter høst af majs i september-oktober, såfremt det er græsudlægget som er efterafgrøden. Hvis græsudlægget fungerer som en efterafgrøde skal landmanden være opmærksom på ikke at skade/ødelægge græsset ved isåning af rug. Hvis rug skal anvendes som efterafgrøde, skal den dog være sået senest d. 20. august. Vær opmærksom på, at efterafgrøder sået som udlæg i majs tidligst må nedpløjes, nedvisnens eller på anden måde destrueres den 1. marts i den planperiode, som efterafgrøderne skal indgå i ift. opfyldelsen af virksomhedens efterafgrødekrav. Derudover skal arealet anvendes til dyrkning af en vårsået afgrøde i samme planperiode.

Ja, med handelsgødning fra bedriftens N-kvote, men efterafgrøden har ingen N-norm. Dog må der ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen § 31 stk. 11 ikke udbringes handelsgødning fra d. 15 november til den 1. februar.

Græsudlæg på kvægundtagelsesbrug Kan ikke anvendes, da det skal bestå af rent græs

Brakarealer

Brakarealer må ikke udnyttes landbrugsmæssigt. Det er muligt at ændre afgrødekoden til græs, hvis arealet skal afgræsses eller slættes, jf. denne regelinfo ”Ændring af afgrødekoder i Fællesskema 2018 efter ændringsfristen”. Vær opmærksom på om de grønne krav ift. afgrødevariation og MFO stadig overholdes. Tidligere har der været givet dispensation til, at brakarealer kan udnyttes landbrugsmæssigt, og det bliver pt. undersøgt, om det kan blive en mulighed i 2018.

Til top

Udbytte og kvalitet i perioden fra grønafgrøde til helsæd

1. Kornhelsæd

I veludviklet korn er udbyttet højest og kvaliteten bedst ved vækststadium 83-85. Fra kornets skridning og frem til dette tidspunkt sker der en stor produktion i kornhelsæd ofte 100-130 foderenheder pr. ha pr. dag.

I korn øges afgrødens fordøjelighed i tiden op til høst af helsæd. For tidlig høst giver derfor både et betydeligt lavere udbytte og en lavere foderværdi.

Timingen af høsten af kornhelsæd er afgørende, da tørstofudviklingen kan gå meget hurtig i juli måned - helt op til 15 procentpoint på én uge. Høst derfor hellere 2 dage for tidligt end 1 dag for sent, da helsædsensilage med mere end 35 pct. tørstof er mere udsat for varmedannelse.

2. Ærtehelsæd

I ærter er produktionen fra blomstring og frem til vækststadium 78-80 af næsten samme størrelsesorden som i korn. I ærtehelsæd er udbyttet og foderværdien højest i vækststadium 78-80.

Til top

Tidspunkt for ensilering

1. Vårbyg og vinterhvede

Byg og hvede ensileres, når kernen er dejagtig, og man med to fingre, men med lidt besvær, kan klemme kernen sammen som valset korn (vækststadium 83-85). På det tidspunkt er øverste tredjedel af strået normalt grønligt, og nederste to tredjedele af strået gult. Dette tidspunkt indtræffer normalt fire til fem uger efter begyndende skridning i vårbyg og fem til seks uger efter begyndende skridning i vinterhvede.

Kornhelsæd høstes direkte på roden med en finsnitter påmonteret et helsædsbord. Ved skårlægning kan kernerne blive for tørre/hårde i løbet af en til to timer.

2. Byg/ærtehelsæd

Byg/ærtehelsæd med moderate mængder ærter ensileres, når kernerne i byggen er dejagtige, og de med besvær kan trykkes sammen. Det vil sige fire til fem uger efter byggens begyndende skridning. På dette tidspunkt vil ærterne være grønlige og hovedparten af bælgene udviklet. Indholdet af tørstof vil normalt være omkring 30 pct.

Byg/ærtehelsæd med stor ærteandel (over 50 pct.) høstes, før afgrøden går i leje og ødelægger udlægget.

Byg/ærtehelsæd høstes direkte på roden med en finsnitter påmonteret et helsædsbord. Byg/ærtehelsæd kan også skårlægges med en skårlægger uden crimper eller en ”rapsskårlægger”.

3. Ærtehelsæd

Ærterne skal ensileres, inden de går i leje. Vær opmærksom på, at varme let får ærterne til at lægge sig hen ad jorden, også selv om vandforsyningen er i orden.

Udbytte og foderværdi er højest i ærtehelsæd i vækststadium 78-80. På det tidspunkt er de nederste bælge i fuld størrelse, og frøene i disse er dejagtige.

Skal ærterne ensileres alene, er det vigtigt, at man er opmærksom på tørstofprocenten ved høst. Er afgrøden for fugtig, skårlægges og fortørres den inden ensilering.

Ærtehelsæd skårlægges med en skårlægger uden crimper eller en ”rapsskårlægger” til fortørring, og tørstofprocenten må gerne være 35 til 40 pct.

Til top

4. Ribbehøst af korn

Ribbehøstet korn er en vare mellem grovfoder og korn, men betragtes som grovfoder på økologiske bedrifter.

Ribbehøst af korn til ensilering:

  • skal ske, når kornet er gulmodent ved en vandprocent på 35.
  • skal snittes kort med 4 mm snitlængde.
  • kernerne bør crackes, så alle kerner er mast som valset korn.

Ribbehøst korn:

  • er en metode til tidlig høst af korn, så nyt udlæg af kløvergræs kan etableres rettidigt.
  • har lavere energikoncentration end korn og fylder derfor mere i foderrationen end korn målt på tørstofbasis.
  • er billigere pr. foderenhed end korn, men fortrænger kløvergræs/majs, som kan være endnu billigere. Derfor er gevinsten ved ribbehøst samlet set ikke så stor, som det kan se ud til ved blot at sammenligne høst og lageromkostninger.
  • klarer sig bedst i konkurrencen med korn, hvis der ikke er lagerplads til korn på bedriften, og man kan spare omkostninger til tørring eller konservering og valsning eller sodabehandling.

Læs mere om ribbehøst i artiklen økonomiske konsekvenser af ændret selvforsyning med korn på kvægbedrifter.

Pas på udlægget

Høstes helsæden i stærkt solskin, og der samtidig er tørke, er der stor risiko for, at udlægget ødelægges. Er der mulighed for vanding, kan udlægget reddes, hvis der vandes fire til fem dage før høst af helsæd - og igen umiddelbart efter høst af helsæd.

Skadedyr

For at begrænse risikoen for angreb af bladrandbiller på det nye udlæg af kløver efter ærter og byg/ærtehelsæd kan man gøre følgende:

Fremryk høsttidspunktet en til to uger før optimalt høsttidspunkt.

Afsæt en højere stub, så der afklippes færre kløverblade. Det vil sige 10-12 cm’s stubhøjde.

Især på de økologiske bedrifter, hvor der ikke er mulighed for bekæmpelse, skal man være opmærksom på ovenstående, da bladrandbiller kan være totalt ødelæggende for det nye udlæg af kløver.

Straks efter høst af helsæden:

Vurdér udlægget og evt. behovet for isåning af græsfrø.

Angreb af bladrandbiller og behov for bekæmpelse vurderes. Bekæmpelsestærsklen er afhængig af kløverens udvikling. På små kløverplanter er den vejledende bekæmpelsestærskel 20 pct. angrebne planter. Der er givet en off-label godkendelse til anvendelse af Fastac i lucerne og kløvergræs efter høst af dæksæden. Der anbefales omkring 0,15 l/ha (max. dosis er 0,225 l/ha). Sprøjtefristen er 14 dage.

Det er meget vigtigt, at der er en aktiv bestand af kløver i de kommende arealer med kløvergræs, da kløver sammen med moderate mængder kvælstof udgør en stor del af produktionsgrundlaget i de danske græsmarker.

Til top

Læs mere: Tørke – muligheder for tilpasninger på øko-bedriften

Kontakt din lokale rådgivningsvirksomhed, hvis du vil vide mere om dette emne.
Sidst bekræftet: 11-07-2018 Oprettet: 21-06-2018 Revideret: 11-07-2018

 Hurtig hjælp i tørken

Forfatter

PlanteInnovation
Landskonsulent, Grovfoder

Martin Mikkelsen

PlanteInnovation


Specialkonsulent, Grovfoder

Torben Spanggaard Frandsen

PlanteInnovation


Konsulent

Susi Lyngholm

PlanteInnovation


Af samme forfatter

Tørken gav høj fordøjelighed af majsen
Indholdet af NDF blev lavt og fordøjeligheden høj som en konsekvens af tørken. Det gav, sammen med et pænt stivelsesindhol...
16.11.18
Udbetaling af grundbetaling og grøn støtte begynder 3. december
På grund af tørken og den tidlige høst har Landbrugsstyrelsen kunnet fremrykke den fysiske kontrol. Derfor begynder udbetal...
14.11.18
Fejl i høringsbreve ved beregning af risiko for sanktion
SEGES har konstateret, at der i høringsbrevet som landmanden modtager efter fysisk kontrol på bedriften, beregnes en forke...
06.11.18
De anbefalede frøblandinger 2019
De anbefalede frøblandinger er blevet revideret. Eneste ændring er, at blanding 55 og 56 til grise nedlægges som konvention...
30.10.18
Følg tørstofprocenten i kolbemajs og vandprocenten i kernemajs
I fem marker fordelt over det meste af landet følges tørstofprocenten i kolbemajs og vandprocenten i kernemajs frem til høs...
05.10.18

Læs også