Kvæg

Organisk selen til kvæg

Organisk selen har ikke sikker betydning for sundhed hos kvæg, men organisk selen øger indlejringen i mælk og kød i forhold til uorganisk selen. Derfor kan det have en betydning for kalvens selenforsyning og overlevelsesevne.
Organisk selen optages mere effektivt af kvæg, men glutationperoxidase aktiviteten er ikke markant højere af den grund. Det kan dog ikke udelukkes, at en blanding af organisk selen og uorganisk selen kan være fordelagtigt.
Især til goldkøer kan anvendelse af organisk selen overvejes, men næppe med mere end 50 % af den samlede selenmængde. I besætninger, der bruger forebyggende injektion med selen før kælvning, kan organisk selen til kælvekvier og goldkøer være en alternativ løsning. Anvendelse af organisk selen bør følges af en reduktion i den samlede selenmængde.