Feedback Form

KvægInfo - 2072

Oprettet: 13-01-2010

Klimabelastningen ved produktion af oksekød

Udledningen af drivhusgasser ved produktion af oksekød er høj i forhold til andre fødevarer. Det skyldes kombinationen af en lav foder- og kvælstofudnyttelse og udledningen af metan i forbindelse med foderomsætningen.

Af: Troels Kristensen, Lisbeth Mogensen og John Hermansen, DJF, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø

Når fødevarerne og jordbrugsproduktionen omtales i forhold til klima fremhæves oksekød ofte som en af de mest klimabelastende fødevarer.  Ses på udledningen af de forskellige drivhusgasser i forhold til fødevarerne generelt udgør metan (CH4) og lattergas (N2O) for langt de fleste kategorier den klart største andel, uanset om der regnes på effekten fra primærproduktionen (ab gård) eller på effekten i hele kæden frem til forbrugeren (ab butik), mens det direkte energiforbrug (CO2) kun udgør en mindre andel. Set for hele kæden frem til forbrugeren kommer det største bidrag til den samlede drivhusgas udledning fra primærproduktionen.

Der kan imidlertid være behov for at se på dels, hvilke forskelle der er i udledningen af drivhusgasser mellem forskellige systemer til produktion af oksekødsproduktionen, dels hvorfor oksekød generelt medfører en større udledning af drivhusgasser end andre fødevarer.

Produktionssystemer
Analyseres oksekødsproduktionen ud fra et livscyklus-perspektiv er et typisk eksempel på bidraget fra de forskellige processer fra foderproduktion til slagtning, forarbejdning og transport vist i figur 1 (Wirsenius , 2008). De forskellige drivhusgassers drivhuseffekt varierer, hvorfor den samlede effekt fra alle drivhusgasserne er sammenregnet til CO2 ækvivalenter (eq .), hvor klimaeffekten fra CH4 og N2O omregnes med henholdsvis en faktor 25 og 298.

 

Figur 1. Fordelingen af drivhusgas udledningen i CO2 eq. ved fremstillingen af 1 kg oksekød.

De forskellige bidrag er relateret til udledning af forskellige drivhusgasser. Husdyrgødningsbidraget skyldes især udledning af lattergas fra N omsætningen i forbindelse med håndtering af husdyrgødning og dyrkningen, mens det viste bidrag fra fodringen udelukkende er metan. Det betydelige bidrag fra metan er karakteristisk for oksekødsproduktionen, specielt de mere ekstensive systemer, som det fremgår af tabel 1. Her er vist dels resultaterne fra analyser af konkrete produktionssystemer dels af oksekødssektoren på nationalt niveau i henholdsvis Irland, Canada og Brasilien. Det er vanskeligt direkte at sammenligne de forskellige systemer, men generelt ses det at udledningen af drivhusgas pr. kg slagtekrop øges fra de intensive systemer til de mere ekstensive, og at en væsentlig årsag hertil er at udskillelsen af metan øges, pga. et stigende foderforbrug pr. kg tilvækst. Desuden er det tydeligt, at arealforbruget stiger ved ekstensivering af produktionen, dels pga. det højere foderforbrug pr. kg tilvækst dels en lavere produktion af foder pr. arealenhed. I de ekstensive systemer vil der ofte være et lavere forbrug af handelsgødning, men også en stigende mængde af husdyrgødning i forhold til tilvæksten. Hertil kommer, at emissionen af lattergas er lavere fra husdyrgødning afsat på græs end opsamlet i stalden. Det betyder, at der kan være en reduktion af udledningen af lattergas pr. ha, men ofte vil være en stigende udledning målt i forhold til kødproduktionen ved ekstensivering af produktionen.

Tabel 1. Drivhusgas udledningen ab gård fra oksekødsproduktionen dels fra forskellige produktionssystemer dels fra oksekødssektoren nationalt.

 

Produktionsform

CO­2 eq kg pr. kg slagtekrop

Heraf metan, %

Arealforbrug, m2 pr. kg slagtekrop

Slagtet vægt, kg

Kilde

Tyrekalve 12 mdr

16,0

30

17

243 / tyr

Nguyen et al 2010

Stude 24 mdr

19,9

47

23

316 / stud

Nguyen et al 2010

Ammekvæg vedr. græs

34,2

66

58

463 / kg gns pr. KPE

Veysset et al 2010

EU kødkvæg

27,3

44

43

280 / kg gns pr. KPE

Nguyen et al 2010

Irland kødkvæg

22,5

55

-

324 / kg gns pr. KPE

Casey & Holden 2006

Canada

20,8

55

78

-

Verge et al 2008

Brasilien

 28,2

 76

 175

185 / kg gns alle slagtedyr

Cederberg et al 2009

I Danmark udgør oksekød fra udsætterkøer og opdræt fra malkevæg 40% af den samlede produktion af oksekød. Denne produktion er en fuldt integreret del af mælkeproduktionen og for at vurdere klimabelastningen herfra er der behov for, at fordele klimabelastningen fra den samlede produktion på mælk og oksekød. Udledningen fra oksekødet kan adskilles fra mælkeproduktionen ud fra forskellige principper, men en anerkendt måde er at fordele belastningen ud fra de ressourcer, der medgår til produktionen af hvert af de to produkter. I dette tilfælde er det hensigtsmæssigt at fordele belastningen ud fra foderkravet til henholdsvis mælk og kød produktionen beregnet ud fra standardbehov (4 FE pr. kg tilvækst og 0,4 FE pr. kg EKM). Anvendes dette princip på foreløbige opgørelser af produktbelastningen fra 51 malkekvægbedrifter i Danmark, kan der beregnes en klimabelastning på 17,4 kg CO2 eq . pr. kg slagtekrop ved fordeling efter foderforbrug. Ovenstående viser tydeligt, at der ikke kan fastsættes een værdi for oksekød, men at klimabelastningen er afhængig af produktionssystemet.

Fødevarer og drivhusgasudledningen
Kødprodukter udgør 13% af kalorieindtaget for en gennemsnits voksen dansker, mens kødforbruget bidrager med 35% af klimabelastningen knyttet til fødevarer forbruget opgjort ab butik (Hermansen & Olesen, 2009). I figur 2 er vist opdelingen af en række fødevarer ud fra deres udledning af drivhusgasser udtrykt pr. kg fødevarer ab butik, hvor det tydeligt fremgår, at de animalske produkter har en højere udledning end de vegetabilske og indenfor de animalske produkter har oksekød i forhold til f.eks. svinekød en højere udledning.



Figur 2. Fødevarer opdelt efter udledningen af drivhusgasser ab butik, kg CO2 eq . pr. kg fødevarer

Kilde Fødevareministeriets klimakogebog og www.lcafood.dk 

Det kan diskuteres, hvorledes udledningen af drivhusgasser fra vores fødevareforbrug udtrykkes mest hensigtsmæssigt. Som det ses af figur 3 vil rangeringen mellem fødevarer fra de 5 hovedgrupper i klimapyramiden ikke ændres væsentligt ved at udtrykke udledningen i forhold til fødevarernes kalorieindhold (10 MJ netto energi). Ses på udledningen i forhold til fødevarens indhold af protein (200 g protein) er der lidt større forskydninger, hvor fødevarer med lavt protein- og tørstofindhold, som æbler og mælk vil få relativt højere belastning i forhold til de mere proteinrige fødevarer som kød eller æg.

Herudover kan beregninger i forhold til forskellige måltider være hensigtsmæssige i forhold til at give forbrugerne et samlet overblik over fødevarevalgets indflydelse på udledningen af drivhusgasser, se f.eks. Klimakogebogen fra Fødevareministeriet 

Figur 3. Udledningen af drivhusgasser ab butik fra udvalgte fødevarer udtrykt enten i forhold til vægten (kg), energiindholdet (10 MJ nettoenergi) eller proteinindholdet (200 g protein), kg CO2 eq.

Afslutning
Animalske fødevarer, og specielt produkter fra ekstensive systemer med kvæg eller andre drøvtyggere, vil i forhold til andre fødevarer have en høj udledning af drivhusgasser. Det skyldes kombinationen af en lav foder- og kvælstofudnyttelse og udledningen af metan i forbindelse med foderomsætningen.  

I en afvejning af de forskellige fødevarers betydning i den globale fødevareproduktion bør dog også indgå kvægets evne til at udnytte afgrøder og arealer, som ellers ikke ville kunne bidrage til fødevareforsyningen. En udnyttelse som ud over produktion af kød også vil bidrage til at flytte næringsstoffer i form af husdyrgødning til andre arealer og afgrøder, og desuden opfylde andre formål som f.eks. naturpleje. Men det vil ikke ændre ved, at oksekød, også fra disse produktionssystemer, i et klimaperspektiv vil give anledning til en stor udledning af drivhusgasudledning vurderet i forhold til andre fødevarer.

Litteratur
Casey, J.W., Holden, N.M. 2006. Quantification of GHG emissions from suckler beef production in Ireland. Agricultural Systems, 90, 79-98.

Cederberg, C., Meyer, D., Flysjø , A. 2009. Life cycle inventory of greenhouse gas emissions and use of land and energy in Brazilian beef production. SIK Report No 792.

Hermansen, J.E., Olesen, J.E. 2009. Landbrugets og fødevareproduktionens klimapåvirkning. Vand & Jord, 4, 137-140.

Nguyen, T.L.T., Hermansen, J.E., Mogensen, L. 2010. Environmental consequences of beef meat production in the EU. Paper in preparation.

Verge, X.P.C., Dyer, J.A., Desjardins, R.L., Worth, D. 2008. Greenhouse gas emissions from the Canadian beef industry. Agricultural Systems, 98, 126-134.

Veysset, P., Lherm , M., Bebin , D. 2010. Energy consumption, greenhouse gas emissions and economic performance assessments in French Charolais suckler cattle farms: Model-based analysis and forecasts. Agricultural Systems, 103, 41-50.

Wirsenius, S. 2008. Differentiated consumption taxes of food as a climate policy instrument. Hand out “Feeding the world under the climate threat”, Chalmers University.

 

 

Sidst bekræftet: 13-01-2017 Oprettet: 13-01-2010 Revideret: 13-01-2010

Forfatter

Kvæg
Landskonsulent
Ole Aaes
HusdyrInnovation, Foderkæden, kvæg

Af samme forfatter

Vidensyntese om malkekvægbedrifternes mulighed for at reducere ammoniakbelastningen
Ny rapport fra SEGES belyser muligheder og økonomi i ammoniakreduktion fra malkekvægsbesætninger.
24.01.17
Fosforloft rammer kvægbrug
Ny fosforregulering vil øge arealkravet væsentligt på kvægbedrifter, der dyrker meget majs og bruger kvægundtagelsen. Regul...
14.12.16
Fosforudskillelsen fra malkekøer
Kvægbrug anvender kun meget begrænsede mængder mineralsk fosfor. De store variationer der er i fosforudnyttelsen og fosforn...
14.12.16
Fosfor bliver begrænsende for anvendelse af husdyrgødning på undtagelsesbrug
En ny fosforregulering med lofter for udbringning af fosfor, vil øge arealkravet til især kvægbrug der anvender 2,3 dyreenh...
14.12.16