Urindrikning er en adfærdsmæssig abnormalitet, hvor en kalv sutter på en anden kalvs forhud og samtidig drikker urin. Adfærdsmønstret, hvor kalve sutter på hinanden, er en ud af flere typer unormal sutteadfærd (på engelsk cross suckling). Ud over urinveje kan sutteadfærden være rettet mod andre kropsdele. Blandt andet kan kalve sutte på ørerne hos andre kalve.
Urindrikning og kalve, der sutter på hinanden ses oftest i mælkefodringsperioden og optræder lejlighedsvis i de fleste slagtekalvebesætninger.
Årsag til urindrikning og kalve der sutter på hinanden
Kalvene sutter på hinanden fordi de ikke får dækket deres naturlige suttebehov evt. i kombination med, at de tildeles for lidt mælk. Sultne kalve vil være mere tilbøjelige til at sutte, end kalve der er godt mætte.
Kalve, der fodres i skål eller kar optager typisk mælken meget hurtigere, end hvis de går ved koen eller bliver fodret via pattespand, mælkebar eller sutteautomat. Mælkefodringen sætter gang i kalvens lyst til at sutte.
Hvis ikke kalven får afløb for sit suttebehov direkte i forbindelse med fodringen eller umiddelbart efter ved brug af narresut, er der en risiko for, at den i stedet retter sit udækkede suttebehov mod andre kalve i boksen.
Svært at stoppe kalve, der sutter på hinanden
Når den understimulerede kalv oplever, at den får dækket sit behov ved at sutte på en anden kalv, så er der en stor sandsynlighed for, at den vil gentage denne adfærd. Er en sådan uvane først indlært, så kan den være vanskelig at stoppe.
Det er ikke ualmindeligt at to kalve gensidigt sutter på hinanden. Det er sandsynligt, at kalvene i nogle tilfælde ”lærer” af hinandens ”unoder”.
Kalvene kan have tilegnet sig den unormale adfærd allerede hos mælkeproducenten, men kan mindst lige så vel udvikle adfærden i slagtekalvebesætningen.
Betydning af urindrikning
Der er ikke gode undersøgelser af adfærdens indvirkning på kalvenes trivsel. Det kan dog ikke udelukkes at omfattende urindrikning kan have en negativ indflydelse på kalvens fordøjelse og foderoptagelse.
Unormal sutteadfærd, herunder også urindrikning, kan nok ikke fuldstændig undgås, selvom mælkemængder og fodringsprincip er optimeret. Men en høj forekomst af unormal sutteadfærd kan betragtes som et symptom på manglende stimulering af sutterefleksen.