For at leve op til Fødevareministeriets dyrevelfærdsmærke, hjertemærket, skal kalvene være opstaldet to og to eller gruppevis fra de er syv dage gamle. Men hvordan griber man det an, hvis man som konventionel mælkeproducent gerne vil leve op til det, men ikke har erfaring med det? Jordbrugsteknologstuderende og praktikant hos Seges, Marie Futtrup har besøgt og interviewet otte konventionelle mælkeproducenter, som praktiserer tidlig par- eller gruppevis opstaldning, for at høste deres erfaringer og gode råd.
Bedre sundhed og trivsel for kalvene
”Jeg valgte udelukkende at besøge konventionelle landmænd, fordi jeg gerne ville høre erfaringerne fra nogen, der selv havde valgt denne opstaldningsform, modsat økologer, der er pålagt lovkrav,” fortæller Marie Futtrup. De otte besætninger, hun besøgte, varierede i størrelse fra 35 til 1.250 køer. Men fælles for dem alle var, at de var meget positive overfor den tidlige fælles opstaldning:
”Helt overordnet var der enighed om, at sygdomsniveauet enten er det samme eller bedre, og at kalvene trives bedre og har en bedre tilvækst,” fortæller Marie Futtrup. De fleste oplever mere rolige og sociale kalve, og at kalvene kan trække hinanden op, så en ellers lidt sløj kalv får drukket med de andre og på den måde måske undgår sygdom.
Ingen oplever, at kalvepasningen er blevet mere bøvlet. Tvært imod oplever de seks af producenterne, at det er blevet lettere at passe kalve pga. færre antal hytter at strø og muge ud i og mindre tidsforbrug til at lære kalvene at drikke. De to øvrige oplever, at arbejdsbyrden er den samme.