Der er økonomi i besætningens holdbarhed

En ny undersøgelse, som kombinerer tal fra økonomidatabasen og holdbarheden beregnet ud fra holdbarhedsprofilen (figur 1), finder, at de 10 % af bedrifterne, som har højest holdbarhed hos køerne, også har en væsentlig lavere fremstillingspris, som er 17-18 øre lavere end bedrifter med den laveste holdbarhed. Hvorfor det?

Hvad kendetegner fire niveauer af holdbarhed

Bag ved holdbarhedsprofilen hos køerne ligger der både strategiske beslutninger og holdninger på bedriften samt et behov for at udsætte udtjente køer. En høj holdbarhed er ikke nødvendigvis ensbetydende med et godt managementniveau, som vist i figur 2. Den illustrerer fire måder hvorpå, man kan opnå en lav, middel eller høj holdbarhed, som udover managementniveau også indeholder nogle strategiske beslutninger.

Selvom der er forskellige måder, at opnå en høj holdbarhed på, er der stadig et stærkt økonomisk incitament. Det viser en undersøgelse, hvor data på holdbarhed på konventionelle bedrifter er sammenkørt med de samme bedrifters økonomital.  

Holdbarheden er beregnet ud fra det hvide areal under holdbarhedsprofilen (figur 1), hvor det største areal angiver den længste holdbarhed. I datasættet fra holdbarhedsmodellen i DMS er der 173 CVR-numre i hver gruppe ^[1]. I tabellen nedenfor ses de økonomiske nøgletal for alle kvægracer i de to grupper samt for gennemsnittet. Der indgår kun bedrifter, som har mere end 50 årskøer, og som ikke har udvidet eller reduceret antallet af årskøer med mere end 10 % indenfor de aktuelle 12 mdr.

Der er en væsentlig forskel i den gennemsnitlige fremstillingspris på mælk mellem dem som har den længste holdbarhed til både gennemsnittet (5 øre/kg EKM) og til de besætninger, som har den korteste holdbarhed (17 øre/kg EKM). Det er bemærkelsesværdigt at der ikke er enkelte meget store forskelle, men at på stort set alle nøgletal for både afregningspriser og produktionsnøgletal ligger bedrifterne med den længste holdbarhed marginalt bedre.