Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 26-04-2020

  

Oprettet: 29-11-2019

Faste procedurer og arbejdsro forebygger antibiotikauheld på kvæggården Abildholt

Med 700 køer, 11 malkerobotter og 7 medarbejdere har driftsleder Thomas Larsen nok at holde styr på. Men der er tjek på tingene – også forebyggelse af antibiotikauheld i AMS'en.


Thomas Larsen, ansvarlig for stalden på Abildholt, har orden i tingene og klare procedurer – også når det kommer til forebyggelse af antibiotikauheld. Foto: SEGES

”Vi behandler ALDRIG en ko, før den er tastet ind som behandlet.”

Det slår driftsleder Thomas Larsen fast som det første, da han bliver spurgt om bedriftens procedurer for at forebygge antibiotikauheld.

”Hvis man behandler først, og telefonen fx så ringer, er risikoen for at glemme en indtastning alt for stor,” forklarer han.

Thomas Larsen er ansvarlig for stalden på malkekvægsbedriften Abildholt ved Holstebro, som huser 700 årskøer og 11 malkerobotter. Der er tydeligvis orden i tingene og klare procedurer – også når det kommer til forebyggelse af antibiotikauheld.

Ved siden af den elektroniske liste over indtastede køer til behandling har de et behandlingsskema, hvor køerne skrives ind med dato for behandlingsstart, og hvilket hold de går i.

”Så har vi det både elektronisk og på papir. Og så kan vi også tage listen med ud i stalden, så vi er sikre på, at det er den rigtige ko, der behandles,” fortæller Thomas Larsen.

Første gang en ko behandles, mærkes den med rødt halebånd. Øremærket tjekkes altid – også ved genbehandling.

”Før behandling tjekker vi også på pc’en, at malkerobotten er sat til at separere koen fra. På den måde får vi et dobbelttjek,” forklarer Thomas Larsen.

Arbejdsro er en vigtig faktor når køerne behandles

Han forsøger så vidt muligt at behandle køerne om morgenen, hvor der er ro.

”Jeg synes, det er et væsentligt element i at undgå fejl, at man har arbejdsro og kan koncentrere sig om behandlingen. Derfor fungerer morgenerne godt, fordi der fx ikke er elever, der spørger eller en inseminør, der kommer forbi,” forklarer Thomas Larsen.

Det er stort set altid ham, der behandler køerne. Hvis det er nødvendigt at behandle i weekenden, kan ejer Henrik Vestergård eller en medarbejder stå for behandlingen. Men det er altid en af de tre, som alle er godt inde i procedurerne.

Når det er sagt, handler det ikke kun om mennesker, understreger Thomas Larsen:

”Vi er meget afhængige af, at teknikken virker, så mælk fra antibiotikakøer med sikkerhed ryger i kloakken.

Derfor har vi selvfølgelig også faste serviceaftaler 4-5 gange årligt,” slutter han.

Læs også:

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 22, 2019

Sidst bekræftet: 29-11-2019 Oprettet: 29-11-2019 Revideret: 29-11-2019

Forfatter

HusdyrInnovation
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kvægnyt nr. 11 - 2020
Læs om: Sådan får I tid til den ekstra indsats; En ko knokler lige så hårdt som en Tour de France-rytter; Overskuelighed ge...
29.05.20
Kvægnyt nr. 10 - 2020
Læs om: Sænkede sin kodøedelighed fra skyhøj; Gode erfaringer med par og gruppevis opstaldning; Stram op på antibiotika rut...
15.05.20
Sænkede sin kodødelighed fra skyhøj: Tag én ting ad gangen
Hvor skal man begynde, når man overtager en bedrift med høj kodødelighed? Mælkeproducent Anders Ring har lært at vælge sine...
15.05.20
Kvægnyt nr. 9 - 2020
Læs om: Pas særligt godt på ældre køer i sommerhalvåret; Angus er et godt alternativ ved krydsning; Effekt af gylle bragt u...
01.05.20
Kvægnyt nr. 8 - 2020
Læs om: ”Vi vil skabe den arbejdsplads, vi gerne selv ville være på”; Sæt fokus på kodødeligheden – og hav modet til at tag...
17.04.20