Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 15-11-2018

  

Oprettet: 17-11-2017
Revideret: 23-11-2017

Noget uønsket strøm i kostalden kan fjernes – andet kan ikke

Gener på grund af ’uønsket strøm’ er velkendt. Der er tre forskellige årsager til problemet, nogle kan afhjælpes – andre ikke.


Galvanisk strøm kan tære hårdt på inventaret (tv.). Det kan derfor være nødvendigt med beskyttende krympeplast eller anden overfladebehandling for at beskytte stolperne. Foto SEGES.

Malkekøer er meget følsomme over for selv meget små elektriske spændinger. Det opleves konkret ved, at dyrene fx ikke vil drikke af bestemte vandkar, ikke vil gå ind i malkestalden, ikke lægger mælk ned eller umotiveret undgår bestemte områder af stalden og klumper sig sammen i stedet for at fordele sig på hele arealet.

Uønsket strøm kan deles op i tre kategorier: Krybestrøm, galvanisk strøm og vagabonderende strøm.

Krybestrøm i inventar

Krybestrøm er strøm, der løber i inventar, vandkar og andre metaldele som følge af en overgang i det elektriske system. Det kan være en montagefejl, overgang i et relæ, motor eller lignende. Det er normalt noget, man kan måle sig frem til og eliminere. Når kilden til krybestrømmen er fundet kan der iværksættes forskellige løsningstiltag. Det kan fx være at etablere manglende potentialudligning, adskille elektriske installationer, udskifte frekvensomformere mv.

Fugt kan skabe galvanisk strøm

Galvanisk strøm kommer fra den potentialudligning, man rent lovmæssigt skal udføre i alle bygninger. Potentialudligning er en sammenbinding af alle metaldele i en bygning, der føres ud til en fælles jording. Dette gøres af hensyn til sikkerheden og beskyttelse af mennesker og dyr mod en pludselig opstået spændingsforskel på grund af en fejlstrøm i det elektriske system. Potentialudligning skal i den sammenhæng ses på linje med anlæggets HFI-relæ.

Galvanisk strøm kan opstå, når to forskellige metaller forbindes og kendes nok bedst fra tæring på VVS installationer, hvor rørføringer med forskellige metaller fx kobber og galvaniserede jernrør giver anledning til tæring. Galvanisk strøm kan forekomme, når der er en forskel i metallernes spændingsrækkefølge og kraftig påvirkning fra nærmiljøet fx inventarstolper, der står i gødning eller vådt sand. Inventarstolper, der står i et vådt og aggressivt miljø, vil komme til at stå lavere i spændingsrækkefølgen end tilsvarende stolper, der står tørt. Her vil der kunne genereres en svag elektrisk strøm i inventaret, der kan føre til galvanisk tæring på de inventardele, der står mest udsat. Galvanisk tæring ses typisk på stolper i dybstrøelse og sengebåse med sandkummer.

Eftersom potentialudligning er et lovkrav og som sådan ikke kan udelades ved byggeri af nye stalde, må vi kigge efter løsninger, der beskytter inventaret i staldene mod de negative påvirkninger, galvanisk strøm kan forårsage. Den enkleste løsning er, at vi foretager en coatning af alle inventarstolper fx med krympeplast eller en anden overfladebehandling af stolperne i overgangen til betonen.

Overskydende strøm fra el-nettet

Vagabonderende strøm er udefrakommende spændingsforskelle, der kan påvirke dyrenes adfærd i stalden. Vagabonderende strøm kan være et periodisk fænomen, der fx opstår, når der er overskud af produceret strøm på nettet. Når det er tilfældet ledes den overskydende strøm ned i jorden og forsvinder. Men hvis der er forholdsvis kort afstand mellem to transformeranlæg, kan den del af den overskydende strøm med en lav spænding bevæge sig i jorden mellem de to stationer. Og ligger der så en stald imellem de to transformer­anlæg, vil dyrene i perioder kunne mærke den øgede spænding i områder af stalden. Det kan så udmønte sig i, at dyrene i perioder klumper sig sammen i et bestemt område af stalden.

Hos SEGES sidder vi med i en arbejdsgruppe nedsat af EnergiNet, der arbejder med vagabonderende strøm, der er et stigende problem rundt omkring i landet. Indtil nu har det dog været meget vanskeligt at finde egentlige løsninger på problemet, der på den enkelte bedrift kan være årsag til stor nedgang i produktionen og psykisk belastende for familie og ansatte på gården.

Artiklen har været bragt i  KvægNYT nr. 21, 2017
Sidst bekræftet: 23-03-2018 Oprettet: 17-11-2017 Revideret: 23-11-2017

Forfatter

Kvæg
Specialkonsulent

Helge Kromann

Veterinær & Kvalitetsforhold, Mælkekvalitet


Af samme forfatter

Beskyt inventarstolper mod tæring med coating
Galvanisk tæring af inventarstolper i nye stalde er en konsekvens af effektiv potentialudligning. Løsningen er at isolere s...
02.11.18
Vejledning i indretning af mælkerum med tilhørende servicerum
Denne vejledning er udarbejdet til brug i forbindelse med indretning af ny serviceafdeling eller renovering af eksisterende...
11.10.18
Tekniske krav til Mælkekøletanke
Bilag til kvalitetsprogrammet Arlagården, version 5.5, juli 2018. Sammenfatter de tekniske krav, anbefalinger og retningsli...
11.10.18
Arla skærper krav om tilkørselsforhold for tankbilerne
Fremover vil placering af en ny udendørs silotank foran det eksisterende mælkerum ikke blive godkendt, hvis det forringer t...
05.10.18
Direct load af mælken i trailertanke – ikke fjern fremtid
Chaufføren kører med den fulde mælketank og sætter en ny og rengjort. Direct loading har mange fordele, men kræver at bedri...
07.09.18