Feedback Form

KvægInfo 

Oprettet: 17-12-2007

Faktorer af betydning for sundheden hos kalve

Lungebetændelse og diarré er de to lidelser, som hyppigst er årsag til sygdom hos kalve. Særligt væsentligt for om der opstår sygdom, er mængden af antistoffer fra råmælken, stress og kalvens generelle immunitet og modstandsdygtighed.

Nye regler på kalveområdet betyder, at kalve i konventionelle besætninger skal opstaldes i grupper fra otte ugers alderen, samt at enkeltopstaldende kalve under otte uger skal kunne få direkte kontakt med andre kalve. I økologiske besætninger må kalve ikke enkeltopstaldes efter én uge.

Opstaldningsforholdene har betydning for såvel kalvenes velfærd, sociale trivsel og sundhed.
Når der ses bort fra kalvedødelighed i umiddelbar tilknytning til kælvning er det overvejende to sygdomskomplekser, som giver sygdom hos kalve nemlig diarré og lungebetændelse.

Hvilke typer af smitstof, der er involveret i infektiøse sygdomme hos kalve, har stor betydning for, hvordan sygdommen opstår og spredes mellem individerne. Basalt er der tre forskellige typer af smitstof på spil i de danske kalvestalde: bakterier, parasitter samt virus. En række disse smitstoffer findes også hos raske dyr. Årsager til respirationslidelser og diarré hos kalve er meget komplekst, hvor en række infektiøse faktorer i samspil med miljø- og driftsforhold spiller en afgørende rolle. Både mængden af smitstof samt faktorer knyttet til kalven har betydning for, om der opstår klinisk sygdom. Specielt vigtigt er mængden og sammensætningen af antistoffer fra råmælken, stress og kalvens generelle immunitet og modstandsdygtighed. Man kan selv foretage en række forholdsregler som kan medvirke til at nedbringe sygdom hos kalve - det handler bl.a. om forhold vedrørende ventilation, hygiejne, gruppeopstaldning, råmælkspolitik og observation af kalvene.

Der har de senere år været en stigende offentlig -og dermed politisk- fokus på dyrevelfærd, specielt vedr. opstaldning af ungdyr, herunder kalve. Den politiske bevågenhed har medført opstramning af regler for behandling og opstaldning af dyr - både i form af nye EU direktiver og som national lovgivning. De nye regler har stor praktisk og økonomisk betydning for producenterne, der i yderste konsekvens må udskifte store dele af inventaret. Kort sagt betyder de nye regler på kalveområdet, at kalve i konventionelle besætninger skal opstaldes i grupper fra
otte ugers alderen, samt at enkeltopstaldende kalve under otte uger skal kunne få direkte kontakt med andre kalve (direktiv 97/2/EC, 1997). I økologiske besætninger må kalve ikke enkeltopstaldes efter én uge (Regulation 1804/1999/EC). Opstaldningsforhold har betydning for både kalvenes velfærd, sociale trivsel og sundhed. Denne artikel opsummerer forhold, der har betydning for kalvesundheden - med specielt fokus på infektiøse sygdomme. Det skal dog understreges at velfærd og sundhed (i betydningen fravær af sygdom) i mange sammenhænge er to sider af samme sag. Evaluering af tiltag, der iværksættes for at fremme velfærden/trivslen af kalve, bør derfor også omfatte effekten på sundheden - desværre er det de færreste studier, der belyser begge forhold.
Kalvesygdomme
Når der ses bort fra kalvedødelighed i umiddelbar tilknytning til kælvning er det overvejende to sygdomskomplekser, som giver sygdom hos kalve - diarré og lungebetændelse. Der findes en række danske og udenlandske opgørelser over, hvor stort problemet er, men det er svært at sammenligne disse undersøgelser da måleparametre er forskellige. Tal som sikkert svarer nogenlunde til den gennemsnitlige status anføres i velfærdsrapporten - nemlig at lungebetændelse er skyld i 15% af samtlige kalvedødsfald i løbet af det første halve leveår og at diarré er årsag til 75% af samtlige dødsfald hos kalve under tre uger. Herudover behandles nok 10-15% mod henholdsvis diarré og lungebetændelse. Af disse tal fremgår

et også, at diarré er hyppigst forekommende den første levemåned, hvor lungebetændelse ses mest hyppigt hos ældre kalve. Herudover er det tidligere påvist, at kalve, der får diarré, har langt større risiko for at få lungebetændelse på et senere tidspunkt. Andre undersøgelser har vist, at kvier, der blev behandlet for infektioner som kalve, i gennemsnit kælver 6 måneder senere end kvier, der ikke har været behandlet.

Smitstof involveret i infektiøse kalvesygdomme
Hvilke typer af smitstof, der er involveret i infektiøse sygdomme hos kalve, har ikke kun akademisk interesse, men har stor betydning for, hvordan sygdommen opstår og spredes mellem individerne. Heraf følger, at en given ændring i opstaldning og/eller management vil have forskellig betydning for de forskellige grupper af smitstof. Basalt er der tre forskellige typer af smitstof på spil i de danske kalvestalde: bakterier, parasitter samt virus.

Smitstof, der kan give diarré
Tabellen viser hvilke smitstoffer, der er de hyppigste årsager til diarré hos danske kalve, og hvornår de hyppigst optræder.

E. Coli
E. Coli er, sammen med salmonella,) den mest hyppige bakterielle årsag til diarré hos kalve og har primært betydning den første uge. Bakterien spredes med fæces fra dyr til dyr, men staldbunden kan også være kontamineret.

Cryptosporider og coccidier
Cryptosporider er den mest almindelige parasit, som giver anledning til diarré hos kalve den første levemåned - hos ældre kalve er det primært coccidier der giver problemer. Parasitter er relativt store og relativt modstandsdygtige i miljøet og kan derfor overleve længe i staldbunden og på forurenede redskaber og inventar. Mekanisk rengøring og udtørring kan dog sænke smittepresset væsentligt.

Rota og coronavirus
Rota og coronavirus er de virus, der oftest giver diarré hos kalve. Rotavirus rammer primært kalve under 4 uger, mens coronavirus kan give anledning til diarré hos alle aldersgrupper. Rotavirus er meget modstandsdygtigt og kan overleve længe i staldbunden og smitter med fæces via forurenede redskaber og inventar, staldbund og direkte kontakt med inficerede kalve. Coronavirus er mere sårbar, men kan også give anledning til respirationssvejslidelser hvorfor dette virus også smitter gennem luften over kortere afstande. Da meget store mængder af virus bliver udskilt af et smittet dyr og da den dosis der skal til for at give sygdom ofte er lille, vil selv en enkelt smittet kalv kunne smitte mange andre kalve.

Smitstoffer, der kan give respirationsvejslidelser

 

Figur 1: Respirationsvejslidelser og diarré hos kalve er ætiologisk meget komplekse syndromer, hvor en række infektiøse determinanter i samspil med miljø- og driftsforhold spiller en afgørende rolle.

Respirationssvejslidelser (enzootisk pneumoni eller blot influenza i daglig tale) hos kalve er årsagsmæssigt et meget komplekst syndrom, som involverer en række faktorer relateret både til kalve og til miljøet som skitseret i ovenstående figur. Lidelsen forekommer specielt hos kalve under 6 måneder, men kan også ramme ældre dyr hvis de ikke er immune.

Følgende smitstoffer anses, under danske forhold, for at spille en rolle i syndromet:

  • Virus: Bovint respiratorisk syncytial (BRS) virus, parainfluenza-3- (PI-3-)virus samt bovint coronavirus.
  • Bakterier: Pasteurella multocida, Mannheimia (Pasteurelle) haemolytica, Histophilus somni (Haemophilus somnus), Arconabacterium (Actinomyces) pyogenes og Salmonella Dublin.
  • Mykoplasmer: Mycoplasma dispar, Mycoplasma bovirhinis, Mycoplasma bovis og Ureaplasma.
  • Parasitter: Lungeorm (Dictyocaulus viviparus).

Disse smitstoffer smitter fra dyr til dyr ved direkte kontakt mellem kalve og gennem luften over kortere afstande, men generelt er de ofte ret ustabile mod ydre påvirkninger og vil sjældent ophobes i miljøet.

Betydning af management og opstaldning
En række af de nævnte smitstoffer findes også hos raske dyr. Som anført i ovenstående figur er respirationslidelser og diarré hos kalve ætiologisk meget komplekse syndromer, hvor en række infektiøse determinanter i samspil med miljø- og driftsforhold spiller en afgørende rolle. Ikke alene tilstedeværelsen og mængden af smitstof, men også faktorer knyttet til kalven har betydning for om der opstår klinisk sygdom. Specielt vigtigt er mængden og sammensætningen af antistoffer fra råmælken, stress og kalvens generelle immunitet og modstandsdygtighed.
Generelt kan siges at opstaldningsforhold, hvor kalven kommer i kontakt med mange andre kalve, øger muligheden for sygdom - dvs. enkeltopstaldning er bedre end opstaldning i grupper; større grupper er værre end små grupper og stabile grupper er bedre end dynamiske grupper. F.eks. vil 2 kalve opstaldet sammen have 2 smittemuligheder mens 4 opstaldende kalve vil have 12 smittemuligheder,

 


Figur 2: To kalve opstaldet sammen vil have to smittemuligheder, mens fire opstaldende kalve vil have 12 smittemuligheder (Figur venligst udlånt af Professor Hans Houe, LIFE, Københavns Universitet).


Dette gælder formodentligt både for smitstof, der giver diarré og respirationssvejslidelser selvom litteraturen på området ikke er entydig. Heraf følger også at enkeltopstaldning med fysisk kontakt vil give et større smittetryk end opstaldning med udelukkende visuel kontakt, men dette er ikke verificeret i kontrollerede undersøgelser. Danske studier (Farmtest nr. 18 2005; Landscentret) har vist at udendørs opstaldning nedsatte hyppigheden af både diarré og lungeproblemer.

Hvilke forholdsregler kan man tage
Man kan selv foretage en række forholdsregler som kan medvirke til at nedbringe risikoen for sygdom hos kalve - forholdsregler som enten er veldokumenteret ved forsøg eller som fremkommer som logiske slutninger på baggrund af kendskabet til smitstoffernes egenskaber (tabel):

Forholdsregler/anbefalinger Begrundelse
2. Rensning, desinfektion og udtørring af boksen mellem hold - fordi en række smitstoffer (specielt parasitter) vil kunne akkumulere i staldbunden og med det samme smitte det nye hold - og disse smitstoffer er meget modstandsdygtige og vil derfor let kunne overleve i miljøet hvis rengøringen er manglefuld.

3. God (foder)hygiejne og rigelig strøelse og tør bund, dvs. hyppig og grundig rensning af fodertrug, malkespande, mælkeautomater, ofte og rigelig strøning

- fordi det er vigtig at undgå ophobning af smitstoffer, som indirekte kan smitte de andre kalve i gruppen.

4. Små grupper og minimal sammenblanding - fordi det er vigtig at begrænse kalvens eksponering for smitstoffer og jo færre kalve den har kontakt med jo lavere er risikoen.

5. Anvend sektionering og " bio-sikkerhed" - fordi det vil begrænse spredningen af smitstoffer til kalve i den pågældende sektion. Ved biosikkerhed menes at man sætter indkøbte dyr i karantæne, anvender særskilte redskaber og spande etc. Dette kan kombineres med støvleskift/rengøring, vask af hænder, samt begrænsning af adgang til stalden/enheden.

6. God råmælkspolitik kombineret med vaccination - fordi det er vigtigt at kalven er beskyttet med antistoffer fra moderen eller en anden ko i besætningen. Vaccination af køerne vil sikre at råmælken indeholder antistoffer mod specifikke smitstoffer - desværre er der pt. kun vacciner mod rotavirus, E.Coli og Coronavirus tilgængelig på det danske marked.

7. Anvend laboratoriediagnostik i de tilfælde hvor hyppigheden af en given sygdom stiger eller der ses usædvanlige sygdomsforløb -fordi identifikation af det specifikke smitstof kan give informationer om årsagen (og behandlingen) til/af et stigende problem - f.eks. vil mange tilfælde af alvorlig E.Coli og rotavirus infektion pege på råmælksproblemer, mens parasitproblemer ofte er en indikation på hygiejneproblemer.

Brug sygestald og lav grundig klinisk observation af kalvene to gange dagligt - fordi det letter pasningen af de syge dyr og fjerner "smittefabrikker" fra de andre kalve.




Sidst bekræftet: 04-12-2018 Oprettet: 17-12-2007 Revideret: 17-12-2007

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Marketing & Fagkommunikation, Events og Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kvægnyt nr. 6 - 2019
Læs bla. om: Kommunikation med omverdenen, Grønrug skal høstes.., Brug de rigtige kødracetyre.
22.03.19
Film om kvægbrug
På denne side kan du se en række film med gode tips og råd om forskellige arbejdsopgaver på bedriften.
15.03.19
Videoer om yversundhed oversat til rumænsk
Der er mange rumænsktalende medarbejdere på de danske kvæggårde. Nu kan to videoer om hhv. gode malkeprocedurer i karrusel ...
08.03.19
Kvægkongres: Virus som alternativ til antibiotika
Verden over arbejdes der hårdt på at finde alternativer til antibiotika. Et af dem kan være i form af virus. Det har to dyr...
08.03.19
Kvægnyt nr. 5 - 2019
Fra Kvægkongressen 2019
08.03.19