Ved 28 dages alderen havde kalvene på den trinvise mælkefodring et forspring på 12 kilo, og det blev udbygget til 14 kilo ved fravænning og 16 kilo to uger efter fravænning.
Forsøget illustrerer en mælkefodringsstrategi, som både sikrer en høj mælkeoptagelse og tilvækst i de første fire leveuger, og herefter fremmer en tidlig vomudvikling og høj kraftfoderoptagelse frem mod og efter fravænning.
Kalvens energibehov før fravænning
Kalve, som har fri adgang til mælk, optager typisk 20 pct. af kropsvægten. Det vil sige 9 -10 liter sødmælk til en kalv på 45 – 50 kilo. I forhold til dette har det i Canada og USA været normalt at fodre kalvene på 10 pct. af kropsvægten for at fremme deres kraftfoderoptagelse og en hurtig udvikling til drøvtygger.
Gennem det sidste årti har flere studier undersøgt effekten af højere mælkemængde på kalvenes tilvækst. Kalve, der er fodret på en høj mælkemængde, kan fordoble deres næringsstofoptag sammenlignet med kalve på moderat mælkemængde. Det højere næringsstofoptag betyder, at kalvene får en tilvækst på ca. 1000 g/dag, mens kalve på moderat mælkemængde typisk kun vokser ca. 450 g/dag i mælkefodringsperioden.
En kalv, der vejer 45 kg, har brug for 2,6 kg sødmælk alene til vedligehold. Det er samtidig vigtigt at huske på, at mælkeerstatning indeholder mindre energi end sødmælk, og det er derfor nødvendigt at tildele en større mængde mælkeerstatning for, at kalven får samme energimængde. Yderligere påvirker temperaturen kalvenes behov til vedligehold, og når temperaturen i kalvens omgivelser falder til under frysepunktet, bør kalvene have 1 liter mælk ekstra om dagen.
Kalve op til 2 måneder, der optager 4 liter mælk/dag, er ikke stand til at optage nok tørfoder til at matche det næringsstofoptag som kalve, der fodres med sødmælk ad libitum, har. Derfor kan de ikke opfylde deres ernæringsmæssige behov for energi til vækst og udvikling, selvom disse kalve typisk æder dobbelt så meget tørfoder.
Mere diarré hos kalve på højt mælkeniveau?
Nogle undersøgelser finder en højere forekomsten af diarré hos kalve fodret på en høj mælkemængde sammenlignet med kalve tildelt en begrænset mælkemængde, mens andre undersøgelser ingen forskel finder.
Denne uoverensstemmelse i resultaterne kan tilskrives variation i råmælkstildeling, mængde og kvalitet i mælkefodringen.
De canadiske forfattere konkluderer, at en høj forekomst af diarré er mere relateret til dårlig management (temperatur), hygiejne samt opstaldningsforhold end til mælkemængden.
Samtidig er ernæring en kritisk faktor for immunforsvaret, og sammenfattende skyldes en bedre sundhed hos kalve fordret på høj mælkemængde sandsynligvis en øget tilførsel af næringsstoffer snarere end nogen specifik ændring i immunsystemet.
Tabel 2 sammenfatter udslag fra en række forsøg, hvor spædkalve har fået varierende mælkemængder.