Oprettet: 08-07-2010

Inseminering betaler sig – både på kort og langt sigt

Nogle vælger at bruge foldtyr for at spare penge. Men på lang sigt giver inseminering 45.000 kroner mere om året.

Artikel fra Magasinet Kvæg nr. 7 - 2010

I krisetider er det vigtigt, at vurdere alle udgifterne på bedriften meget nøje. I den forbindelse er det nærliggende, at overveje hvad man egentlig får ud af sine udgifter til avl, og om man eventuelt kan spare på den konto.

I de fleste tilfælde vil det ikke være aktuelt at skifte inseminering af køerne ud med en foldtyr, selvom reproduktionen i besætningen ikke hører til blandt de bedste. Nogle vælger dog at lukke foldtyren ind til kvierne i et forsøg på at spare penge. Spørgsmålet er, om man i den sidste ende sparer penge ved denne løsning.

Vi har regnet på, hvad det betyder økonomisk, at skifte inseminering ud med en foldtyr hos kvierne i en gennemsnitlig besætning med 150 køer. Se faktaboks for flere forudsætninger. 

Det er lidt dyrere at inseminere
Hvis man udskifter inseminering med en foldtyr hos kvierne, sparer man penge til sæd, inseminør og egne timer til brunstobservation. Til gengæld får man ekstra omkostninger til indkøb og fodring af en foldtyr. Netto kan man spare ca. 25.000 kroner om året ved at udskifte inseminøren med foldtyren, og det vil derfor kun have en meget lille effekt på bedriftens samlede likviditet på kort sigt.

Inseminering giver 45.000 mere årligt på bundlinjen på længere sigt
Hvis man vælger at skifte inseminering ud med foldtyr hos kvierne, vil den umiddelbare besparelse på 25.000 blive mere end ”spist op” allerede i første generation af fødte kalve. Det skyldes, at kalvene efter en foldtyr har et ringere avlsmæssigt niveau end kalvene efter insemineringstyre.

Effekten af et lavere avlsmæssigt niveau hos foldtyren vil stabiliseres, hvis man anvender foldtyr i flere generationer. Inseminering giver således 45.000 kroner mere om året på længere sigt.

Selv hvis man er meget dygtig til at købe foldtyr, og kan købe en tyr, som avlsmæssigt er på højde med de ungtyre som kvægavlsforeningen indkøber, taber man penge ved at bruge en foldtyr. Det skyldes, at man går glip af at kunne anvende afprøvede brugstyre, som har et endnu højere avlsmæssigt niveau end ungtyrene.

Hvis man er mindre heldig med køb af foldtyr, kan det have meget store negative konsekvenser. Foldtyre har lave sikkerheder på avlsværditallene, hvilket betyder, at de avlsmæssigt kan være meget ringere end forventet. Det kan give sig udslag i eksempelvis mange dødfødte kalve og totalt set et ringere økonomisk resultat.

Foldtyr til kvierne er dermed en økonomisk dårlig løsning både på kort og langt sigt. Lukkes foldtyren også ind til køerne, bør man overveje det endnu engang, da de økonomiske konsekvenser er endnu større. Inseminering af køer og kvier i forhold til anvendelse af foldtyr til alle hundyr giver således et merudbytte på ca. 100.000 kroner årligt.

Hjælp til bedre reproduktion
Årsagen til at skifte inseminering ud med en foldtyr er ofte begrundet i dårlig reproduktion. Her er der dog hjælp at hente! Dansk Kvæg har udviklet konceptet ”Repromanagement – sund fornuft”, som kan hjælpe dig med at forbedre reproduktionen i besætningen – se www.landbrugsinfo.dk → Kvæg → Reproduktion.

Man kan yderligere hente hjælp ved at anvende en aktivitetsmåler. Eksempelvis har analyser af aktivitetsmåleren Heatime vist meget lovende resultater.

 

   
      Forudsætninger:

  • Udskiftningsprocenten er 40
  • Arbejdsløn er 250 kroner/time
  • Indkøbsprisen for en foldtyr er 12.000 kroner
  • Insemineringstyrene er gennemsnitlig ca. 18 NTM enheder bedre end foldtyren
  • Insemineringspriser er fra 1. januar 2010
  • 150 årskøer
Sidst bekræftet: 28-07-2017 Oprettet: 08-07-2010 Revideret: 08-07-2010

Forfatter

Kvæg
Afdelingsleder

Anders Fogh

Afkomsinspektører


Torben Nørremark

Kvæg


Af samme forfatter

Anvendelsen af kønssorteret sæd i Danmark - februar 2020
Statistik over anvendelsen af kønssorteret sæd (KSS) og opnåede drægtighedsresultater - februar 2020.
13.02.20
Årsstatistik Avl - 2018/19
33. udgave af ”Årsstatistikken, Avl” med beskrivelse af avlsmæssige analyser, indsamlet og beregnet for kvægavlsforeningsej...
09.01.20
INTERBULL breeding values calculated december 2019
Engelsk informationsbrev vedr. INTERBULL avlsværdital beregnet pr. 3. december 2019
10.12.19
Avlsværdital for ydelse fra udenlandsk information - december 2019
INTERBULL har i december 2019 omregnet avlsværdital for ydelse for tyre i en række lande. På dette grundlag er beregnet a- ...
09.12.19
Gå ikke på kompromis med genetikken, når du bruger pollede tyre
Brug kun pollede tyre hvis de har samme NTM som de tyre du alternativt ville have valgt. Når du bruger pollede tyre, skal d...
08.11.19