Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 20-02-2020

  

Oprettet: 22-02-2019

Der er penge i høj reproduktionseffektivitet

En forbedring af dækningsbidraget pr. årsko på op til 500 kr., som en langtidseffekt, er realistisk for mange besætninger. Kender du dit og køernes potentiale?

Der er stadig et stort økonomisk potentiale i at forbedre reproduktionseffektiviteten i malkekvægsbesætninger.

Reproduktionseffektiviteten i en besætning dækker både koens biologiske egenskaber og mælkeproducentens managementmæssige evner (insemineringsprocent x drægtighedsprocent).

Reproduktionseffektiviteten udgør et vigtigt mål for den enkelte besætning, fordi nøgletallet –

  • specifikt fortæller noget om reproduktionsegenskaberne
  • ikke samtidig bliver påvirket af andre faktorer
  • påvirker dækningsbidraget i besætningen

Den økonomiske betydning af reproduktionseffektivitet på dækningsbidraget pr. årsko, er undersøgt ved hjælp af SimHerd, for en modelbesætning på 200 årskøer og 11.000 kg EKM, under gældende prisforudsætninger i 2019 (figur). Resultaterne er opgjort som langtidseffekter, dvs. at i de første år vil resultaterne være mindre i praksis.

Stor variation

Variationsbredden i inseminerings- og drægtighedsprocent er stor. Den bedste fjerdedel af konventionelle besætninger med stor race har en insemineringsprocent på mindst 52 og en drægtighedsprocent på mindst 46.

Denne gruppe af besætninger, er naturligvis ikke fuldstændig sammenlignelig med modelbesætningen, som ligger bag graferne i figur 1, men det kan stadig bruges som et diskussionsgrundlag og til motivation.

Potentialet er tydeligt, hvis en besætning forbedrer insemineringsprocenten fra 30 til 60 og dækningsbidraget pr. årsko forbedres med cirka 450 kr. Eller hvis man hæver drægtighedsprocenten fra 35 til 45, og kan hente knap 300 kr. i dækningsbidrag pr. årsko. Og disse forbedringer er ikke uopnåelige eller urealistiske! Men det kræver, at du og dine rådgivere går sammen om fejlfindingen, for at afdække:

  • om det er køerne der ikke viser brunst, eller det er jer der ikke opdager brunsterne
  • om det er insemineringerne, der mislykkes eller drægtigheden, der mistes

Husk, at du kan bruge Kap. 5 Udpeg punkter til handlingsplan i materialet ReproManagement – sund fornuft på landbrugsinfo.dk, som hjælp til fejlfinding.

 

Fig 1. Dækningsbidraget ved stigende insemineringsprocent i modelbesætningen for en drægtighedspct. på 35, 40 og 60. Kilde: Ettema, J. 2019, SIMHERD A/S

Forudsætninger

Udsætningspct. 32, Kønssorteret sæd på 50 % af kvierne, Kønssorteret sæd på 10 % af køerne, Kødkvægsæd på 35 % af køerne

Priser

Mælk 2,5 kr., Kvier 10.500 kr., Inseminering 160 kr., Opdrætsomk. pr. dag 8,4 kr., Slagtindt. pr. kg levende vægt 8,5 kr., (jf. NAV)

 

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 4, 2019

 

Sidst bekræftet: 22-02-2019 Oprettet: 22-02-2019 Revideret: 22-02-2019

Forfatter

HusdyrInnovation
Søs Ancker

Af samme forfatter

Fravænning af kalve baseret på kraftfoderoptagelse
Fravæn kalvene, når de æder mindst 1,5 kg starterblanding om dagen og gerne har fordoblet deres fødselsvægt ved 56 dage.
17.10.19
Hold kalven varm så energien går til tilvækst
Jo koldere det er, jo mere energi skal kalven bruge på at holde varmen. Kompenser med mere mælk og brug evt. kalvedækkener,...
16.10.19
Strø dig til mindre lungebetændelse
Kalve med rigeligt strøelse har markant lavere risiko for at få luftvejslidelser.
14.10.19
Minimal bakteriemængde i råmælken forbedrer kalvens immunstatus
Bakterier i råmælken reducerer kalvens optagelse af antistoffer. Varmebehandling af råmælken kan være en del af løsningen, ...
03.10.19
Giv kalven råmælk hurtigst muligt efter fødslen
Allerede fire timer efter fødslen er kalvens evne til at optage antistoffer fra råmælken nedsat markant – og et døgn efter ...
01.10.19