Feedback Form

  

Oprettet: 31-05-2019

Får du for lidt for dine kødkrydskalve?

Nu kan du trække en liste i DMS, som viser, hvad du kan forvente at få i merbetaling for dine kødkrydskalve. Det hjælper dig til at få den rigtige afregningspris.

Hvis dine kalve bliver afregnet efter afregningsmodulet i DMS, er du sikret en fair og gennemsigtig pris. Alle kalve får beregnet en individuel pris, som tager hensyn til kalvens køn, racekombination og vægt, morens vækstindeks og kødkvægtyrens genetik. Der er også en ekstra gevinst ved at bruge afprøvede tyre fremfor uafprøvede tyre.

Kødkvægtyrens genetik udregnes ved brug af X-kalv-indekset. I det indgår avlsværditallet for nettotilvækst og slagteform. Jo højere X-kalv-indeks, jo bedre slagteresultater og dermed afregningspris.

Hvis din slagtekalveproducent eller handelsmand ikke anvender afregningsmodulet, har du mulighed for at bruge listen ”Kalve til salg”. Listen findes i DMS under Dagligt Overblik. For at se den potentielle afregningspris kan de parametre, der indgår i afregningsmodulet for slagtekalve, tilvælges under ‘Kriterier og Kolonner’:

  • Muligt kødkvægstillæg viser den merværdi du kan forvente at få for kalven, hvis aftageren benytter sig af afregningsmodulet med en 50/50 fordeling af kødkvægstillægget.
  • Far X-kalv-indeks viser værdien at den enkelte kødkvægstyr.

Denne information kan bruges til at forhandle med din slagtekalveaftager, hvis han ikke bruger afregningsmodulet. Hvis du får et fast tillæg for dine kalve, kan du risikere at få for lidt for dine spædekalve. Listen ‘Kalve til salg’ gør det muligt at se, hvilken pris du ville få, hvis du blev afregnet efter afregningsmodulet i DMS. Kødkvægstillægget er som udgangspunkt delt 50/50 mellem dig og slagtekalveproducenten/handelsmand, men dette er til forhandling. Synes du, at det er mere rimeligt at du får 100 % af kødkvægstillægget, så stil krav om det til din aftager.

Gennemsnit for kødkvægstillæg ved 50/50 fordeling

Køn Racekombination Kødkvægstillæg
    Afprøvet tyr:
Tyr KØD x Storrace 625 kr.
Kvie KØD x Storrace 250 kr.
    Uafprøvet tyr:
Tyr KØD x Storrace 530 kr.
Kvie KØD x Storrace 165 kr.

Skærmklip fra DMS

 

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 11, 2019

Sidst bekræftet: 31-05-2019 Oprettet: 31-05-2019 Revideret: 31-05-2019

Forfatter

HusdyrInnovation
Konsulent

Ruth Bønløkke Davis

HusdyrInnovation, Avlsværdivurdering, kvæg


Af samme forfatter

Genomisk test giver flere muligheder i insemineringsplanen
Det er nu muligt at udlede resultater for arvelige sygdomme fra en genomisk test. Det gør det endnu lettere at undgå arveli...
19.04.19
Nyt om monogene egenskaber
Med den stigende anvendelse af genomisk test til både tyre og køer, er det nu muligt at udlede resultater for mange monogen...
14.03.19
Produktionsresultater to-kryds
Vi kan nu vise, hvordan forskellige krydsningskombinationer klarer sig under danske produktionsforhold over flere laktation...
05.03.19
Tre-krydskøer klarer sig godt under danske produktionsforhold
Flere udenlandske artikler har vist, at tre-krydskøer opnår rigtig gode produktionsresultater. Det kan vi nu også vise unde...
05.03.19
Hvad er nyt i X-indekset?
De mest væsentlige forbedringer i det nye X-indeks vil blive beskrevet i denne artikel.
08.02.19