Feedback Form

  

Oprettet: 04-10-2019

Tesco forlanger parvis opstaldning af kalve

Den seneste forskning om opstaldning af kalve har fået supermarkedskæden Tesco til at forlange par- eller gruppevis opstaldning af mælkeleverandørernes kalve.


Tesco er den største detailkæde i Storbritannien

Den internationale supermarkedskæde Tesco med hovedsæde i Storbritannien besluttede for nylig kun at acceptere mælk og mejeriprodukter fra bedrifter, som opstalder deres kalve i grupper eller som minimum parvis. Det skriver fagmagasinet Farmers Weekly. Tesco er den største detailkæde i Storbritannien, hvor den sidder på en tredjedel af dagligvaremarkedet. Som begrundelse for beslutningen henviser
Tesco til den seneste forskning på området:

  • Opstaldning af kalve parvis opfylder kalvenes behov for social kontakt og hjælper dem med at udvikle deres kognitive evner – de får let ved at lære nyt og bliver bedre til at vænne sig til nye forhold.
  • Tidlig parvis opstaldning af kalvene reducerer stress, uden at det går ud over sundhed eller produktion.
  • Kalve, som opstaldes i grupper, har en højere tilvækst på grund af øget tørstofindtag sammenlignet med kalve, som opstaldes enkeltvis.

Tescos beslutning har, ifølge Farmers Weekly, fået blandede modtagelser hos landmændene og kvægdyrlæger. Bekymringerne går bl.a. på, at der kan være større smittespredning, når kalvene går sammen de første uger efter fødsel.

SEGES vil forske

I Danmark må kalve opstaldes enkeltvis, indtil de er otte uger gamle. I den økologiske produktion skal kalvene dog opstaldes sammen med andre kalve allerede efter syv dage. Kalve opstaldet i enkeltbokse skal dog altid kunne se og røre andre kalve.

Hos SEGES ønsker man at blive klogere på fordele og ulemper ved fællesopstaldning af kalve tidligt efter fødslen. De udenlandske undersøgelser, der har vist gode effekter for tilvækst og velfærd, har oftest sammenlignet fællesopstaldede kalve med enkeltopstaldede kalve, der ikke kunne se eller røre andre kalve.

Derfor har SEGES, i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse, lavet en ansøgning om forskningsmidler til at undersøge, hvordan parvis opstaldning påvirker kalvenes velfærd, sundhed og produktion sammenlignet med enkeltopstaldning, hvor de kan se og røre hinanden.

Håbet er, ifølge dyrlæge Peter Raundal, SEGES, at finde måder at opstalde kalve på, der både giver positive gevinster for velfærd og produktion, men ikke giver anledning til mere sygdom på grund af større smittespredning.

”Det vil give nyttig viden til den danske kvæglandmand, der producerer til et fødevaremarked, hvor velfærd i stigende grad kan blive en konkurrenceparameter,” forklarer Peter Raundal.

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 18, 2019 

Sidst bekræftet: 04-10-2019 Oprettet: 04-10-2019 Revideret: 04-10-2019

Forfatter

Marketing og Fagkommunikation
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Marketing & Fagkommunikation, Fagkommunikation


Af samme forfatter

Nu ved jeg at køer har en megalang tunge
At køer selv går ind i en stor maskine og bliver malket var nyt for københavnerpigerne Nanna og Silja, der i forbindelse me...
04.10.19
Kvægnyt nr. 18 - 2019
Nu ved jeg køerne har megalange tunger; Driv forretning som Mærsk; Høj kodødelighed i sommeren 2019 ......
04.10.19
Et, to og tre hjerter til okse-, kalvekød og mejeriprodukter
Dyrevelfærdsmærket udvides til også at omfatte okse- kalvekød og mejeriprodukter. Ordningen forventes at træde i kraft 1. j...
20.09.19
Kvægnyt nr. 17 - 2019
Her taler vi allesammen dansk; Vand giver liv til naturen og bedriften; m.m.
20.09.19
Kvægnyt nr. 16 - 2019
Fokus på medarbejdernes trivsel giver pote; Udsigt til majshøst fra midt i september; Tjek nu for drægtighed før I sender ...
06.09.19