Feedback Form

  

Oprettet: 09-03-2018

Kvægkongres: Gruppeopdeling af køer giver effektiv malkning

Amerikanske Lloyd Holterman malker 1.008 køer i en 2x12 malkestald. Det lader sig kun gøre med skarp gruppeopdeling efter bl.a. malkeflow.


De 12 grupper er tydeligt markeret med tal.

Det lyder som en umulighed: 1.008 køer og en 2x12 malkestald. Ikke desto mindre er det det, som mælkeproducent Lloyd Holterman praktiserer på sin bedrift Rosy Lane i Wisconsin. Udover at der malkes 24/7, lader det sig gøre ved gruppeopdeling, som bl.a. sikrer en meget effektiv malkning. Lloyd Holterman har et klart mål med sin gruppeopdeling: Efter næringsbehov, så koen får det, den skal – effektivitet på foderblanderen og effektiv malkning. Overordnet kan man sige, at Lloyd Holtermans mantra er ’Keep similar cows together’. Det gør han ved at inddele køerne i grupper efter laktationsnr. (1. kalvs køer og øvrige), dage efter kælvning (nykælver, tidlig laktation og senlaktation) og endelig malkeflow. I forhold til malkeflow inddeles køerne efter: < 4 minutter, 4-7 minutter, > 7 minutter (sidste = alle langsomme køer i samme gruppe). For som Lloyd Holtermann udtrykte det:

”Hvis bare én langsomt malkende ko blandes med de øvrige, kan den ’screw up the whole milking routine’ (ødelægge hele malkerutinen). Den gennemsnitlige malkehastighed pr. ko er 5,2 minutter.

Skarp træning af malkere

Samtidig lægger Lloyd Holterman meget stor vægt på træning af både erfarne og nye malkere. I løbet af en uge gennemgår en ny malker et intensivt træningsprogram og skriver til sidst under på, at han mestrer en række opgaver – bl.a. at han kan malke seks køer med mindre end to minutters forsinkelse. Træningen indebærer både teoretisk og praktisk undervisning, og der inddrages bl.a. video og gennemgang af SOPs. Når den nye malker får lov at starte i malkestalden, er det med en professionel malker på hver side. Den ansvarlige for træningen, Jordan, er en af de fire medejere. Når malkeren er i gang, vil Jordan jævnligt drøfte den nye malkers fremskridt med det erfarne personale. Det samlede malkepersonale genoptrænes jævnligt og sendes løbende på kurser.

Fakta om Rosy Lane

  • 1.040 køer
  • 1.020 ha (de 400 i pasningsaftale)
  • 20 fuldtidsansatte
  • 13.541 kg EKM leveret
  • 582.162 liter mælk solgt pr. medarbejder (inkl. de fire partnere)
  • 140.000 i celletal i leveret mælk
  • 0 % ketose, 0 % mælkefeber,
  • 0,63 pct. løbedrejning.

Sidst bekræftet: 09-03-2018 Oprettet: 09-03-2018 Revideret: 09-03-2018

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Marketing & Fagkommunikation, Events og Fagkommunikation


Af samme forfatter

KvægNyt nr. 12 - 2018
Læs bl.a. om: Fosforfælden i afgasset gylle; Om få år kan vi lave superkalve; Giv malkestalden lidt kærlighed
15.06.18
Giv malkestalden lidt kærlighed
God yversundhed kræver bl.a. en tiptop malkestald. Men mange steder er den trist, slidt og mørk. Det kan ordnes med god org...
15.06.18
Luk stalddøren op i ferieperioden
En rundtur på gården og en snak med landmanden er det, der skaber størst forståelse for vores produktion. På Lemvigegnen åb...
15.06.18
Mælkekvalitetsrådgivernes råd i sommervarmen
Hver dag kører SEGES’ kvalitetsrådgivere rundt til mælkeproducenter og tager hånd om problemer og udfordringer med mælkekva...
11.06.18
Film – God pasning og fodring af slagtekalvene
Ny film fra SEGES viser best practice for pasning og fodring af slagtekalve fra indsættelse til slagt.
06.06.18