Undersøgelse af løbesår hos slagtekøer

Løbesår findes i varierende grader (tabel 1). I de alvorlige tilfælde vil der være perforation af løbevæggen med udsivning af løbeindhold til bughulen, hvilket medfører en lokal eller omfattende bughindebetændelse. Disse tilfælde er meget smertevoldende for koen og vil oftest medføre hendes død. De mere lavgradige tilfælde benævnes Type I og er ikke penetrerende. Ved Type I løbesår er der varierende grader af forandringer i løbeslimhinden - fra små overfladiske sår til dybere sår med blødning. Af og til ses også mere kroniske tilfælde med arvæv i slimhinden (figur 1).

Årsagen til løbesår hos kvæg kendes ikke præcist men muligvis spiller stres en rolle. Løbeslimhinden er dækket at et lag slim, der beskyttet slimhinden mod ætsninger fra det meget sure løbeindhold, hvor pH ligger på 2-3. Stress får binyrerne til at producere og udskille mere binyrebarkhormon, der hæmmer produktionen af det beskyttende lag slim. Dermed bliver løbeslimhinden mindre beskyttet og der kan opstå syreætsninger.

Tabel 1. Klassifikation af løbesår hos kvæg. Modificeret fra Smith m. fl. (1983) og Braun m. fl. (1991)

Forekomst af løbesår hos malkekøer

Der er kun få tidligere studier, der beskriver forekomsten af Type I løbesår og alle er baseret på slagteriundersøgelser. Forekomsten af Type I løbesår angives mellem 20,5 % (Braun m. fl., 1991) og mere end 50 % (Hund m. fl., 2016). En dansk undersøgelse fra 2016, foretaget på 776 slagtekøer, viste overraskende, at 90 % af køerne havde mindst én Type I læsion, mens der blev fundet tre læsioner i halvdelen af køerne (Munch m. fl., upubliceret). I denne undersøgelse dominerede Type 1a læsionerne, der udgjorde ca. 39 % af alle løbesår. Type Ib, c og d, udgjorde hhv. 22, 32 og 4 % af læsionerne. Type Ib og c blev vurderet til at være mere belastende for koen end type Ia og d. For Type Ib og c var der ingen sammenhæng mellem forekomsten og køernes laktationsnummer eller laktationsstadie ved slagtning.

De må antages, at der er stor usikkerhed omkring rapporterede forekomster af de mere alvorlige type II til IV. Her er sygdomsforløbet oftest meget alvorligt, og dødeligheden er op mod de 100 % (Smith m. fl., 1983). Derfor er opgørelserne oftest baseret på obduktion af døde køer eller som opgørelser over indsendte køer til universitetsstordyrshospitaler, hvor den kliniske diagnose har kunnet verificeres enten via kirurgisk undersøgelse eller ved obduktion. Køerne i sådanne undersøgelser vil ofte være udvalgt af forskellige årsager, og kan derfor ikke anses for at være repræsentative for den normale malkekvægspopulation. Palmer og Whitlock (1983) rapporterede en forekomst på 1,1 % af perforerende løbesår på køer, indbragt på et stordyrshospital, mens den danske undersøgelse fra 2016 fandt Type II læsioner hos en enkelt ko ud af 776 køer.

Begrænset mulighed for diagnosticering af løbesår

Diagnosticering af løbesår hos de levende kreaturer er vanskelig. Traditionelt har der været anvendt forskellige tests, der kan undersøge for blod i gødningen. I den danske undersøgelse fra 2016 blev testen Hemo-Fec® undersøgt for dens evne til at påvise Type I løbesår. Testen viste negativt resultat i 56 ud af 70 køer uden løbesår. Dvs. testens specificitet var 80 pct. Hemo-Fec® havde et positivt resultat i 100 ud af 663 køer med løbesår, dvs. sensitiviteten var nede på 15 pct. Der var således ingen diagnostisk værdi af Hemo-Fec® testen. I samme undersøgelse blev Hemo-Fec® undersøgt for dens evne til at detektere blod, tilsat gødningen i en fortyndingsrække. Her kunne testen påvise 2 mg blod pr. kg gødning med sensitivitet og specificitet på 100 %. Samlet set indikerede det, at koncentrationen af blod i gødningen fra Type I læsionerne kunne have været for lave til at Hemo-Fec® kunne anvendes som diagnostisk test til at påvise løbesårene.

Som noget nyt er ultralydsscanning af løbevæggen blevet undersøgt som diagnostisk værktøj i et veterinært speciale (Lundberg og Johansen, 2016). Konklusionen var, at det ved ultralydsscanning var muligt at se variationer i tykkelsen af løbevæggen, og at det kunne korrespondere med lavgradige løbesår. Det var dog ikke muligt at fastlægge et normalområde for tykkelse af løbevæggen. Derfor skal metoden videreudvikles, før den får diagnostisk værdi.

Betydning af Type 1 undersøges i et nyt forskningsprojekt

På grund af den overraskende høje forekomst af Type 1 løbesår hos danske slagtekøer blev der i 2017 igangsat et projekt, der skal undersøge hvad det betyder for en malkeko at have et Type 1 løbesår. Projektet, der gennemføres af Købenavns Universitet i samarbejde med Aarhus Universitet og SEGES, afsluttes i 2018 og skal undersøge hvordan løbesår har påvirket koens produktion og velfærd Da der endnu ikke foreligger metoder til med sikkerhed at diagnosticere løbesår hos levende kreaturer, vil projektet baserer sig på undersøgelser af løber på slagtekøer.

Løbersårs påvirkning af koens produktion bliver undersøgt ved at analysere ydelses-, reproduktions- og slagtedata. Da andelen af køer uden løbesår forventes at være lav jf. undersøgelsen fra 2016, vil der undersøges yderlige ca. 1.000 løber fra slagtekøer. Mulige forskelle i produktionsresultater mellem køer uden løbersår og køer med løbesår, opdelt i de forskellige undertyper, vil blive analyseret. Da ydelse, reproduktion og slagteparametre (fx slagtevægt og klassificering) er afhængige af en lang række faktorer, vil generelle produktionsdata i oprindelsesbesætningerne også blive inddraget i analysen.

Det vil også blive undersøgt, i hvor høj grad smerte eller ubehag er forbundet med Type I løbesår. Det er en stor udfordring at undersøge sammenhænge mellem løbesår og smerte hos køer, da både smertemåling og diagnosticering hos levende køer er meget vanskelig. Derfor vil mulige sammenhænge mellem løbesår og smerte bl.a. undersøges ved at indhente viden fra andre dyrearter, hvor varierende sammenhængen mellem grader af mavesår og smerte er beskrevet. En nærmere undersøgelse af 10 løbesår af hver undertype hos slagtekøer, hvor sårene beskrives med hensyn til udbredelse, dybde og varighed, vil så blive sammenholdt med viden fra andre dyrearter for at anslå graden af smerte og ubehag for køer med løbesår.

Dermed vil projektet bidrage med ny og relevant viden om forekomst og betydning af Type I løbesår hos malkekøer. Viser det sig, at løbesår har en betydelig negativ påvirkning af køerne, vil næste skridt være at identificere mulige årsagsfaktorer, så der kan sættes målrettet ind for at reducere forekomsten af løbesår.

Referencer:

Braun, U., Eicher, R. og Ehrensperger, F. (1991) Type 1 Abomasal ulcers in dairy cattle. Journal of Veterinary Medicine. A 38: 357-366.

Hund, A., Beer, T. og Wittek, T. (2016). Abomasal ulcers in slaughtered cattle in Austria. Tieraerztliche praxis ausgabe grosstiere nutztiere, 44: 279-285.

Palmer, J.E. og Whitlock, R.H. (1983). Bleeding abomasal ulcers in adult dairy cattle. Journal of the American Veterinary Medical Association.183: 448–451.

Smith, D.F., Munson, L. og Erb, H.N. (1983). Abomasal ulcer disease in adult dairy cattle. Cornell Vet, 73: 213–224.

Lundberg, M. og Johansen, K. (2016). New diagnostic approach to low-grade abomasal ulcers in cattle. Veterinært Speciale, Københavns Universitet