Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 10-01-2020

  

Oprettet: 11-01-2019

Nyt digitalt kursus: Værd at vide om klovbehandling

Tag et gratis digitalt kursus og bliv klædt bedre på til at behandle klovlidelser.

I det digitale kursus ’Værd at vide om klovbehandling’ lærer du at behandle de vigtigste klovlidelser, nemlig digital dermatitis, sålesår og byld i den hvide linje, korrekt. Kurset indeholder små filmklip, der viser, hvordan du laver en korrekt forbinding af de tre klovlidelser. Og via små animationer og fotos får du gode fif til, hvad man skal huske, når man behandler klovlidelser.

Bag kurset står dyrlæge Peter Raundal, SEGES. Han ser kurset som en oplagt mulighed for at få pudset teknikkerne af og undgå de almindeligste faldgruber. Men han understreger, at man også skal vide, hvornår en ko skal overlades til professionelle.

”Behandling af komplicerede tilfælde kræver større indsigt i klovens anatomi og i sygdomslære og mere praktisk erfaring, end der kan opnås i dette kursus. Derfor skal behandling af komplicerede tilfælde overlades til en klovbeskærer eller dyrlæge,” siger Peter Raundal.

Se det igen og igen

Hele kurset varer ca. 20 minutter, og vi anbefaler, at du ser den i ro og mag. Når du efterfølgende står i stalden og bliver i tvivl om, hvordan forbindingen skal lægges, har du mulighed for at gå direkte til de enkelte afsnit.

Find kurset på landbrugsinfo.dk/digitalekurser

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 1, 2019

 

Sidst bekræftet: 11-01-2019 Oprettet: 11-01-2019 Revideret: 11-01-2019

Forfatter

HusdyrInnovation
Kommunikationskonsulent

Lone Sylvest Søgaard

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kvægnyt nr. 7 - 2020
Fokus på grovfoderprisen blev kickstartet i gårdrådet; Etabler det bedste såbed til majs; Korrekt kvælstof og startgødning ...
03.04.20
Kvægnyt nr. 6 - 2020
Beskyt din bedrift mod coronavirus; Det skal du overveje, før du gødsker kløvergræs til slet; Det kan blive dyrt at spare p...
20.03.20
Muligheder for digital efteruddannelse
Er du rådgiver med tid til overs pga. aflyste landmandsbesøg? Så er det måske nu, du skal orientere dig i SEGES’ univers fo...
16.03.20
Det står sløjt til med kalvens immunforsvar
I hele 77 pct. af besætningerne i en dansk undersøgelse fra 2019 havde kalvene et lavere indhold af immunglobuliner i blo...
06.03.20
Kvægkongres: Ko og kalv sammen giver glæde og udfordringer
Det er ikke nemt at have ko og kalv sammen, og det koster på bundlinjen. Men det gør Gert Lassen glad, og så håber han på h...
06.03.20