Feedback Form

  

Oprettet: 04-07-2018

Aktuelt til dyrlæger nr. 5 2018

Læs om: Hurtigt overblik over sundhedsstatus og prøveresultater i DMS; Aftenmøde om coli-mastitis; Automatisk ændring af B-streptokok status i DMS; Deltag på Fodringsdagen 2018 og faktorer der påvirker chancen for drægtighed hos den højtydende ko

 
Indhold:

 

Hurtigt overblik over sundhedsstatus og prøveresultater i DMS

Har du overblik over besætningens sidste tankmælksresultater og andre prøvesvar? I DMS Dyreregistrering får du hurtigt overblik under fanen ”Bedriftsoverblik”.

Bedriftsoverblik i DMS samler alle informationer om bedriften, og et klik på ikonerne giver uddybende informationer.

Klik fx på sundhedsstatus (symbolet ) og se både tankmælksresultater og resultater for enkeltdyr.

  • Klik på fanen ‘Tankmælk’
    Vælg sygdom
    Se resultater for bl.a. salmonella, mycoplasma og B-streptokokker.
  • Klik på fanen ‘Enkeltdyr’
    Vælg sygdom
    Se resultater for fx PCR prøver eller mælkeprøvesvar fra bakteriologiske dyrkninger.


Klik på billed for at se det større

/Kirstine Svenningsen, SEGES

 

Invitation til aftenmøde om coli-mastitis

I tilslutning til igangværende projektarbejde vil vi gerne invitere til et møde med fokus på coli-mastitis.

Mødet afholdes :

Torsdag d. 23. august fra 19.30 til ca. 21.30
på Hovborg Kro Holmeåvej 2, 6682 Hovborg


Aftenens program byder bl.a. på indlæg ved:

 
professor Volker Krömker fra veterinærhøjskolen i Hannover postdoc Lærke Boye Astrup fra DTU Veterinærinstituttet Jehan Ettema, SimHerd

En række faglige indlæg vil berøre bl.a. diagnostik, prævalensforhold, sandsengebåses mikrobiom, vaccinationsstrategier og sundhedsøkonomi.

Benyt lejligheden til at få opdateret din faglige viden.

Deltagelse i mødet er gratis.

Tilmelding foretages pr. mail eller sms til undertegnede senes 17. august.

Mødet afholdes som en del af projektet Velfungerende vaccinationsstrategier, der er finansieret af L&F Kvægs bestyrelse.

/Henrik Læssøe Martin, hlm@seges.dk, mobil 40 24 26 81

Automatisk ændring af B-streptokok status i DMS

I forlængelse af Fødevarestyrelsens ændring af vejledningen for bekendtgørelse om B-streptokokker (nr. 225 af 17. marts 2005), er der nu implementeret følgende i DMS Dyreregistrering:

  • Besætninger med B-streptokok fri status bliver registreret som smittede, hvis der indsættes dyr fra B-streptokok smittede besætninger 

Besætningen skal herefter testes fri jf. vejledningen for igen at opnå B-streptokok fri status. Frikendelse kræver fire frie tankmælksprøver (Ct-værdi 40) udtaget med intervaller på 30-45 dage.

Spørgsmål vedr. ændringer af status og procedure for udtagelse af tankprøver m.h.p. frikendelse henvendes til Lene Trier, ltr@seges.dk.

Spørgsmål vedr. goldprøver skal rettes til Eurofins på 23 29 84 60.

Find vejledningen til bekendtgørelsen her

/Michael Farre, SEGES

Deltag på Fodringsdagen 2018

På Fodringsdagen d. 11. september præsenterer vi en bred vifte af indlæg inden for fodring af malkekøer, der relaterer til både ernæring, proteinvurdering, sundhed, goldkøer, teknik, non-GM-fodring og grovfoder.

Vi får bl.a. besøg af den canadiske forsker, Helene Lapierre, der står i spidsen for det team, som er ved at lægge sidste hånd på de nye amerikanske anbefalinger for aminosyrer til malkekøer. Hun har sammenlignet forskellige fodervurderingssystemer på proteinsiden, herunder NorFor, CNCPS (USA) og Systali (Frankrig).

Se det spændende program og tilmeld dig her

/Kirstine Svenningsen, SEGES

Faktorer der påvirker chancen for drægtighed hos den højtydende ko

Manglende drægtighed er en af de hyppigste årsager til, at en ko bliver sat tidligere ud end planlagt. Det er dermed en væsentlig årsag til, at holdbarheden blandt malkekøer ikke er så høj, som den kunne være. Hvordan kan køerne i nogle besætninger opnå en høj drægtighedsprocent samtidig med en høj mælkeproduktion? Denne artikel samler den nyeste viden fra litteraturen om drægtighedschancen hos højtydende køer.

Ingen simpel sammenhæng mellem høj ydelse og drægtighedschancen

Man kan ikke sige, at højtydende køer eller højtydende besætninger generelt har en større negativ energibalance, større vægttab, lavere huld og dermed også en ringere drægtighedschance. Mange studier viser, at højtydende køer har en højere tørstofoptagelse, som kompenserer for den højere ydelse, så energibalancen ikke adskiller sig fra de lavtydende køer i tidlig laktation. Forudsætninger for det er, at energikoncentration, næringsstofindhold, fylde og blandekvalitet af foderrationen rent faktisk understøtter ydelsesniveauet i den enkelte besætning, at koen ikke fejler noget der påvirker foderoptagelsen negativt, at belægningsgrad og staldindretning ikke forhindrer en optimal foderoptagelse, og at køernes tidsbudget ikke forhindrer køerne i at æde tilstrækkelige mængder foder.

Hver besætning sin forklaring – eller?

Flere forskellige faktorer har indflydelse på de forskellige processer der er afgørende for, om drægtigheden fastholdes. Nogle af faktorerne er relateret til den enkelte ko, som f.eks. hendes kælvning og eventuelle problemer, i tilslutning hertil. Andre faktorer har betydning for grupper af køer eller besætningen, som helhed. Her kan nævnes f.eks. -

  1. Management af køer i overgangsperioden fra gold til malkende
  2. Sygdomsforekomst
  3. Negativ energibalance
  4. Tvillingefødsler
  5. Genetik
  6. Reproduktionsmanagement

Læs hele artiklen her.

Husk også at finde inspiration til arbejdet med drægtighedspct. i Tjekliste 3 og 4 med tilhørende Faktablade i materialet ReproManagement – sund fornuft.

/Søs Ancker, SEGES

 

Sidst bekræftet: 04-07-2018 Oprettet: 04-07-2018 Revideret: 04-07-2018

Forfatter

HusdyrInnovation
Specialkonsulent

Henrik Læssøe Martin

HusdyrInnovation, Sundhed, velfærd og reproduktion, kvæg


Konsulent

Kirstine Svenningsen

Marketing & Fagkommunikation, Strategisk marketing


Specialkonsulent

Michael Farre

HusdyrInnovation, Sundhed, velfærd og reproduktion, kvæg


Specialkonsulent

Søs Ancker

HusdyrInnovation, Sundhed, velfærd og reproduktion, kvæg


Af samme forfatter

Kælvninger i Danmark
Opgørelser over kælvninger i Danmark fra 1999 og frem
10.09.18
Kælvninger i Danmark
Opgørelser over kælvninger i Danmark fra 1999 og frem
10.09.18
Kælvninger i Danmark
Opgørelser over kælvninger i Danmark fra 1999 og frem
10.09.18
Dødelighed og antibiotikaforbrug - se dine tal på landbrugsindberetning.dk
Det er nemt at følge med i bedriftens medicinforbrug og dødelighed på landbrugsindberetning.dk
07.09.18
Ændret procedure for besætninger med b-streptokokker
Der arbejdes i øjeblikket på nye procedurer for, hvordan besætninger med b-streptokokker bedst hånd-teres. Der er dog aller...
21.08.18