Feedback Form

Lov om hold af malkekvæg 

Oprettet: 01-07-2010
Revideret: 06-09-2016

FAQ omkring loven

Læs de ofte stillede spørgsmål om Lov om hold af malkekvæg.

Hvornår trådte loven i kraft?

Hvad betyder det?

Jeg har allerede en stald, hvad med den?

Hvad sker der, hvis jeg vil forlænge min stald fra 2002?

Hvad sker der, hvis jeg vil forlænge min stald fra 2000?

Hvad med min bindestald?

Skal køerne på græs?

Skal kvierne på græs?

Hvilke ting skulle være på plads juli 2014?

Hvilke ting skulle være på plads juli 2016?

Hvilke ting skal være på plads juli 2021?

Hvilke ting skal være på plads juli 2024? 

Hvilke ting skal være på plads juli 2027? 

Hvilke ting skal være på plads juli 2034?

Vi er i gang med at sanere mod Para TB, skal koen og kalven stadigvæk gå sammen?

Hvornår må jeg ikke bruge min sonde systematisk mere til mælkefodring?

Hvad er forskellen på en sygeplads og en sygeboks?

En sygeplads til ungdyr, er det en dybstrøelseboks eller en sengebås?

Hvem vurderer om det er nødvendigt at en ko skal i en enkeltsygeboks?

Kan jeg komme i klemme ved krydsoverensstemmelser hvis jeg ikke lever op til loven?

Hvem er omfattet af loven?

Hvordan med narresutter?

Er kalvene fra 0-6 måneder en del af lov om hold af malkekvæg?

Hvem skal have adgang til en Ko-børster? og hvor mange?

Eksempel 1: Hvor mange køer skal der være i holdene?

Eksempel 2: Hvor mange køer skal der være i holdene?

Hvilke dyrgruppe skal have foretaget et klov eftersyn?

Hvad er et kloveftersyn?

Hvem må foretage kloveftersynet?

Definitionen på ”at være på græs”?

Fuldspalter og kvier på græs?

Udendørs foderbord?
 

Hvornår trådte loven i kraft?

Loven trådte i kraft 1.juli 2010. Dog var der en generel udsættelse til 1.7.2014 for stalde taget i brug inden 1.7.2010.

 

Hvad betyder det?

For bedrifter, der er etableret efter 1.juli 2010 og taget i brug før 30. juni 2012, tillægges to år til overgangsordningerne for de fysiske krav. Stalde bygget efter 1. juli 2012 skal alle opfylde alt i loven. 

 

Jeg har allerede en stald, hvad med den?

Alle eksisterende bedrifter, er underlagt overgangsordningerne.

 

Hvad sker der, hvis jeg vil forlænge min stald fra 2002?

Stalde, der opfylder Danske anbefalinger 3. udgave 2001, må gerne forlænges med uændret mål. Dette skal dog ske indenfor en 20 års periode, hvor forlængelsen udfases i 2034. 

 

Hvad sker der, hvis jeg vil forlænge min stald fra 2000?

Hvis din stald opfylder Danske anbefalinger 3. udgave 2001, skal forlængelsen af stalde ske indenfor en 20-års periode – hvor forlængelsen udfases i 2034.

Hvis stalden ikke opfylder Danske anbefalinger 2001, må stalden ikke forlænges.

 

Hvad med min bindestald?

Det er forbudt at bygge nye bindestalde, og de allerede eksisterende skal udfases i 2027.
Køer i bindestald skal på græs.

Skal køerne på græs?

Nej, der er ingen krav om, at køerne skal på græs.

 

Skal kvierne på græs?

Nej, der er ingen krav om, at kvierne skal på græs, dog med en undtagelse af kvier, som går i fuldspaltebokse, de skal på græs, indtil fuldspaltebokse udfases i 2024. 

 

Hvilke ting skulle være på plads juli 2014? 

  • Der skal være en seng pr. dyr
  • Opdrættet skal i mindst 20 timer af døgnet have adgang til grovfoder
  • Tilskudsfoderautomater skal være placeret i tilknytning til ædepladser og uforstyrret
  • Køer og kvier skal tilses mindst en gang om dagen - syge dyr skal tilses efter behov og min. 2 gange dagligt
  • Det er ikke tilladt at bruge elektriske aggregater inde i staldene (Rygstød i bindestald vil dog være tilladt indtil 2027)
  • Elektriske aggregater er fx tråd med strøm i, drivbomme med strøm 
  • Køer må kun bindes i visse situationer i kort periode. I forbindelse med fodring må de kun bindes i 1 time
  • Når afgræsning anvendes skal vejrforhold, marken og græs være egnet hertil
  • Underlag i hvileareal skal være tørt og blødt
  • Sygebokse må ikke bruges som kælvningsboks
  • Kælvningsboks må kun bruges som sygeboks ved ikke smitsom sygdom
  • Syge og tilskadekomne køer skal kunne holdes adskilt fra andre kreaturer
  • Fuldspaltestalde (for stalde taget i brug mellem 01.07. 2010 til 30.06. 2012) Kvier som går i fuldspaltebokse skal på græs, indtil fuldspaltebokse udfases i 2022
  • Køer skal have fri adgang til vand fra vandspejl her menes vandkopper eller vandkar
  • Ungdyr og kalve skal have adgang til frisk drikkevand
     

Hvilke ting skulle være på plads juli 2016?

  • En ædeplads skal være 65 cm for små racer og 70 cm for store racer
  • Kloveftersyn – mindst to årlige for køer, og efter behov for ungdyr. Mindst ét årligt kloveftersyn skal foretages af en dyrlæge eller klovbeskærer, der ikke er ansvarlig for eller arbejder på bedriften.
  • Ledig sygeplads til ungdyr
  • Der skal være mulighed for maskinmalkning i syge og kælvningsbokse
  • Beredskabsplan ved strømsvigt
  • Behandlingsfaciliteter
  • Gulve skal være skridsikre og fjernelse af gødning
  • Sygepladser skal der være mindst 1 for hver 100 køer
  • Underlag i kælvningsboks skal være blødt og tørt
  • Fuldspaltestalde (for stalde taget i brug før 01.07. 2010) Kvier som går i fuldspaltebokse skal på græs, indtil fuldspaltebokse udfases i 2024
     

Hvilke ting skal være på plads juli 2021?

  • Ungdyr i grupper skal kunne udføre hudpleje med børste
  • Alle køer skal have adgang til roterende kobørster, en børste pr. 50 køer
  • Max. 6 køer pr. drikkekop
  • En ædeplads for nykælvere (AMS besætninger skal dog først i 2029 opfylde dette). 
     

Hvilke ting skal være på plads juli 2024? 

  • Der er krav til max antal køer pr. ædeplads
  • Der skal være enkeltsygeboks til Syge og tilskadekomne malkekøer, hvis det er nødvendigt
  • Krav om en eftergivelig overfladebelægning på egentlige opsamlingspladser
  • Ko og kalv skal gå sammen i minimum 12 timer efter kælvning
  • Der skal være 4 kælvningspladser pr. 100 køer, heraf 2 i form af kælvningsbokse, øvrige til kælvningsforberedelse. Kælvningsbokse er 12 / 10 m2, fælles kælvningsforberedelse kræver 8 / 6,8 m2 - heraf mindst 4 / 3,4 m2 hvileareal
  • Plant gulv bag foderbord
  • Max. 10 køer pr. meter drikkekar
  • Arealkrav ved fællesboks til ungdyr med strøelse over det hele og ustrøet ædeplads
  • Liggearealet i bokse til ungdyr med ustrøet ædeplads
  • Foder til ungdyrene min. 1 gang dagligt
  • Bredden af ædeplads til ungdyr
  • Ved afgræsning: Drivgange og Skygge
  • Modtagerafsnit til slagtekalve
  • Fuldspalter må ikke anvendes til ungdyr Hvilke ting skal være på plads juli 2034? 

 

Hvilke ting skal være på plads juli 2027?

  • Ophør af bindestalde

 

Hvilke ting skal være på plads juli 2034? 

  • Længden og bredden af sengebåse til køer og kvier (hvis de ikke overholder kravene til Danske Anbefalinger 2001)
  • Gangbredderne til køer og kvier
  • Total hvile areal pr. ko: Stor race 8 m2 Jersey 6,6 m2
  • Selvstændige opsamlingspladser 1,5 m2 for store racer og 1,35 m2 for jersey
  • Arealkrav i hvileareal ved dybstrøelse 

  

Vi er i gang med at sanere mod Para TB, skal koen og kalven stadigvæk gå sammen?

Hvis I er i gang med en sanering, vil dyrlægen kunne bekræfte dette skriftligt, og dermed kan I udsætte dette punkt, til efter saneringen er afsluttet. 

 

Hvornår må jeg ikke bruge min sonde systematisk mere til mælkefodring?

Fra 1.7.2016. Ifølge tilføjelse til Kalvebekendtgørelsen står der i §18b at kalve ikke må sondefodres, medmindre det er påkrævet for at behandle kalven mod sygdom.   

 

Hvad er forskellen på en sygeplads og en sygeboks?

En sygeplads kan godt være en sengebås, det behøves ikke at være en boks. Hvorimod en boks er en boks. 

 

En sygeplads til ungdyr, er det en dybstrøelsesboks eller en sengebås?

Det er begge dele, en sygeplads er en plads til ungdyret, hvor den er ”fredet” lidt fra de andre dyr.

I stalde til kalve og ungdyr skal der altid være én ledig plads i en sygeboks. Med mindst en ledig plads i en sygeboks forstås, at den ansvarlige for bedriften straks skal gøre mindst en yderligere sygplads klar til brug, når øvrige sygepladser anvendes. 

 

Hvem vurderer om det er nødvendigt at en ko skal i en enkeltsygeboks?

I første omgang er det landmanden. 

 

Kan jeg komme i klemme ved krydsoverensstemmelser hvis jeg ikke lever op til loven?

Nej, loven er ikke EU lovgivning, derfor er der ingen sammenhæng.

Men der er krydsoverensstemmelse på kalvedirektivet, så være opmærksom på det.

 

Hvem er omfattet af loven?

Loven gælder for alt malkekvæg, samt deres afkom. 

 

Hvordan med narresutter?

Den 1. juli 2016 trådte krav om narresutter til kalve i kraft.
Tilføjelsen i kalvebekendtgørelsen om narresutter, til kalve, trådter i kraft pr. 01.07.2016. Kravet skal sikre, at kalven får opfyldt sit suttebehov i forbindelse med mælkeoptagelse. Kravene gælder kalve så længe de får mælk, og træder i kraft den 1. juli. Af bekendtgørelsen fremgår det, at suttebehovet kan dækkes ved brug af:

1) Pattespand, pattebar eller mælkeautomat,

2) Narresut placeret i umiddelbar nærhed af mælk tildelt i skål, spand eller kar, eller

3) Løstliggende flydende sut i skål, spand eller kar. 

Der skal være mindst én sut pr. kalv, og sutten skal være tilgængelig i mindst 20 minutter efter mælketildelingen. Der har hersket tvivl om, hvorvidt det vil være lovligt at anvende pattegummi som narresut. Det er nu afklaret, og brug af pattegummi er tilladt.

 

Er kalvene fra 0-6 måneder en del af lov om hold af malkekvæg?

En kalve defineres som et kreatur indtil 6 måneder, og i den tid er det kalve bekendtgørelsen, hvor der er krav til kalve. Med enkelte undtagelser, se enkelte undtagelser. 

Det er først, når kalven er over 6 måneder, at det er repræsenteret i lov om hold af malkekvæg. 

I § 40 i Bekendtgørelsen om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, ses undtagelserne for kalve under 6 måneder.

§ 40. Bestemmelserne i § 20, stk. 1, § 32, stk. 1, nr. 1-3, § 32, stk. 2, nr. 1-3, § 32, stk. 3, nr. 1-3, § 33, stk. 1, nr. 1-3, § 33, stk. 2, nr. 1-3, § 33, stk. 3, nr. 1-3, § 33, stk. 5, nr. 1-3, § 33, stk. 6, nr. 1-3, § 34, stk. 1, nr. 1-3, § 34, stk. 2, nr. 1-3, § 35, stk. 1, nr. 1-3, § 35, stk. 2, nr. 1-3, § 35, stk. 3, nr. 1-3, § 37, § 38, stk. 1, nr. 1-4, og § 39 finder tilsvarende anvendelse for kalve.

Nedenfor kan man se, hvad disse paragraffer indeholder i stikordsform.

§20 Gulvet bag foderbordet skal være plant

§32 Længden af sengebåse

§33,34,35 Bredden af gangarealer bagved foderbord, mellem sengebåse, tværgange.

§37 Adgang til grovfoder 20 timer om dagen

§38 Bredden af ædepladsen

§39 Hudpleje

 

Hvem skal have adgang til en Ko-børster? og hvor mange?

Køer i løsdrift skal altid have adgang til mindst en ko-børste.

Kravet om kobørster gælder såvel goldkøer som lakterende køer, og det er kun syge- og enkeltkælvningsbokse, samt i områder hvor køerne opholder sig i kort tid, fx i forbindelse med inseminør, dyrlæge mm., er undtaget. Det kan godt være, at nogen vil indrette små bokse til få goldkøer, men her gælder kravet stadig”

 

Eksempel 1: Hvor mange køer skal der være i holdene?

Bedriften har 137 årskøer, disse køer er fordelt således:

  • Hold 1 er lakterende fx højtydende antal 49 køer: 1 børste
  • Hold 2 er ”andre” lakterende køer antal 75 køer: 2 børster
  • Goldhold 1: 10 køer: 1 børste
  • Goldhold 2: 3 køer: 1 børste
  • Enkelte kælvningsbokse: Ingen børster
  • Sygeboks: Ingen børste

 

Eksempel 2: Hvor mange køer skal der være i holdene?

Bedriften har 400 køer, fordelingen er således

  • Hold 1: Nykælverafsnit 30 køer: 1 børste
  • Hold 2: Højtydende lakterende køer, 49 køer: 1 børste
  • Hold 3: Andre gamle lakterende køer, 124 køer: 2 børster
  • Hold 4: Andre unge lakterende køer, 126 køer: 3 børster
  • Goldkøer: 59 køer: 1 børste
  • Fællesforberedelse til kælvende køer, 12 køer : 1 børste
  • Enkeltkælvningsbokse: Ingen børster
  • Sygeboks: Ingen børste 

 

Hvilke dyrgruppe skal have foretaget et klov eftersyn?

Kreaturer på over 12 mdr. skal efterses efter behov, dog mindst to gange årligt

Hvis ungdyr (som er kreaturer fra 6 mdr. og indtil kælvet, slagt, avl), I dette tilfælde, er det så kreaturer fra 12 mdr. indtil kælvning, slagt eller avl), hvis disse ungdyr har adgang til ustrøede arealer, skal klovene kun efterses efter behov.
 

Hvad er et kloveftersyn?

Ved et kloveftersyn skal der foretages en vurdering af kreaturets bevægelighed og dets klovsundhed ved at tage alle klovene i øjesyn og om nødvendigt skrabes disse rene. Klovbehandling og klovbeskæring skal ske efter behov.

Hvis dyrene har en normal gang, behøver man ikke at løfte benet.

Det er stadigvæk landmandens ansvar, at leve op til loven og bekendtgørelsen - ikke dyrlægens.

 

Hvem må foretage kloveftersynet?

Ved det ene kloveftersyn, må den ansvarlige for bedriften eller én af dennes medarbejdere foretage kloveftersyn, hvis den pågældende har gennemført en uddannelse i kloveftersyn af egne dyr, da bemyndigelseskravet til uddannelse i kloveftersyn (af egne dyr) ikke er udnyttet, vurderes det, at landmandsuddannelsen berettiger til at udføre det ene kloveftersyn. Desuden kan dyrlægen eller klovbeskæreren foretage dette kloveftersyn.

Mindst det ene af de to årligt kloveftersyn, vil skulle foretages af en professionel klovbeskærer eller en dyrlæge, der ikke selv er ansvarlig for eller arbejder på bedriften”. Ved en professionel klovbeskærer skal forstås en person, der helt eller delvist har sit professionelle virke som klovbeskærer. Der er ikke noget krav om uddannelse, efteruddannelse eller hvor mange køer årligt en person skal beskærer for at kunne antages som ”professionel klovbeskærer”. En professionel klovbeskærer, kan dermed også være en ansat på en anden bedrift, der forestår klovbeskæringen på denne bedrift. Kloveftersynet vil også kunne være en del af den kliniske undersøgelse af risikodyr, dyrlægen foretager i forbindelse med Obligatorisk Sundhedsrådgivning.

I bestemmelserne om kloveftersyn, anføres også, at ”Klovbehandling og -beskæring skal ske efter behov”. Dette behøver ikke at være i umiddelbar tilknytning til selve kloveftersynet.

 

Definitionen på ”at være på græs”?

Græs skal ses mere som, at kvierne skal have adgang til græsarealer. Formålet med at kvierne skal ud er ikke primært for at kunne indtage det nødvendige foder, men derimod for at komme ud og bevæge sig, på et græsdækket underlag og indtage en del af (eller hele) foderrationen ved afgræsning.

 

Fuldspalter og kvier på græs?

Kviekalve og kvier, der opstaldes i stalde med fuldspaltegulv, skal have adgang til græsarealer i mindst 150 dage i mindst 6 timer dagligt i perioden fra den 15. april til og med den 31. oktober(denne periode svarer til 200 dage).

Kravet om afgræsning gælder ikke, hvis en af de grunde til at holde dyrene på stald er:

  • Beskytte dyrene mod unormale vejrforhold
  • Hvis det er nødvendigt for at beskytte marken mod skader ved unormale vejrforhold
  • Hvis det er nødvendigt for at beskytte dyrene mod alvorlige insekt- eller parasitangreb
  • Hvis dyret skal insemineres, dog højst i 30 døgn,
  • Hvis dyret skal undersøges eller behandles af veterinære årsager på en måde, der nødvendiggør, at dyret ikke opholder sig udendørs.

Det er vigtigt, at der for det enkelte kreatur sker registrering af, hvilke datoer det enkelte kreatur har haft adgang til græsarealer og datoerne for påbegyndelse og afslutning af opstaldning som følge af de overfor nævnte grunde.

Hvis det er muligt og forsvarligt skal kvierne på græs 15. april, hvis ikke må de blive på stald, der er lagt en buffer ind, som hedder at i sommerperioden fra 15. april til 31. oktober må kvierne holdes på spalter i 50 dage i alt, derudover kommer de 30 dage, hvor kvierne må blive på stald i forbindelse med inseminering, samt hvis der er andre forhold, som står anført ovenfor, som gør at det ikke er ansvarligt at sætte kviekalvene og kvierne ud på græs.

 

Udendørs foderbord?

Et udendørs foderbord tæller ikke med i den 8 m2 der er lovkravet nu, ved nybyggeri og som der er overgangsordning på i 2034.

Det er kun arealet som er inde under tag, der tæller med, og her er det kun det areal hvor køerne kan færdes.

Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte Vibeke Fladkjær Nielsen på telefon: 8740 5514 eller pr. email: vfn@seges.dk

 

Sidst bekræftet: 06-09-2016 Oprettet: 01-07-2010 Revideret: 06-09-2016

Forfatter

Kvæg
Specialkonsulent

Vibeke F. Nielsen

HusdyrInnovation, Sundhed, velfærd og reproduktion, kvæg


Af samme forfatter

What is the improvement board and stand-up meetings?
The improvement board is a tool with which to achieve a company culture that has a focus on continu-ous improvements (the 5...
18.09.19
What is Lean?
Lean is about creating more value by using fewer resources. Lean means “slim” and aims to increase productivity through eff...
18.09.19
Sådan får du nye medarbejdere godt fra start
Som nyansat er der meget at lære. Derfor er det vigtigt, at du som leder sikrer en god og effektiv op-start af nye medarbej...
23.08.19
Sådan motiverer du som leder dine medarbejdere til at ændre vaner
De færreste bryder sig om forandringer, og det kan være svært at ændre vaner – både som medarbej-der og leder på et landbru...
23.08.19
Fem trin som hjælper dig til at skabe forandring
Mennesket er irrationelt, mangler viljestyrke og selvkontrol. Derfor er det en udfordring, når man som leder vil skabe fora...
09.08.19