Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 23-01-2012

Paratuberkulose 

Oprettet: 27-01-2006
Revideret: 23-01-2009

Fortolkning af mælketest

Når man tester for paratuberkulose skal man tænke på, hvad resultatet skal bruges til

Man kan udpege:

- smittefarlige køer

- køer, som måske producerer mindre end øvrige i besætningen, eller

- bekræfte, at køer med diarré faktisk har paratuberkulose.

Efterfølgende skal der træffes beslutninger om, hvordan resultatet skal bruges, f.eks. smitte-
spredning fra koen skal undgås, koens mælk skal bruges til råmælk, koen skal slagtes osv.
Nedenfor er angivet fortolkninger, hvis mælketesten anvendes i forbindelse med sanering, hvor køerne opdeles i grønne, gule og røde køer, afhængigt af, hvor smittefarlige de er. Samtidig er der fortolkninger ud fra forventet ydelsesnedgang.

Mælke-testen
Mælke-testen påviser antistoffer mod paratuberkulose, ved den såkaldte ELISA-metode. Selve paratuberkulose-bakterien påvises altså ikke. Antistoffer er udtryk for, at en sygdomsproces er i gang, men testen måler elementer af både "aktiv" og "in-aktiv" paratuberkulose.
Resultatet af testen angives i en såkaldt OD-værdi, der går på en skala fra 0 til cirka 2. I tabellen ses den fortolkning, som laboratoriet benytter.

Laboratoriets fortolkning af resultater fra mælketest:

OD-værdi Fortolkning
0,0-0,3 Negativ, dvs. ingen antistoffer
>0,3 Sandsynligvis positiv, dvs. koen har paratuberkulose-antistoffer

Der findes ingen decideret nul-værdi. Det vil sige, at nogle køer med værdien 0,2 ikke har antistoffer mod paratuberkulose, selvom testen signalerer, at der kan være lidt. Reaktioner lige på grænsen (over eller under) skal man normalt ikke lægge for meget vægt på. Årsagen til testens "flimren" er, at den er optimeret til at finde så mange køer med antistoffer som muligt. Det øger risikoen for, at falsk-positive forekommer.

Frem for at bruge fortolkningerne "negativ" og "sandsynligvis positiv" bør man i stedet se på de tidsmæssige profiler og relatere test-resultatet til sygdomsprocessen og de handlinger, der følger test-resultatet. Med "handlinger" menes primært: Udsætning, Isolation og anvendelse af mælk til råmælksbank (evt. salg af dyr til levebrug).

Nødvendigt at teste igen og igen
Mælketesten udpeger hovedsagligt køer, der har mistet kontrollen med paratuberkulose-infektionen. Men den kan også udpege visse køer, der har kontrol med infektionen. Det skyldes, at der produceres antistoffer i begge immunforsvarsreaktioner, men der produceres flest i situationen uden kontrol med infektionen. Antistofferne er ikke beskyttende, som ved mange andre sygdomme. Men de kan bruges som en indikator på, at "noget er gået galt".

Testen kan påvise 95 -100 procent af de køer, der udskiller "væsentlige mængder" paratuberkulosebakterier. Et væsentligt "problem" er blot, at ikke alle smittede køer udskiller bakterier før de bliver gamle. Derfor er man nødt til at teste køerne igen og igen for at identificere de dyr, der bliver smitteudskillere som gamle. Testning bør principielt set foregå indtil der ikke længere er dyr, som blev født før programmet blev startet i besætningen. Det vil ofte sige i cirka seks til otte år. Alle køer, der reagerer i testen, bør opfattes som mulige smittespredere. Jo højere værdi, des større er sandsynligheden for vedvarende udskillelse af paratuberkulose-bakterier.

Udpegning af dyr med ydelsesnedgang
Mælke-testen kan endvidere bruges til at udpege nogle af de dyr, der har en mælkeydelse, som ligger lavere end forventet. Ikke alle test-positive køer vil have lavere mælkeydelse. For at skelne mellem køer med produktionsnedgang fra køer uden, skal man se på mønstret over flere tests.

Opdeling af køer i forskellige typer ud fra reaktionsmønstre i mælke-testen. Det grøn-skraverede område angiver "test-negativ" fra laboratoriet. Det gul-skraverede område er test-tvivlsom. Reaktioner over det gul-skraverede område tolkes som test-positive. Den røde linie er reaktioner fra en ko, der både er smittefarlig og giver produktionstab. Den gule linie repræsenter en ko, der er smittet, men ikke specielt smittefarlig og formentlig uden produktionstab. Hvis det seneste test-resultat er positivt, og de foregående har været negative (de rødstiplede linier) kan det ikke afgøres, om koen er smittet eller smittefarlig, og hvorvidt den har produktionstab eller ej. Derfor bør et positivt resultat i reglen opfølges at endnu en test indenfor én til fire måneder.

 

Sidst bekræftet: 24-01-2011 Oprettet: 27-01-2006 Revideret: 23-01-2009

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Marketing & Fagkommunikation, Fagkommunikation


Af samme forfatter

Værd at vide om pink eye hos kvæg
Pink eye er en smitsom øjenlidelse hos kvæg, som giver betændelse i hornhinden og øjenlåg. Læs her om årsag, smitte, sympt...
20.06.19
Køer kan fint malke på hestebønner
Fodring med moderat mængde hestebønner i stedet for soja og raps har ingen indflydelse på ydelse eller foderoptagelse. Det ...
14.06.19
Kvægnyt nr. 12 - 2019
Læs bl.a. om: Slætstrategi, besøgshygiejne, 10 gode grunde til at være landmand.
14.06.19
Video: Nyt værktøj i DMS giver overblik over besætningens yverbetændelser
Se hvordan, du bruger det nye DMS-værktøj til at få overblik over besætningens yverbetændelser.
12.06.19
Gå ikke glip af årets grovfoderekskursion
Du kan stadig nå at tilmelde dig og blive opdateret på alt det nye om grovfoder den 13. juni.
07.06.19