Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 15-08-2018

  

Oprettet: 24-11-2017

Stop for salg i Danmark af dyr i salmonellaniveau 2

Ny bekendtgørelse stopper for salg af dyr i Danmark fra niveau 2-besætninger.


En undtagelse fra reglen om stop for salg er, at slagtekalveproducenter gerne må modtage niveau 2-kalve, hvis de kun modtager kalve fra én leverandør.

Når den nye salmonellabekendtgørelse træder i kraft fra årsskiftet, vil det ikke længere være muligt at sælge levedyr fra besætninger i niveau 2. Det er en direkte konsekvens af den samtidige ophævelse af regionaliseringen, som hidtil har inddelt landet i to zoner med hhv. høj og lav smitterisiko. For at sikre en fortsat beskyttelse af niveau 1-besætningerne, vil de regler, der har været gældende for niveau 2-besætninger i det lavprævalente område fra 1. januar gælde i hele landet. Dvs. alle niveau 2-besætninger – uanset geografisk placering - skal overholde bestemmelserne. Og det indebærer altså forbud mod salg af dyr fra niveau 2-besætninger. 

Opfedning, eksport eller aflivning af kalve

Med de nye bestemmelser kan eksempelvis slagtekalveproducenter ikke længere købe kalve fra besætninger, placeret i niveau 2. Ca. 3.500 kalve fra niveau 2 besætninger er hidtil årligt blevet solgt til opfedning i danske slagtekalvebesætninger, heraf ca. 850-950 fra økologer. Det betyder, at konventionelle mælkeproducenter i niveau 2 vil være nødt til at eksportere deres kalve, hvis de ikke har plads til selv at opfede dem. For økologer, som iflg. økologireglerne ikke må eksportere kalvene, betyder ændringen, at økologiske niveau 2-besætninger vil være nødt til at aflive dem, hvis opfedning i egen besætning ikke er mulig. Antallet af økologiske mælkeleverende niveau 2-besætninger er p.t. 29.
En undtagelse fra reglen om stop for salg er dog, at slagtekalveproducenter gerne må modtage niveau 2-kalve, hvis de kun modtager kalve fra én leverandør, og de ikke har kalve fra andre besætninger på bedriften.

I niveau 3 ved positiv gødningsprøve

Niveau 2 besætninger, der får positive kvartalsblodprøver, skal tage gødningsprøver. Hvis en gødningsprøve er positiv, kommer besætningen i niveau 3. Det betyder, at den sættes under offentligt tilsyn af Fødevarestyrelsen og skal have særslagtet kreaturer. Ekstraomkostninger hertil er for egen regning.

Sidst bekræftet: 24-11-2017 Oprettet: 24-11-2017 Revideret: 24-11-2017

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Marketing & Fagkommunikation, Events og Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kvægnyt nr. 6 - 2019
Læs bla. om: Kommunikation med omverdenen, Grønrug skal høstes.., Brug de rigtige kødracetyre.
22.03.19
Film om kvægbrug
På denne side kan du se en række film med gode tips og råd om forskellige arbejdsopgaver på bedriften.
15.03.19
Videoer om yversundhed oversat til rumænsk
Der er mange rumænsktalende medarbejdere på de danske kvæggårde. Nu kan to videoer om hhv. gode malkeprocedurer i karrusel ...
08.03.19
Kvægkongres: Virus som alternativ til antibiotika
Verden over arbejdes der hårdt på at finde alternativer til antibiotika. Et af dem kan være i form af virus. Det har to dyr...
08.03.19
Cattle conference: Learn Danish and get more education
In the session Coping with the Danes, herd manager Sergii Reva told his story about his time and life in Denmark – and the ...
08.03.19

Læs også