Feedback Form

  

Oprettet: 23-04-2003
Revideret: 20-04-2019

Værd at vide om bluetongue hos kvæg og andre drøvtyggere

Kort og godt om sygdommen bluetongue - symptomer hos kvæg, smitte, udbredelse, risiko m.m.

Bluetongue hører til blandt de smitsomme sygdomme hos kvæg. Det er en virussygdom, der kan smitte alle drøvtyggere - også den vilde bestand.

Der findes 24 typer af bluetongue. De er alle indbyrdes forskellige, men giver de samme symptomer.

Symptomer på bluetongue

Symptomerne på bluetongue er væskeansamlinger i læber, på mule og ører, høj feber, nedstemthed, betændelse samt sårdannelse på slimhinderne i mundhulen, især på tandpladen.

Andre symptomer kan være halthed som følge af betændelse ved kloven, hævede røde patter, næseflåd, øjenbetændelse og blåfarvet tunge - heraf navnet. Blåfarvningen ses dog oftest hos får.

Drægtige køer, der bliver inficeret, kan abortere eller føde deforme kalve. En dødelighed på op til 30 % er rapporteret hos får.

Hos kreaturer er sygdommen sjældent dødelig.

Sådan smitter bluetongue

Bluetongue er en vektorbåren sygdom. Det vil sige, at der ikke kan ske smitte dyrene imellem, men smitten skal overføres med en mitte (en lille stikmyg på 1-2 mm.). Mitten er mest aktiv morgen og aften. Smitten kan dog også overføres med embryoner, æg og sæd. Senest er der set eksempler på overførsel fra moderdyr til foster, således at nyfødte kalve er født med smitten. Forekomsten af mitten er årstidsvarierende, og en aktuel forekomst kan findes på www.myggetal.dk

Udbredelse i Danmark og verden

Sygdommen er udbredt i det meste af verdens tropiske og subtropiske områder og mere sporadisk i de tempererede områder. Bluetongue-typerne 1, 2, 4, 9 og 16 har i de seneste år været kendt i europæiske lande i Middelhavsområderne. Senest er type 8 fundet i Centraleuropa, og har spredt sig eksplosivt. I oktober 2007 blev bluetongue type 8 fundet i Danmark hos et får, og i årene 2008-2010 blev der i Danmark gennemført en vacccinationskampagne mod Bluetongue. 1. januar 2011 blev Danmark erklæret fri for bluetongue.

Ingen risiko for mennesker

Bluetongue angriber kun drøvtyggere, og kontakt med smittede dyr udgør således ikke nogen sundhedsmæssig risiko for mennesker. Derfor er der ikke risiko for landmanden eller dennes familie ved at færdes i stalden.

Besætningen er smittet - hvad sker der?

Mistænkt

Mistanke om bluetongue skal anmeldes, såfremt der blandt drøvtyggere forekommer ét eller flere af følgende symptomer: 1) Ødemer i hovedet. 2) Sårdannelse på slimhinderne i mundhulen og heraf følgende savlen. 3) Hævet og blå tunge. 4) Hævede, røde patter. 5) Halthed som følge af betændelse i kronbælterne. 

Hvis der opstår mistanke om sygdommen, kommer besætningen under offentligt tilsyn.

Der vil blive udtaget nye prøver til undersøgelse på Fødevarestyrelsens anviste laboratorium.   

Smittet

Hvis resultatet viser, at besætningen er smittet med bluetongue, bliver den sat under offentligt tilsyn, og det vurderes, hvorvidt smittede dyr skal slås ned og destrueres.

Da sygdommen spredes med stikmyg, kan Fødevarestyrelsen oprettet en kontrolzone omkring den smittede besætning. Endvidere oprettes der en beskyttelseszone og en overvågningszone. 

Erstatning 

Der gives fuld kompensation, hvis der skal aflives syge og smittede dyr på grund af sygdommen.  
Det vil ikke være sandsynligt, at hele besætningen skal aflives på grund af sygdommen. Sker det, vil der blive ydet erstatning for produktionstabet.

Kontakt

Under et sådant forløb er det vigtigt at kunne få støtte og hjælp til praktiske ting. Kontakt gerne SEGES’ veterinære beredskab for Kvæg

Sidst bekræftet: 20-04-2019 Oprettet: 23-04-2003 Revideret: 20-04-2019

Kontakt

Specialkonsulent

Lars Pedersen

HusdyrInnovation, Sundhed, velfærd og reproduktion, kvæg


Specialkonsulent

Erik Rattenborg

HusdyrInnovation, Sundhed, velfærd og reproduktion, kvæg


Forfatter

HusdyrInnovation

Læs også