Landmand.dk - Kvæg 

Oprettet: 12-10-2015

Unge kvæglandmænd: Dyrevelfærd handler også om dyrets følelser

Når unge kvæglandmænd skal vurdere dyrevelfærden, har de fokus både på produktionen og dyrets følelser.


Foto: SEGES

Etablerede landmænd vil ofte primært tage udgangspunkt i produktionen, når de skal vurdere dyrevelfærden i en besætning. Det viser tidligere undersøgelser. For eksempel om ydelsen og reproduktionen er god. Unge kvæglandmænd har imidlertid et bredere syn på dyrevelfærd og inddrager også ofte hensynet til dyrenes følelser i deres vurdering. Det fremgår af et masterspeciale*, beskrevet i det seneste nummer af Dansk Veterinærtidsskrift (nr. 13, 2015).

I specialet har forfatteren interviewet en række afgangselever fra 2. hovedforløb på en landbrugsskole. De unge blev bl.a. præsenteret for forskellige fotos af situationer i husdyrproduktionen. Og de blev bedt om at beskrive en meget god og en meget dårlig oplevelse med husdyrvelfærd. I de situationer, som de selv havde oplevet, tog de i høj grad udgangspunkt i deres egne og dyrenes følelser. I forbindelse med fotos af genkendelige hverdagssituationer fra kvægbruget tog de både udgangspunkt i produktionen og deres opfattelse af dyrenes følelser. Fx som her i forhold til kalve i enkeltbokse:

”Ja for her går den kun selv, og så er den under meget mindre smittepres, fordi den kun kan blive smittet fra sig selv og måske fra dens sidekammerat.”

”Her hvor den går i enkeltboks tror jeg, at det er et meget ensomt liv. Den kan selvfølgelig se over til den ved siden af, men jeg tror helt bestemt, at kalven har det bedre, når den er sammen med de andre.”

Forfatteren til specialet konkluderer således også, at praktiserende dyrlæger ikke skal være nervøse for at tage dyret og dyrets egne oplevelser af situationen som udgangspunkt i dialogen om husdyrvelfærd med de unge kvæglandmænd, da det til en vis grad matcher de unges tankegang.

*Specialet er skrevet af kvægdyrlæge Aksel Nielsen, Ølgod dyrlæger i forbindelse med hans master i Vurdering af Dyrevelfærd i Primærproduktionen, som er en toårig uddannelse på Aarhus universitet.

 

Landmandsportalen Landmand.dk
Gå til Landmand.dk




Sidst bekræftet: 27-09-2018 Oprettet: 12-10-2015 Revideret: 12-10-2015

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kvægnyt nr. 10 - 2020
Læs om: Sænkede sin kodøedelighed fra skyhøj; Gode erfaringer med par og gruppevis opstaldning; Stram op på antibiotika rut...
15.05.20
Sænkede sin kodødelighed fra skyhøj: Tag én ting ad gangen
Hvor skal man begynde, når man overtager en bedrift med høj kodødelighed? Mælkeproducent Anders Ring har lært at vælge sine...
15.05.20
Kvægnyt nr. 9 - 2020
Læs om: Pas særligt godt på ældre køer i sommerhalvåret; Angus er et godt alternativ ved krydsning; Effekt af gylle bragt u...
01.05.20
Kvægnyt nr. 8 - 2020
Læs om: ”Vi vil skabe den arbejdsplads, vi gerne selv ville være på”; Sæt fokus på kodødeligheden – og hav modet til at tag...
17.04.20
Sæt fokus på kodødeligheden – og hav modet til at tage snakken
Vi skal alle have fokus på at sænke kodødeligheden – og turde tale åbent om det, selvom det er følsomt, lyder opfordringen ...
17.04.20