Feedback Form

  

Oprettet: 20-09-2018
Revideret: 29-11-2018

Akademifag for landmænd

Tag et akademifag og få et solidt udgangspunkt for at tage hånd om dine ledelsesudfordringer i dagligdagen.

Med den udvikling, vi har set i det danske landbrug over de senere år, er der ingen tvivl om, at videreuddannelse af både ejere og driftsledere/mellemledere kan få en afgørende betydning for landbrugsvirksomhedernes succes. Og landmændenes interesse for at deltage i akademifag er stor.

Akademifagene henvender sig primært til dig, som er uddannet landmand, produktionsleder eller agrarøkonom. Undervisningen er skræddersyet landbrugets ledelsesmæssige problemstillinger, og som deltager får du undervisning med udgangspunkt i dine egne ledelsesmæssige udfordringer og konkrete situationer fra din hverdag.

Den teori, du lærer på uddannelsen kan omsættes direkte til handling, når du kommer tilbage i din virksomhed.

Akademifagene udbydes i et samarbejde mellem SEGES Akademi med en række DLBR-virksomheder landet over, og undervisningen foregår lokalt i deres egne mødelokaler. Underviserne kommer fra Ledelsesakademiet på Erhvervsakademi Aarhus og har alle et godt kendskab til landbrugsbranchen.

Nye tilskudsmuligheder
Omstillingsfonden gør det muligt for driftsledere, der højst har en erhvervsuddannelse at søge et tilskud på op til 10.000 kr. pr. år. Det vil sige, at medarbejdere med landmands-, produktionsleder-, agrarøkonomuddannelse er berettiget. Pengene i fonden uddeles efter først-til-mølle-princippet. Når puljen er brugt for et år, fyldes den først op igen det kommende år. Det er nemt at søge tilskuddet. Du skal blot udfylde en tro og loveerklæring, der viser, at du opfylder kravene.

Desværre kan ejere/selvstændige ikke få del i tilskuddet.

Såvel ejere som ansatte kan fortsat søge SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte) til uddannelserne.

Tidligere deltagere udtaler
På kurset fik jeg øjnene op for nogle mangler, vi havde i vores bedrift, og som jeg rent faktisk kunne gøre noget ved. Med andre ord fik jeg en række konkrete værktøjer, som jeg har kunnet tage med hjem og bruge med det samme. 
- Anders E. Jensen, tidligere deltager på Ledelse i praksis

Da min revisor var ude hos mig efter kurset, kunne jeg virkelig mærke en forskel på, hvor meget bedre jeg følte mig rustet til diskussioner om specifikke tal, investeringer og finansieringer
- Allan Nørgaard, tidligere deltager på Økonomistyring i praksis

Den tid, kurset tager, får man tifoldigt igen på langt sigt. 
- Rasmus Dresen, tidligere deltager på Det Strategiske Lederskab

Se et overblik over de kurser, der udbydes i vintersæsonen 2018/2019

Kontakt
Elin Sørensen, uddannelseskonsulent, SEGES Akademi
Mail: 
elas@seges.dk, tlf.: 8740 5047

Sidst bekræftet: 29-11-2018 Oprettet: 20-09-2018 Revideret: 29-11-2018

Forfatter

SEGES Akademi
Konsulent, Uddannelse

Elin Aarestrup Sørensen

SEGES Akademi