Feedback Form

  

Oprettet: 10-12-2015

Den demografiske udvikling

Ikke nok med, at der på verdensplan bliver flere og flere munde, som skal mættes – så bliver vi også ældre og ældre. Det er blot to nedslag i den demografiske udvikling, som er med til at påvirke, hvilke fødevarer befolkningen efterspørger i fremtiden.

Af seniorkonsulent Kristian Skov, SEGES, november 2015. Artiklen er udviklet med støtte fra promillemidler til projekt; 7488-15 Sæt omverdensanalysen i spil.

På verdensplan vil antallet af mennesker stige markant indenfor de kommende år, det fastslår en ny rapport udarbejdet af FN’s Departement for Økonomisk og Social Udvikling, DESA. Befolkningstilvæksten er blot ét af de elementer, der går under den demografi demografiske, som rapporten stiller skarpt på. Foruden ændringer i befolkningens størrelse, peger rapporten også på ændringer i sammensætningen og fordelingen af mennesker indenfor geografiske områder.

Som landmand er det vigtigt at forholde sig til den demografiske udvikling, fordi den optegner en megatrend, der uden tvivl påvirker, hvilke fødevarer befolkningen efterspørger i fremtiden. For mængden, og typen af fødevarer, der skal produceres er betinget af flere parameter blandt andet: antallet af mennesker på jorden, fordelingen af befolkningstilvæksten på tværs af landegrænser, samt selve aldersfordelingen i verdenens befolkning.

Den demografiske udvikling er samtidig også afgørende for en række andre megatrends. Det øgede sundhedsfokus optegner én af disse megatrends, der omhandler det, at landbruget bør tænke sundhed ind som en aktiv del af fødevareproduktionen. Eksempelvis ved at fremstille sunde fødevarer målrettet det stigende antal ældre mennesker, som rapporten identificerer. Det øgede fokus på miljø er en anden megatrend, der er opstået som følge af den demografiske udvikling – for med flere mennesker på jorden, øges belastningen af naturen. Dermed stiger behovet for og ønsket om at rette fokus på mindre forurening. Nye forretningsmodeller med fokus på bæredygtige produkter og energiproduktion vil derfor blive mere almindelige for fremtidens landbrug.

Derfor er det vigtigt at stille skarpt på de demografiske forandringer, der vil ske indenfor de kommende år. For den demografiske udvikling skaber muligheder såvel som udfordringer for landbrugserhvervet.

Markant befolkningstilvækst

World Population Prospects er titlen på den rapport, som DESA hvert år udgiver omhandlende de markante ændringer, som påvirker verdenssamfundets økonomiske og sociale forhold. I år er det den demografiske udvikling, som står for skud. Rapportens væsentligste pointe er, at den globale befolkningspopulation stiger markant. Tabel 1 illustrerer en fremskrivning for, hvordan verdensbefolkningen forventes at stige med mere end en milliard mennesker indenfor de næste 15 år. Frem mod år 2100 vil befolkningen stige med knap 4 milliarder mennesker.  

Tabel 1: Verdensbefolkningen – nu og i fremtiden. [1]
  Population i mio.
  2015 2030 2050 2100
Verdenen 7.349 8.501 9.725 11.213
Afrika 1.186 1.679 2.478 4.387
Asien 4.393 4.923 5.267 4.889
Europa 738 734 707 646

 

Afrika forventes at være det hurtigst voksende verdensområde. Befolkningen vil her blive mere end fordoblet frem mod år 2100. Afrika er da også det eneste område, hvor der forventes en stigning i populationen efter år 2050.

Stigende befolkning, hvad betyder det for landbruget?

Når befolkningssammensætningen ændres, har det betydning for, hvilke fødevarer der efterspørges. I 2024 forventer FAO, FN’s Fødevare og Landbrugsorganisation, at der globalt vil blive konsumeret 50 millioner tons ekstra kød. Halvdelen af det ekstra kødforbrug er fjerkræ, og derfor vil fjerkræ overgå svinekød som den største kødsektor. Den stigende importefterspørgsel af kød vil hovedsageligt komme fra Asien, mens det stadig er de udviklede lande, som står for mere end halvdelen af den globale kødeksport .[2]

Vendes blikket mod mælkemarkedet, skønner FAO, at de europæiske mejerifabrikker forsat vil være konkurrencedygtige på det globale marked. For selvom Indien forventes at være det største mælkeproducerende land i 2024, så vil de europæiske mejerifabrikker fortsat være blandt verdenens mest effektive, da det indiske marked ikke er særligt udviklet. Globalt set indtages 70 procent af mælken som frisk mælk. Vækstpotentialet for forbruget af mælkeprodukter vil derfor være betydeligt, især i udviklingslandene hvor efterspørgslen af mejeriprodukter per indbygger stiger hurtigt. [3] 

 

I Europa vil der blive over 100 millioner færre borgere frem mod år 2050. Det er en konsekvens af fertilitetsraten, der er i de europæiske lande generelt er lavere end anbefalingerne – for der skal fødes omkring 2,1 barn per kvinde over tid, for at populationen på lang sigt udskiftes.  På nuværende tidspunkt fødes der i gennemsnit kun 1,6 barn per kvinde i Europa. Det skyldes den europæiske familiekultur. Udviklingen i Europa peger på, at småbørnsfamilier er den dominerende familieform, mens Afrika i højere grad er kendetegnet ved større familier, hvor der på nuværende tidspunkt fødes 4,7 børn per kvinde.

Fertilitet er én af de faktorer, der er afgørende for forudsigelserne om fremtidens demografiske forhold. Den anden faktor er overlevelsesraten, der modsat fertilitet forventes at stige på tværs af landegrænser.  Det betyder, at verdensbefolkningen bliver ældre og ældre – og det vil uundgåeligt påvirke, hvilke fødevarer der efterspørges.

Vi lever længere

Flere mennesker betyder flere munde at mætte – og dermed en stigende efterspørgsel på fødevarer. Men befolkningens sammensætning er altafgørende for hvilke konkrete fødevarer, der vil efterspørges. Figur 1 illustrerer den nuværende aldersfordeling i verdenspopulationen, hvor størstedelen er befolkningen er mellem 0-29 år, uanset køn.

 
Figur 1:
Alders- og kønsfordeling blandt verdenspopulationen, 2015 [4]

Ændringer i befolkningssammensætningen påvirker samfundets grundstruktur. For det skaber forskellige samfundssituationer afhængigt af, om den primære befolkningstilvækst sker blandt de unge eller de ældre.

Tidligere så aldersfordelingen anderledes ud, end den gør i dag. I 1970 tog figuren form som en pyramide, fordi størstedelen af verdenens befolkning var blandt de yngste. Pyramiden adskiller sig fra den tætpakkede figur, som 2015 byder på – for nu er der ikke længere mærkbar forskel på antallet af mennesker i aldersgrupperne 0-29 år, som var tilfældet tidligere. Vendes blikket mod 2060 forventes det, at der bliver mindre forskel på tværs af aldersgrupperne, og derfor vil figuren i højere grad tage form som en kolonne grundet stigningen i antallet af ældre. Mellem 2015 og 2060 forventes der på verdensplan en stigning på 1,7 milliarder mennesker blandt de 40-79 årige – en stigning der udgør to tredjedele af den samlede befolkningsstigning. Derfor vil der blive markant flere ældre i fremtiden end der er i dag. [5]

Flere ældre, hvad betyder det for landbruget?

Forskellige aldersgrupper efterspørger forskellige fødevarer. Derfor bør landbruget producere fødevarer, der tiltaler det stigende antal ældre mennesker. Den aldrende befolkning skaber et øget fokus på sundhed og forebyggelse af sygdom - og det er to parametre som landmanden kan tænke ind i produktionen. En mælkebonde anno 2030 producerer som udgangspunkt ikke bare mælk, men mælk med en særlig sundhedsfremmende funktionalitet til ældre, grundet det foder som kørerne indtager.  

 

Middelklassen stiger

Det er ikke alene befolkningstallet og alderdommen, der stiger, men også rigdommen på tværs af landegrænser. Som nævnt stiger den afrikanske og asiatiske befolkning, mens den europæiske befolkning mindskes frem mod år 2050. I takt med befolkningstallet stiger i disse verdensområder, vil middelklassen også vinde frem – især i Asien.

Ifølge OECD, Organisation for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, udgjorde Asiens middelklasse i 2010 mindre end en fjerdel af verdenens middeklasse. Men i 2020 vil den asiatiske middelklasse være mere end fordoblet. Mere end halvdelen af verdenens middelklasse vil derfor være at finde i Asien – og det har en betydning for, hvilke fødevarer landbruget skal producere. [6]

På verdensplan vil middelklassen stige med omtrent tre milliarder mennesker frem mod år 2050 – det svarer til 40 procent af populationen i dag. Forbruget vil derfor stige og nye fødevarer vil efterspørges, når befolkningen får flere penge mellem hænderne. En lavindkomst husholdning har et større forbrug af brød og kornprodukter sammenlignet med middelklassen, hvor kød, fisk og mejeriprodukter er dér, hvor størstedelen af husholdnings penge bruges. [7]  

Vendes blikket mod år 2050 vil middelklassen – ikke overraskende – være langt større end de forrige årtiers. Derfor ændres sammensætningen i det globale landskab markant indenfor de kommende år. For når indkomsten stiger, så ændres forbrugernes præferencer og købemønstre af fødevarer. [8]

Stigende middelklasse, hvad betyder det for landbruget?

Med verdens stigende middelklasse stiger mængden af differentierede fødevarer.  Når befolkningen får en større købekraft til køb af fødevarer, så er det ikke alene nok, at maden mætter. Den stigende middeklasse medfører, at forbrugerne i endnu højere grad i fremtiden vil efterspørge sunde fødevarer, der kan afhjælpe sygdomme via kosten. Derfor bør landbruget tænke det øgede sundhedsfokus ind i produktionen. En sund fødevare skal være så ægte og naturlig som overhovedet muligt, og forbrugerne vil efterspørge information om, hvorfor landmanden har valgt en særlig produktionsform og bestemte råvarer.

Foruden et øget fokus på sundhed, vil miljøhensynet også spille en større rolle i fremtiden. Forbrugerne vil efterspørge bæredygtighed i forhold til natur, miljø og sociale forhold – og den bæredygtighed skal afspejles i deres fødevarer. I fremtiden vil vi derfor se landbrugsproduktioner, som udarbejder en forretningsmodel, der er særligt miljøorienteret og dermed tilpasser produktion og transport af fødevarerne. Landbruget kan dermed med fordel tænke sundheds- eller miljøparametre ind som en del af produktion og forarbejdning af fødevarerne – for det er to faktorer, som den stigende middelklasse vil efterspørge. 


Sæt den demografiske udvikling på dagsordenen

Som landbrugsvirksomhed bør man overveje, hvordan der tages hånd om den stigende middelklasse for at kunne tilfredsstille fremtidens forbrugermarkeder. For det handler om at sikre, at ens forretningsmodel er tidssvarende, så den har vækstmuligheder og dermed kan producere varer, som forbrugerne efterspørger. ´

Fremgangsmåderne er utallige, men ifølge en rapport fra McKinsey er der særligt to kritiske faktorer, som en virksomhed skal overveje i omstillingen: Hastighed og omfang.

Hvor hurtigt kan en eksisterende produktion omlægges eller en ny produktion igangsættes? Hvor stor er efterspørgslen? At besvare sådanne spørgsmål er nemmere sagt end gjort, for det stigende antal forbrugere i middelklassen har forskellige behov. Derfor er det vigtigt at tage stilling til både middelklassens mulighed for at købe fødevarerne og deres behov for at købe produkterne.[9]

Forbrugerne skal dermed ikke alene have midlerne til at købe produktet, men også opleve et reelt behov for at købe netop denne fødevare fremfor andre. Det handler derfor om at skabe et differentieret og unikt produkt, der tager højde for de andre megatrends, som er opstået som følge af den demografiske udvikling – eksempelvis det øgede fokus på sundhed eller miljø.

Det er ikke ualmindeligt, at danske landmænd overlader disse bekymringer til andelsselskabet, der aftager deres fødevarer. Men måske skal man i stedet lade sig inspirere af de globale fremtidsudsigter. For det handler om at se potentialerne i de markedsforandringer, som den demografiske udvikling medfører. De landbrugsvirksomheder som har kapaciteten til at identificere nye markedsbehov, som følge af den demografiske udvikling, de vil have større mulighed for at opnå succes med at tænke forbrugernes behov og ønsker ind i fødevareproduktionen.

Landbrugserhvervet bør derfor tilpasse sig det ændrede fødevaremarked som følge af den demografiske udvikling. For i fremtiden skal det danske landbrug ikke alene producere fødevarer til langt flere mennesker, der bliver ældre og ældre – de danske landmænd skal også tilbyde forbrugerne fødevarer, som tiltaler den stigende middelklasse. Der hersker derfor ingen tvivl om, at den demografiske udvikling har en afgørende betydning for fremtidens fødevaremarked.


Retur til inspirationssiden.

[1] United Nations, Department of Economic and Social Affairs, Population Division (2015): World Population Prospects – The 2015 Revision. New York: United Nations. Page 1 

[2] OECD-FAO (2015): Agricultural Outlook 2015-2024.

[3] OECD-FAO (2015): Agricultural Outlook 2015-2024.

[4] United Nations, Department of Economic and Social Affairs, Population Division (2015): World Population Prospects – The 2015 Revision. New York: United Nations. Page 2

[5] The Economist (2015): Global population and the changing shape of world demographics.

[6] OECD (2010): The Emerging Middle Class in Developing Countries. Page 6

[7] Global Economics (2012): Consumer in 2050 – The rise of the EM middle class. HSBC, Global Research. Page1 and 8

[8] Global Economics (2012): Consumer in 2050 – The rise of the EM middle class. HSBC, Global Research. Page 9, 24-26

[9] McKinsey (2010): Capturing the world’s emerging middle class.

 

Sidst bekræftet: 17-12-2017 Oprettet: 10-12-2015 Revideret: 10-12-2015

Forfatter

Økonomi & Virksomhedsledelse
Afdelingsleder

Kristian Skov

Kompetencer & Vækst, Forretning & Implementering


Af samme forfatter

Landmandens største strategiske udfordringer og forandringer
Optimering, vækst og ledelse er dé tre områder, som landmanden bruger mest tid på ved deres strategiarbejde. Det peger en u...
22.06.17
Passer din virksomheds organisering og kompetencer til udviklingen?
Når du udvider produktionen eller ansætter flere medarbejdere, kalder udviklingen ofte på ny organisering og nye ledelsesko...
02.02.17
En struktureret forretningsudvikling styrker din forretningsidé
Mange landmænd arbejder med forretningsudvikling på bedriften.
21.12.16
Hvad skal der til for at lykkes med forretningsudvikling?
Der er flere faktorer, der kan spænde ben for, at en forretningsudvikling realiseres. Særligt fordi ethvert landbrug skal s...
24.11.16
Sådan arbejder du og din rådgiver med den udvidede SWOT
Følgende proces anbefales for at få de bedste resultater ud af arbejdet med den udvidede SWOT.
10.11.16