Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 15-12-2018

  

Oprettet: 16-12-2015

Tag et billede og brug færre sprøjtemidler

Planteavleren kan reducere sit forbrug af sprøjtemidler med op til 50 procent, hvis han kender ukrudtet på sine marker. Det er kendt viden. Det nye er, at han inden længe kan få en sprøjteanbefaling, hvis bare han sender billeder af sit ukrudt.

Landmanden kan spare mindst 40 procent på sit forbrug af sprøjtemidler i sine kornmarker og 20 procent på andre afgrøder, når han kender ukrudtsfloraen. Det påviste Per Rydahl Nielsen, projektleder på udviklingen af Planteværn Online (PVO), allerede for mere end 10 år siden.

PVO har siden 2004 kunnet fortælle landmanden, hvilke sprøjtemidler han skal bruge og i hvilken dosering, når blot han kunne fortælle, hvilket ukrudt han havde på sine marker. PVOs database indeholder detaljeret information om 30 forskellige afgrøder, 105 ukrudtsarter og tilgængelige sprøjtemidler, som kan kombineres på flere hundredetusinde forskellige måder.

Alligevel er det ikke lykkedes at få PVOs ekspertviden helt ud til landmændene. Uden detaljeret information om, hvilket ukrudt der ses på markerne, kan PVOs database ikke komme med en sprøjteanbefaling.

The missing link

Rasmus Nyholm Jørgensen, projektleder og seniorforsker på Aarhus Universitet, fortæller, hvordan hans projekt RoboWeedSupport siden 2014 har været i gang med at bygge bro mellem ukrudtet på landmændenes marker og PVOs database ved at udvikle en service, der kan levere billeder af ukrudtet ind til ekspertsystemet PVO.

Illustrationen viser, hvilken kæde RoboWeedSupport opererer med: 1. Billederne tages; 2. Konsulenten identificerer ukrudtet, og PVO udarbejder en sprøjteanbefaling; 3. Landmanden sprøjter sine marker med den korrekte dosering til glæde for miljøet og hans egen pengepung.

- Landmanden går ud i marken og tager billeder af sit ukrudt. Han skal bruge en smartphone med et rimelig godt kamera og GPS. Billederne uploader han til en server. Ud fra GPS-positionen identificerer systemet, hvilken mark der er tale om, og hvilken plantekonsulent der er tilknyttet, og så får konsulenten besked om, at der er billeder fra landmanden. Plantekonsulenten gennemgår billederne, udpeger ukrudtet, kontakter PVO, får den korrekte dosering af sprøjtemidler og sender derefter en sprøjteanbefaling til landmanden.

Rasmus Nyholm Jørgensen fortæller, at man lige nu står på kanten til noget spændende. Kvaliteten af de første billeder skal stå deres prøve:

- Konsulenterne bliver sluppet fri nu, så de kan mærke ukrudtet af på de billeder, de tog i foråret, og notere, hvilke ukrudtstyper der er tale om.

Herefter skal resten af kæden etableres. Servicen kører ikke i dag, men som Rasmus Nyholm Jørgensen forklarer, er det meget, meget tæt på.

Flere spor på én gang

Projektet har oplevet flere udfordringer undervejs. Bare det at tage billeder i en høj nok kvalitet er en udfordring for mange.

Men ét er billedkvaliteten, noget andet er, hvor ressourcekrævende det er at tage alle de billeder, en ordentlig identifikation af ukrudtet kræver.

- Planteværn Online anbefaler et billede pr. hektar, dvs. pr. hundrede gange hundrede meter. Og det har vi kørt efter i projektet. Men det tager lang tid at tage et billede pr. hundrede gange hundrede meter på en mark på 10 hektar. Hvis man ved, hvor ukrudtet er, kan man tage billederne lidt mere intelligent. Men det forudsætter, at man finder de steder, som er repræsentative for marken. Ellers skal der flere billeder til. Et billede dækker jo kun et areal på ca. en kvart kvadratmeter, så indtil videre holder vi os til PVOs anbefaling, siger Rasmus Nyholm Jørgensen.

Man regnede i første omgang med, at landmanden eller hans ansatte kunne gå rundt i markerne og selv tage billederne, men den idé er man gået bort fra igen, fordi det tager alt for lang tid. Siden har man arbejdet med flere andre muligheder. Anbefalingen er stadig, at landmanden selv tager billederne. Dog ikke på gåben, men på en ATV. Det giver en ordentlig volumen.

Allerbedst er det dog, hvis landmanden bruger en drone. Rasmus Nyholm Jørgensen fortæller, at man i projektet forfølger to muligheder:

- Vi arbejder på at lave en løsning, hvor vi modificerer de billige droner, som mange landmænd alligevel køber, til at kunne tage billeder af ukrudtet på markerne. Samtidig arbejder vi på en mere professionel løsning med en 200.000 kroners drone.

Selvom ideen med en drone er rigtig god, stiller lovgivningen, som den ser ud i dag, sig hindrende i vejen. Rasmus Nyholm Jørgensen fortæller:

- Droner skal være 150 meter væk fra nummererede veje og bymæssig bebyggelse og være i 5 km’s radius fra lufthavne. Der er også visse naturarealer, som droner heller ikke må overflyve. Allerede her er der et stort areal, hvor droneflyvning er udelukket.

- Men lovgivningen udvikler sig hurtigt, så det er ikke til at sige, hvilket spor der overlever i sidste ende, tilføjer Rasmus Nyholm Jørgensen.

Automatikken kobles på senere

I denne første udgave af systemet er der ikke lagt nogen form for intelligens ind i servicen. Men det kommer. På sigt er det tanken, at systemet selv skal kunne gøre det arbejde, konsulenterne udfører lige nu, med at identificere ukrudtet, kontakte PVO og sende en sprøjteanbefaling til landmanden. Der er dog et stykke vej endnu, forklarer Rasmus Nyholm Jørgensen:

- Vi skal have samlet tilstrækkeligt referencemateriale sammen, før vi overhovedet kan begynde at træne systemet op. Lige nu venter vi på, at konsulenterne får identificeret ukrudtet på alt det billedmateriale, de indsamlede i foråret.

Når systemet for alvor er automatiseret, vil der sandsynligvis blive mulighed for at præsentere landmanden for forskellige scenarier af sprøjtemidler, udgifter og risiko for resistens, så han får et egentligt beslutningsgrundlag.

- Vi arbejder på at tilpasse Planteværn Online, så landmanden får et mere nuanceret svar end i dag, siger Rasmus Nyholm Jørgensen.

Planteværn Online

Planteværn Online indeholder 30 afgrøder og 105 ukrudtsarter. Systemet opdateres løbende og holdes ajour med information om sprøjtemidler og deres anvendelse. Planteværn Online er afprøvet i over 2.000 landsforsøg, og resultaterne viser, at systemet rummer potentiale for at reducere forbruget af sprøjtemidler med mindst 40 procent i kornmarker og ca. 20 procent i andre afgrøder. Planteværn Online er implementeret i Norge, Estland, Letland, Litauen og Polen. Det har eksisteret siden 2004 og er den internetbaserede afløser for PC-Planteværn, som blev udviklet i 1980’erne.

 

Hvem er med i RoboWeedSupport?

Aarhus Universitet (Institut for Ingeniørvidenskab og Institut for AgroØkologi i Flakkebjerg og Foulum), Syddansk Universitet (Mærsk Mc-Kinney Instituttet), SpectroFly ApS, I•GIS og SEGES. De plantekonsulenter, som deltager i projektet, er fra syv såkaldte ekspertcentre: Bornholms Landbrug, Gefion på Sjælland, Centrovice på Fyn, LMO i Østjylland, AgriNord i Himmerland, Landbrugsrådgivning Syd og LandboNord i Vendsyssel. RoboWeedSupport kører til og med 2016.

RoboWeedSupport deltog i 2013 i Venture Cup – en dansk konkurrence indenfor iværksætteri og entrepreneurskab. Projektet vandt sin kategori ”Cleantech and Environment” (ren teknologi og miljø) og blev nummer 2 på tværs af alle kategorier.

 

Retur til inspirationssiden.

Sidst bekræftet: 04-12-2017 Oprettet: 16-12-2015 Revideret: 16-12-2015

Forfatter

Økonomi & Virksomhedsledelse
Kommunikationskonsulent

Pernille Pennington

Marketing & Fagkommunikation, Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kan et nyt forretningsområde betale sig? Lad budgetkalkulen vise vej
Skal virksomheden udvides eller omlægges med et nyt forretningsområde? Spritnye budgetkalkuler fra SEGES letter regnearbejd...
09.10.19
Et skarpt fokus på lederrollen kan give en bedre bundlinje
Kører hverdagen nogle gange lidt for hurtigt? Er din hverdag fyldt med brandslukningsopgaver? Måske er det tid at gentænke ...
27.08.19
Bliver grønne obligationer en oplagt finansieringskilde i landbruget?
Tanken om, at grønne obligationer inden for en overskuelig fremtid kan komme til at finansiere vindmøller, biogas- og biora...
25.07.19
For og imod ved selskaber og personligt ejede virksomheder
Er det bedst at vælge selskab eller personligt ejet virksomhed? Det korte svar er, at det afhænger af behov og situation.
31.05.19
Podcast: Syv dyder, der gør din bedrift mere robust
”Der er mange, der har nogle udfordringer.” Men udfordringerne kan løses, fastslår Anders Harck, mælkeproducent og formand ...
12.04.19