Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 03-05-2018

  

Oprettet: 03-05-2016

Nytænkende landmænd går forrest

Seks landmænd deltager i forløbet ”Veje til vækst”, hvor de skal vise andre landmænd, hvordan de ved at gå nye veje kan skabe vækst i deres landbrugsvirksomheder.

Lær deltagerne og deres vækstideer bedre at kende og hør, hvor mange penge et ekspertpanel har tildelt dem, og hvilke råd de fik med på vejen.

Forestil dig…
Du har en brandgod idé. Du har en vision om at få din virksomhed til at spire på en ny og anderledes måde. Du tænker ud af boksen, ud over de traditionelle afsætningskæder og produktionsgrene. Og pludselig står du foran et panel af eksperter, der alle har arbejdet med forretningsudvikling i landbruget, og alle har prøvet at gå nye veje i jagten på vækst. Pludselig er du med i ”Løvens Hule”, hvor du skal præsentere dine ideer og visioner for eksperterne, som kan hjælpe dig på vej mod din drøm ved at tildele dig en pose penge til dit projekt og give dig gode råd. Pludselig skal du gå forrest og vise vejen for andre landmænd, der ønsker at gå nye veje for at skabe vækst i deres landbrugsvirksomhed.

Seks landmænd viser veje til vækst
Sådan ser virkeligheden ud for seks landmænd, der har stået foran eksperterne i Løvens Hule. Nu er de en del af ”Veje til vækst”-forløbet, hvor de som demonstrationsværter skal vise vejen for andre landmænd. Klik på overskrifterne for hver af de seks landmænd nedenfor, og læs mere om deres ideer.

Smag på Landskabet – et selskab til afsætning af naturkød
Foreningen Smag på Landskabet vil etablere afsætningsselskabet ”Det’ Naturkød”, der skal fremme afsætningen af naturkød.

Salg af mel fra gamle kornsorter direkte til forbrugerne
Landmand Jens Erik Pust vil sælge mel fra gamle kornsorter direkte til forbrugerne.

Ko-krammeri – oplevelser på en gård
Kram en ko eller hold din fødselsdag på en gård. Ægteparret Marije og Jan Jacobsen vil sælge oplevelser på deres gård.

Det vrimler med ideer på Østerlykke
Gårdbutik, kødautomat, emballagefrit salg eller deltagelse på messer? På gården Østerlykke har de så mange ideer, at det kan være en udfordring at vælge imellem.

Giv det traditionelle landbrug ny værdi
Søren Lykkegård Hansen vil sælge afskårne blomster og udnytte gamle driftsbygninger til etablering af depotrum.

Hø-mælk i samarbejde med osteri
Michael Andersen vil i samarbejde med osteri sælge frisk mælk og oste fra køer, der græsser på fredede enge med særlig smag fra urter og hø.

Hvad er ”Veje til vækst”?

  • ”Veje til vækst”-forløbet er tilrettelag i projektet Nye bæredygtige veje til at skabe vækst i landbruget, der er støttet af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Promilleafgiftsfonden for landbrug.
  • Formålet med projektet er at understøtte landbrugsvirksomhedernes udviklingsmuligheder i forhold til at gå nye veje for at skabe vækst og forbedre konkurrenceevnen.
  • Der er seks landmænd med i ”Veje til vækst”-forløbet. De skal være demonstrationsværter og vise, hvordan andre landmænd kan gå nye veje for at skabe vækst i landbruget.

Sådan forløber ”Veje til vækst”

  1. Webinar – den 26. februar. Her præsenterede forretningsudviklings-eksperter fra SEGES forskellige værktøjer indenfor forretningsudvikling i landbruget.
  2. Løvens Hule – den 31. marts. Her præsenterede de seks landmænd deres ideer for ekspertpanelet og fik tildelt penge til deres vækstinitiativer.
  3. Kick off-seminar – den 5. april. Her kickstartede de seks landmænd deres udviklingsproces med hjælp fra en forretningsudvikler og eksperter ved SEGES.
  4. Fra april til november arbejder de seks landmænd med deres ideer. Her kan andre landmænd følge med undervejs og lære af demonstrationsværternes erfaringer.
  5. Til november kommer landmændene for Løvens Hule igen, hvor eksperterne skal høre, hvordan det er gået.

Se også en grafisk præsentation af forløbet her

Sidst bekræftet: 19-04-2017 Oprettet: 03-05-2016 Revideret: 03-05-2016

Forfatter

Økonomi & Virksomhedsledelse
Kommunikationskonsulent

Anja Kruse Christensen

Fagkommunikation


Af samme forfatter

”Vi vil skabe den arbejdsplads, vi gerne selv ville være på”
Susanne og Anders Just fra Thy organiserer arbejdstiderne på deres bedrift, så de tilgodeser medarbejderne. På den måde for...
17.04.20
Bliv godt klædt på til at blive virksomhedsejer
Få tjek på alle detaljerne, når du skal forfølge drømmen om at blive selvstændig landmand.
30.10.19
Bliv godt klædt på til at ejerskifte din virksomhed
Få tjek på alle detaljerne, når du skal godt videre fra livet som selvstændig landmand.
30.10.19
Opblødning af skattereglerne ved generationsskifte
Få et samlet overblik over mulighederne i opblødningen af skattereglerne omkring bo- og gaveafgift, se konsekvensberegninge...
27.11.18
Pension: Vi skal have flere landmænd med!
Ny analyse af landmændenes pensionsopsparinger viser, at landmændene gennemsnitligt set er gode til at spare op. Men der er...
01.11.18